Borgmester: ”Kommer der 500 medarbejdere og kræver mere i løn, så er vi nødt til at lytte til det”

På ti år er kommunalcheferne i Syddjurs Kommune steget med 158 procent i lokalløn, hvilket svarer til 9.015 kroner mere om måneden.

Til gengæld får kommunens social- og sundhedshjælpere i gennemsnit 502 kroner mindre om måneden. Det er et fald på 41 procent, mens faldet for pædagogmedhjælperne er 20 procent.

Konsekvensen er, at den samlede lønudvikling er markant bedre for kommunalcheferne, der i gennemsnit er steget med 33,5 procent i løn.

Til sammenligning har social- og sundhedshjælperne og pædagogmedhjælperne måtte nøjes med en lønstigning på henholdsvis 15,5 og 15,4 procent.

Fagbladet FOA har talt om udviklingen med kommunens borgmester Michael Stegger Jensen (S), der overtog borgmesterposten 1. januar. 

- Hvad er din holdning til økonomisk ulighed i et samfund?

“Som socialdemokrat er lighed ekstremt vigtigt for mig, og det passer måske ikke så godt med tallene fra Syddjurs Kommune. Men det er min personlige holdning. Jeg er meget optaget af, at hvis lønnen stiger på et område, så skal den gerne gøre det på samme procentvise måde på et andet område.”

Rigeligt med ansøgere til chefstilling

- Det er i hvert fald ikke tilfældet i Syddjurs. Hvad tænker du om, at Syddjurs Kommune giver markant mere til dem, der har mest og tager fra dem, der har mindst?

“Jeg synes, det er bekymrende, og det er i hvert fald noget, vi skal have opmærksomhed på fremadrettet. Derfor er det fint, at Fagbladet FOA gør opmærksom på det. Jeg har faktisk et møde med den lokale FOA-afdeling om et par uger, hvor jeg tænker, at jeg tager emnet op.”

- Man taler meget om rekrutteringsudfordringer. Har du et indtryk af, at det er sværere at rekruttere kommunalchefer, end det er at rekruttere for eksempel social- og sundhedshjælpere?

“Det er altid sværere at tiltrække personale til vores omsorgsområder. Kommunale chefer skal vi nok finde, og vi har lige ansat én, og som jeg forstår det, var der rigeligt med ansøgere. Men det er også et job, hvor der ikke er ret mange, hvor man må sige, at der er en del flere sosu’er. Og generelt er der store rekrutteringsudfordringer på det område, det er ikke kun noget, vi døjer med,” siger borgmesteren.

Her har kommunal-cheferne holdt lønfest på de lavtlønnedes regning

Lytter til medarbejderne

Borgmesteren fortæller videre, at det er vigtigt for ham at lytte til medarbejderne, og at han for eksempel har en god dialog med flere af kommunens social- og sundhedsansatte. Han peger på kommunens forsøg med at skabe selvstyrende teams i hjemmeplejen, som en del af løsningen i ældreplejen.

“Jeg tror, at det i højere grad er vejen frem, end det at få 1.000 kroner mere i løn. Det er i hvert fald det, jeg hører fra dem, og det har også gjort, at to vikarer er blevet fastansat, og det synes jeg er en fantastisk historie, der vidner om, at vi er på rette vej efter nogle trælse år.”

- Selvom du så hører, at det ikke betyder så meget, om man får 1.000 kroner mere eller ej, kan du så alligevel være bekymret for, at kommunens fordeling af lokale lønmidler, gør det endnu sværere at rekruttere og fastholde det personale, man har så hårdt brug for?

“Ja, jeg kan godt være bekymret, men det handler også om at dykke ned i tallene, og vi har færre chefer, så måske får de derfor lidt højere løn. Så det handler også om at kigge på nuancerne.”

- Men hvis man bare kigger på den procentvise lønudvikling, så er den jo markant større for cheferne. Og selv hvis den var den samme, ville cheferne jo stadig få markant mere i løn i kroner og øre, fordi lønstigninger gives i procent.

“Ja, og det vil helt sikkert være et mål for mig, at alle skal have det samme i procent, og så må vi se, hvordan vi kan påvirke det. Men jeg har hørt fra vores medarbejdere, at de hellere vil have tryghed i ansættelsen og fleksibilitet i arbejdet. Det er det, der vægter for dem. Jeg er åben for at blive klogere, hvis der er andet ønske.”

Udelukker godt arbejdsmiljø lokalløn?

- Det lyder som om, at det ene udelukker det andet. Kan man ikke både få mere i lokalløn og samtidig have et godt arbejdsmiljø?

“Jo, det kan man sagtens. Men det handler om, at jeg ikke har hørt fra nogle medarbejdere, at de vil have mere i løn som en løsning på rekruttering. Men kommer der 500 medarbejdere og banker på min dør i morgen og siger, at det er det, de vil, så er vi nødt til som ansvarlige politikere at lytte til det.”

- Men vil de så blive mødt med, at de til gengæld skal have en forståelse for, at arbejdsmiljøet forringes?

“Nej, selvfølgelig vil de ikke det. Det allervigtigste for mig er arbejdsmiljøet, og vi sidder og arbejder på en ny vision- og udviklingsstrategi for Syddjurs Kommune, og noget af det, jeg slår hårdt på, er, at alle vores 3.000 medarbejdere skal gå glade på arbejde, for det er forudsætningen for at skabe en kommune, som er veldreven, og at den leverede service er god.”

- Hvis der opstår en utilfredshed, når de lavest lønnede ser de her tal, fordi de kan se, at kommunen har fordelt lokallønsmidler, som de nu engang har, hvordan vil du så forklare det til dem?

“Jeg synes, det er svært at forklare. Jeg stiller gerne op til en dialog, og det er også derfor, at jeg synes, det er glædeligt, at jeg i forvejen har et møde i kalenderen med FOA i Randers, hvor vi kan tale om, hvad der er årsagerne til det, og ser på, hvordan vi kigger fremad og sørger for, at det ikke er en udvikling, der fortsætter. Det tror jeg, er det bedste svar, jeg kan give.”

Alle ville være utilfredse 

- Så du kan godt forstå, hvis folk er utilfredse?

“Jeg kan sagtens forstå, hvis det giver undren og utilfredshed. Selvfølgelig forstår jeg det. Sådan ville det være for os alle sammen.”

- I dag tjener en kommunalchef typisk 40.000 kroner mere i nettoløn om måneden end en social- og sundhedshjælper. Tænker du, lønforskellene har nået et niveau, hvor det vil give mening at give lønstigning i kroner og øre i stedet for i procent?

“Det er et godt spørgsmål. Det vil jeg overlade trygt til de parter, der forhandler. Der tænker jeg, at FOA som organisation, hvis de har et ønske om at stige i kroner og øre i stedet for i procent, må de bringe det på banen. Jeg synes, idéen er god. Det vigtige for mig er, at de forskelle, der er, bliver udlignet. Hvordan det sker, er jeg meget åben for.”

- Jeg nævner det, fordi det måske kan være en måde at udligne de lønforskelle, der er sket?

“Ja, eller så kan det være, at procentsatsen skal være højere for FOA og andre lavtlønnede grupper for at udligne over en årrække. Det kunne også være en løsning.”

- Vi kigger ind i en periode på fire år, hvor du har dirigentstokken. Hvis jeg ringer til dig om fire år, hvordan har lønudviklingen så været i Syddjurs Kommune?

“I den allerbedste verden ser jeg gerne, at den procentvise lønudvikling har været fuldstændig ens. Det kan jeg ikke love, men jeg håber, at gabet er meget mindre. Det er min klare ambition. Og jeg synes, at du skal tage fat i mig om to år, så vi kan lave en midtvejsstatus og se, om vi er på rette vej.”