Beskæftigelsesreformen kort fortalt: Otte punkter du skal kende
Regeringen har sammen med aftalepartierne præsenteret længe ventet beskæftigelsesreform. Fagbladet FOA har samlet de vigtigste punkter.
09. april
En længe ventet reform er netop landet. Et bredt politisk flertal kunne i dag præsentere en ny beskæftigelsesreform med overskriften: ”Mere værdighed, større frihed og færre regler’.
Regeringen og aftalepartierne er kommet frem til, at kommuner skal have mere frihed, samtaler med a-kasser og kommunen skal reduceres markant, og at der skal være langt mindre bureaukrati.
Ifølge DR, understregede beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen til dagens pressemøde, at der er tale om en kæmpe reform:
”Det har været et system, hvor rigtig mange har følt, at systemet ikke tog udgangspunkt i dem. Vi sørger nu for nogle rammer, hvor der bliver taget mere udgangspunkt i det enkelte menneske,” sagde beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen til pressemødet.
Reformen er udarbejdet af regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
-
1
Kravet om antallet af samtaler bliver reduceret
Når beskæftigelsesreformen træder i kraft, reduceres kravene til antallet af samtaler for sygemeldte og borgere, der har andre problemer end ledighed.
Det betyder, at disse i fremtiden kun skal møde op til én samtale hos kommunen inden for de første seks måneder.
En gang om året skal kommunen vurdere, om borgeren får den rette hjælp.
-
2
Ungeløftet er kommet for at blive
Regeringen og aftalepartierne er blevet enige om, at ungeløftet skal gøres permanent.
Fra 2026-2035 vil der blive afsat 100 millioner kroner årligt til at forbedre og styrke hjælpen til unge, der har andre problemer end ledighed.
Pengene skal blandt andet bruges til initiativer, der skal hjælpe unge i mistrivsel til at komme på arbejdsmarkedet eller at starte på en uddannelse.
-
3
Borgernes behov trumfer proceskrav
Med beskæftigelsesreformen kommer der et større fokus på resultater fremfor overholdelsen af detaljerede og komplekse procedurer.
Det betyder, at kommuner og a-kasser ikke er tvunget til at afholde et bestemt antal samtaler med borgerne, men at der kommer mere frihed til at fokusere og tilpasse hjælpen til den enkelte borgers situation.
-
4
Krav om jobcentre ophæves
Reformen har tildelt markant mere frihed til kommunerne.
Kravet om et jobcenter er nemlig blevet afskaffet, og det betyder, at det er op til kommunerne, om den kommunale beskæftigelsesindsats skal være forankret i et lokalt jobcenter.
Der lægges op til, at beskæftigelsesindsatsen i kommunerne skal tilrettelægges efter lokale forhold.
-
5
Sanktioner mod udsatte borgere reduceres markant
Ni ud ti sanktioner mod udsatte borger bliver afskaffet.
Det betyder, at der udelukkende kan blive bragt sanktioner på banen, hvis der opstår mistillid mellem en borger og sagsbehandler.
Det vil ske ud fra en socialfaglig vurdering.
-
6
Kunstig intelligens skal effektivisere jobsøgning
I dag blev det også præsenteret, at der gives lovhjemmel til kommuner til at bruge kunstig intelligens til f.eks. at matche borgere med virksomheder.
Det kan gøres ud fra data om borgerne, der kan udvikle bedre og mere målrettede løsninger.
-
7
Mere ansvar til a-kasser
Udvalgte dagpengemodtagere får mulighed for at få hjælp fra deres a-kasser i de første fire måneder, de er ledige.
Sådan vil det foregå i en treårig forsøgsperiode. Det betyder, at a-kasserne i denne periode skal afholde samtaler med borgerne i denne periode, da der argumenteres for, at de kender deres medlemmer.
Forsøgsperioden vil blive evalueret.
-
8
Det mener FOA
FOA forholder sig kritisk til beskæftigelsesreformen.
Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA, er bekymret for de udsatte borgere:
”Jeg er alvorligt bekymret for, hvad der kommer til at møde de mange mennesker der er længst fra arbejdsmarkedet. Dem der har mest brug for hjælp, får i stedet færre muligheder og mindre støtte med den her aftale,” siger Maria Klingsholm i en pressemeddelelse.
Også Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører i FOA, forholder sig kritisk til, at der blot er tale om en forsøgsordning, når det angår at overlade mere ansvar til a-kasserne:
”Det er mig helt ubegribeligt, at regeringen og aftalepartierne afviser a-kassernes gode tilbud om at løfte mere ansvar. A-kasserne kender om nogen de arbejdsløse og arbejdsmarkedet i lokalområdet. De kan hjælpe dem videre i arbejdslivet. I stedet indfører man bureaukratiske forsøgsordninger, og åbner for aktører, der mangler det kendskab til arbejdsmarkedet som a-kasserne har,” siger Helena Mikkelsen i en pressemeddelelse.
