Aftale med Indien skal skaffe 100 medarbejdere til ældreplejen om året: ”Pengene bør bruges bedre”

Ældreminister Mette Kierkgaard har igen underskrevet en partnerskabsaftale, der skal få mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Denne gang er det Indien, som regeringen har lavet en aftale med – for knap en måned siden var det Filippinerne.

Der sættes 50 millioner kroner om året af til aftalen, som i første omgang strækker sig over fire år – i alt 200 millioner kroner. Det forventes, at kommunerne vil kunne modtage op til hundrede medarbejdere om året til ældreplejen.

Baggrunden for aftalerne er fremskrivninger, der forudser, at der i Danmark kommer til at mangle 24.000 social- og sundhedsmedarbejdere i 2035. Derudover forventes det, at antallet af danskere over 70 år stiger med 200.000 personer. Det skriver Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

”Hvis vi også i fremtiden skal kunne levere en ældrepleje med høj kvalitet og nærvær for borgerne, er vi nødt til at tage alle redskaber i værktøjskassen i brug,” siger Mette Kierkgaard i pressemeddelelsen.

Pengene bør bruges bedre

Hos FOA er der ikke ubetinget jubel over aftalen – hverken den med Filippinerne eller den nyeste med Indien. Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, mener nemlig, at de 50 millioner kroner, der er afsat om året, kan bruges bedre.

”Den store sum penge bør blive brugt på eksempelvis danskundervisning til dem, der allerede er i Danmark, til bedre vilkår for medarbejderne, der er i ældreplejen, og på hele rekrutteringsdagsordenen på dansk jord,” siger hun.

Men når aftalen nu en gang er lavet, mener Tanja Nielsen, at vi skal favne de kommende medarbejdere, så godt vi kan. Og hun vælger at fokusere på det positive i aftalen.

”Hele hovedforløbet kommer til at foregå på dansk jord med en dansk arbejdsgiver under ordnede forhold. Og det er positivt,” understreger hun.

Skør lovgivning

En risiko ved at indhente udenlandsk arbejdskraft er ifølge Tanja Nielsen, at deres opholdsgrundlad er bundet op på, at de har et job som social- og sundhedsassistent- eller hjælper, når de er færdiguddannet.

”Og hvis de så af en eller anden grund opsiges, må vi sige farvel til dem igen. For så eksisterer deres opholdsgrundlag ikke længere. Og vi har jo med en branche at gøre, hvor man kan udsættes for noget, der gør, at du bliver opsagt.”

Er det en regel, som I fra FOAs side forsøger at få regeringen til at ændre?

”Ja. Men det er godt nok op ad bakke. Den regering, der sidder lige nu, ønsker ikke at ændre integrationsreglerne.”

Hjemsender med en hånd, henter ind med den anden

Den seneste tid har der i medierne været fokus på udenlandske sygeplejersker med jobs i ældreplejen, som sendes tilbage til deres hjemland. Det gør de, fordi der ikke er samme behov for sygeplejersker, som da de blev hentet hertil.

Tidligere i denne uge skrev Fagbladet FOA om Masoomeh Nezhadi – en iransk sygeplejerske, der på tredje år lever og arbejder som social- og sundhedshjælper i Danmark. Hendes arbejds- og opholdstilladelse er blevet afvist og skal derfor rejse tilbage til Iran med sin mand og deres to sønner.

En afgørelse, som ikke giver nogen mening i Tanja Nielsens øre, når der kort efter underskrives en aftale med Indien om at hente udenlandsk arbejdskraft.

”De to ting hænger bare sammen. Jeg kan jo ikke have armene op over hovedet, når man det ene sted laver aftaler om at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, mens man samtidig smider en hjem, som allerede har et arbejde, og som allerede kan sproget,” siger hun.