Jeg er bekymret for, om du drikker for meget
23. august
Lyt hvor du vil
Alkohol er en dybt forankret del af den danske kultur. Og hvad kan det skade med et glas rødvin til maden eller en snaps til frokost? Det er jo hyggeligt. Hver femte social- og sundhedsassistent eller -hjælper oplever dagligt, at en borgers forbrug af alkohol gør det svært for dem at udføre deres arbejde. Og hvad stiller man op i sådan en situation? Kan man tillade sig at gribe ind, når det foregår i borgerens private hjem? Det kigger vi nærmere på i dette afsnit, hvor du også kan finde en huskeliste med gode råd til, hvordan man omsorgsfuldt og professionelt håndterer dagligdagen med de våde varer.
Gæster: Bjarne Stenger Elholm, leder af Rådgivningen i Alkohol og Samfund & Dorthe Schau-Seidler, social- og sundhedsassistent og ansat i hjemmeplejen i Odsherred Kommune
Vært: Julie Bundgaard
Tilrettelæggelse og klip: Ida Hasgaard Røntorp & Caroline Toft Baunkjær
‘Færdigt Arbejde’ er produceret af BEAM Audio Agency for Fagbladet FOA.