Borgmester om budgetlov: Evige besparelser sled på arbejdsglæde

Budgetloven, som bestemmer hvor mange penge kommuner og regioner blandt andet må bruge på velfærd, bliver ofte kritiseret. I dette forår står den over for en revidering.

Derfor inviterede Virkelighedens Velfærd, der er et samarbejde mellem FOA, BUPL, Danmarks Lærerforening, Danmarks Socialrådgiverforening og HK Kommunal, til en høring om budgetloven på Christiansborg i denne uge.

"Besparelser løser ikke noget"

Her fortalte Holbæk Kommunes borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), om hvordan hun oplevede konsekvenserne af budgetlovens besparelser for kommunens medarbejdere. Da hun overtog borgmesterposten, var Holbæk Kommune landets fattigste.

Læs også: OK24: Aftale er landet for pædagogisk personale ansat i region eller kommune

“Lige meget hvilken medarbejder jeg mødte - hvad enten det var i en børnehave, på en skole eller på et plejehjem - var de slukkede i øjnene. De var kede af det. De var pressede, og de var trætte af, at man ikke havde politisk styr på håndteringen af økonomien i Holbæk Kommune. For det at lave besparelser løser ikke noget, hvis der grundlæggende ikke er styr på styringen,” sagde Christina Krzyrosiak Hansen.

I dag glæder hun sig over, at Holbæk Kommune ikke længere er landets fattigste. Det er ikke sket ved evige besparelser, men ved en hård styring af økonomien.

"Er medarbejderne glade for det? Nej, det er de ikke. Men jeg kan love jer for, at de er gladere for en hård styring, end de var for dengang, hvor den eneste måde, man rettede op på økonomien, var ved at spare," sagde hun.

Budgetloven blev vedtaget med et bredt flertal i Folketinget tilbage i 2012. Formålet var at stoppe de offentlige udgifter i fagministerier, regioner og kommuner fra “at løbe løbsk.”

Læs også: FOA og KL inden ny finanslov: Ældreplejen skal have et markant løft

Derfor er der sat lofter på, hvor mange penge der må bruges årligt, og midler må ikke overføres fra år til år. Hvis regionerne og kommunerne overskrider lofterne, bliver de økonomisk straffet. Det kan få kommuner til at budgettere meget lavt, så der stadig er penge tilbage til uventede udgifter.

Det har betydet, at serviceudgifterne, der eksempelvis dækker børnepasning og ældrepleje i kommunerne, er faldet med 8,5 milliarder kroner fra 2009 til 2018.

Derfor mener Christina Krzyrosiak Hansen, at det bør være muligt at overføre midler fra år til år.

“Overførsels-helvedes-regimet skal laves om. Hvis man for eksempel sidder i en dagsinstitution og har sparet op eller ikke har fået brugt alle sine midler, så skal de penge bruges i en hulens fart. Ellers kommer vi og siger: ‘I skal bruge pengene nu, og droppe de planer, I har haft, eller også tager vi pengene,’” sagde borgmesteren. 

"Sanktionerne skal helt væk"

Det er et forslag, som parterne fra Virkelighedens Velfærd støtter. Forbundsformand i FOA, Mona Striib, afsluttede høringen med en opsang til politikerne på Christiansborg.

“Vi skal begynde en genopretning af den offentlige sektor. Skal vi gøre det fornuftigt, så skal budgetloven snart ændres. Det betyder som minimum, at der skal være flerårige budgetter. Og det betyder også, at sanktionerne skal helt væk,” siger hun.

Virkelighedens Velfærd har sammen med KL og Danske Regioner foreslået, at regeringen gør op med budgetloven på fire centrale parametre.