Sådan får vi kvindeliv og arbejdsliv til at passe sammen

i dag kl. 13.37

3000X3000 FOA På Sagen

Lyt hvor du vil

Det handler om meget mere end hedeture og humørsvingninger. Det handler om at være i stand til at kunne udføre sit arbejde som vanligt, også når hormonerne spiller ind med hjernetåge og hovedpine.
Og så handler det også om, at fravær på grund af overgangsalderen hvert eneste år koster 10.000 tabte årsværk i Danmark.

Som du nok kan høre, er der mange gode grunde til, at vi som samfund tager kvinders overgangsalder alvorligt. Overgangsalderen kan berøre alle kvinder. Men det må ikke være den enkelte kvindes problem. Det er et samfundsproblem, som vi bliver nødt til at finde individuelle løsninger på.
Så hvordan får vi medarbejderne til at tale højt om det og arbejdsgiverne til at tage hensyn til det?

Det er den samtale, vi tager i denne første episode af På Sagen, hvor vi stiller skarp på nogle af de udfordringer, FOAs medlemmer oplever i hverdagen.

I denne episode skal vi høre fra dagplejepædagog Lisbeth Drostrup, der som mange af sine kolleger har været hårdt plaget af generne fra overgangsalderen. Sammen med fagpolitisk ordfører i FOA, Maria Klingsholm, kommer de med gode bud på, hvordan vi kan sætte fokus på de udfordringer, der opstår, når overgangsalder møder arbejdsliv.

Vært: Ulla Gunge
Redaktør og producer: Rikke Villum Jensen