Aftale om længe ventet ældrelov landet: Her er det vigtigste for dig
Mere end to måneder efter regeringen præsenterede sit udspil om en ny ældrereform, er den endelig landet. Her de vigtigste pointer for dig, der arbejder på ældreområdet.
18. april
Den ældrereform, som statsminister Mette Frederiksen første gang satte ord på i sin nytårstale 1. januar 2022, er endelig efter lange forhandlinger blevet vedtaget torsdag aften.
Regeringen har sammen med Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre aftalt en ny ældrelov, der træder i kraft 1. juli 2025.
”Med aftalen sætter vi mennesket før systemet. Ældre mennesker er forskellige. Den forskellighed skal ældreplejen afspejle. Derfor skaber vi rammerne for, at ældre, der har brug for hjælp og pleje, mødes i deres ønsker og behov. Vi styrer med tillid frem for minuttyranni,” siger ældreminister Mette Kierkgaard fra Moderaterne i en pressemeddelelse.
Ligesom regeringen i sit udspil lagde op til, har ældrereformen tre grundlæggende værdier:
-
Den ældre skal have mere selvbestemmelse over plejen.
-
Der skal være mere tillid til den enkelte medarbejder og leder.
-
Der skal være et tættere samarbejde med civilsamfundet og de pårørende.
-
1
Helhedspleje og borgernær visitation
Helhedspleje betyder, at hjælpen og plejen til borgeren skal tilbydes som et forløb, der kan tilpasses efter borgerens aktuelle behov. Det skal ske i dialog mellem medarbejderen, den ældre og de pårørende.Helhedspleje indebærer også, at både offentlige og private leverandører skal kunne levere al plejen – både praktisk hjælp, personlig pleje, genoptræning, rehabilitering og forebyggende indsatser – og have det samlede ansvar for borgerens forløb. -
2
Faste teams
Med ældrereformen er der afsat midler til at udbrede faste teams i ældreplejen i kommunerne. Det skal skabe kontinuitet for borgerne og forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne.Der etableres et samarbejde mellem KL og Social-, Bolig- og Ældreministeriet, hvor implementeringen, udbredelsen og anvendelsen af faste teams vil blive fulgt. -
3
Færre og forenklede tilsyn
”Tilsynets fokus skal i højere grad flyttes fra kontrol af plejeenheders dokumentation til fokus på læring, dialog og kvalitet lokalt,” lyder det i lovteksten.Et nyt ældretilsyn skal erstatte de 98 ældretilsyn i kommunerne. Tilsynet vil være risikobaseret og bliver målrettet de steder, hvor der er størst risiko for udfordringer med kvaliteten. Der vil fortsat være mulighed for whistleblowerordninger.Derudover skal tilsynet i højere grad end i dag være et værktøj for ledere og medarbejdere, som kan få rådgivning og sparring, for eksempel om borgere med særlige behov. Tilsynet skal desuden have fokus på at spotte tegn på forråelse og omsorgstræthed hos medarbejdere og ledere.Partierne er også enige om, at der indføres ”samtilsyn”, så tilsynene koordineres. -
4
Lokalplejehjem
Fra den 1. januar næste år bliver det muligt for kommunerne at etablere en ny type plejehjem: lokalplejehjem. De skal styres af selvstændige bestyrelser, som består at repræsentanter for lokalmiljøet og det lokale erhvervsliv.På lokalplejehjemmene skal det være muligt for borgerne at få tilkøbsydelser. -
5
Velfærdsteknologi
Et afgørende element i fremtidens ældrepleje er velfærdsteknologi.
Aftalepartierne er enige om, at der skal laves en national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen. Relevante aktører på området skal være med til at kvalificere initiativerne.Herudover etableres et korps af frivillige i regi af Ældre Sagen, der skal hjælpe og understøtte ældre borgere med velfærdsteknologi i dagligdagen. -
6
Tættere samspil med pårørende
”Pårørende skal i højere grad ses som en ressource i forhold til at skabe klarhed om den ældres ønsker og behov og i den løbende tilrettelæggelse af hjælp og pleje,” skriver aftalepartierne i lovteksten.For at understøtte det gode pårørendesamarbejde udarbejdes vejledninger til medarbejdere og ledere for god praksis i samarbejde og inddragelse af pårørende. -
7
Mindre dokumentation, færre krav, bedre brug af faglighed
Medarbejderne i ældreplejen skal have bedre mulighed for at bruge deres faglighed og uddannelse. De skal bruge mindre tid på unødig dokumentation og kontrol og mere tid på borgernær omsorg, nærvær pleje og praktisk bistand.En række krav til kommunerne afskaffes. For eksempel krav om årligt fastsatte kvalitetsstandarder, krav om værdighedspolitikker, krav om tilsynspolitikker og krav om forebyggende hjemmebesøg.Flere skal tage del i det borgernære arbejde. -
8
Hvad mener FOA?
Hos FOA er Tanja Nielsen, formand for social- og sundhedssektoren, glad for at se, at der endelig er landet en ny ældrelov. Men hun ser det kun som begyndelsen på et stort stykke arbejde, der nu skal i gang.”Selve idéen om at forny og forbedre ældreplejen i Danmark er i høj grad vokset i vores have. Det er FOAs medlemmer, sammen med de ældre og de pårørende, der har fingeren på pulsen. Og jeg er glad for, at vi i det nye forslag til ældrelov kan genkende mange af de visioner, der motiverede os til at begynde med,” siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.Men, siger hun, der er endnu ikke fundet en løsning på, at arbejdet på ældreområdet reguleres efter to love, Sundhedsloven og Serviceloven. Det lapper ind over hinanden og fremkalder unødigt papirarbejde.”Det er lidt ironisk, at regeringens ministre taler varmt om at nedbryde administrative søjler og frisætte kræfterne, men når det kommer til deres eget arbejde, så holder de stramt på ressortområderne og vil ikke lukke hinanden ind. Vi forventer, at de finder en løsning på problemet med sundhedslov og servicelov, når vi senere på året skal kigge på at reformere sundhedsområdet,” siger Tanja Nielsen.
Udover det ovenstående indeholder ældreloven også elementer, der handler om ligestilling af offentlige og private leverandører, et styrket frit valg, mere gennemsigtighed og kvalitet, flere muligheder for friplejehjem og en ambition om styrkelse af det frie plejehjemsvalg.
Du kan læse hele lovteksten her.
