“Ville bare så gerne være faglært”: Kim kørte 50 minutter på scooter hver vej for sin drøm

”Det betyder rigtig meget for mig, at jeg nu vitterlig har gennemført uddannelsen til social- og sundhedshjælper og fået den lyslilla hue.”

Sådan lyder det fra 65-årige Kim Andersen fra Faaborg. Han har arbejdet som ufaglært i faget i en årrække.

"Men i lige så mange år har jeg drømt om at blive faglært. Derfor betyder det også meget for mig," forklarer han. 

Kim Andersens hjemkommune troede i første omgang ikke på en elev i den alder, men det gjorde Assens Kommune. Så den 65-årige studerende har kørt 50 minutter på scooter hver vej til Korsvang Plejecenter i Assens i praktikperioderne og til Odense, når han skulle på skole.

”Jeg er B-menneske, så der var mange morgener, hvor jeg havde mest lyst til at vende mig om på den anden side og sove videre. Men min kone fik mig op. Hun vidste, hvor meget det betød for mig at få uddannelsen, og hun troede på mig,” fortæller Kim Andersen.

Hustruen, Tina, sørgede også altid for en god madpakke.

”Familiens opbakning er vigtig. Jeg blev min kones 3. barn i en periode,” siger Kim ærligt.

Parrets to døtre på 17 og 21 år hjalp også og var flere gange med deres far i skole.

”Jeg sad jo på skolebænk med nogen på mine børns alder, og mange af lektierne krævede, at man skulle filme og klippe videoer sammen på sin telefon. Det kendte jeg slet ikke til, men mine døtre hjalp med underlægningsmusik, talebobler og al den slags.”

Bygger bro med sang og musik

Kim Andersen fandt ud af, at han var god til at knytte bånd til ældre, da hans farmor blev dement. 

”Jeg kommer fra en musikalsk familie og synger og spiller på guitar og harmonika. Musikken livede min farmor og de andre beboere på plejehjemmet op.”

Kim bruger også i dag musikken til at skabe relation til beboerne.
”Hvis jeg skal ind til en kvinde, og hun ikke er helt vild med, at der kommer en mand, så bygger jeg gerne bro med en sang. Så nynner jeg måske ’Gem et lille smil til det bliver gråvejr’, og så er isen brudt,” forklarer han.

Til juni begynder han som fast aftenvagt på plejecentret Æblehaven i Haarby.

”Så kan jeg sove lidt længere og give noget tilbage i dagtimerne til min kone, som har forskellige udfordringer,” siger Kim Andersen.

Jobbet er en springerstilling, så han skal være på skift i fire enheder, og det passer ham godt.

”Jeg kan godt lide faglige udfordringer og møde nye beboere, så det glæder jeg mig rigtig meget til.”

Flere venner har undret sig over, hvorfor han overhovedet gad tage en uddannelse og arbejde som social- og sundhedshjælper.

”De har spurgt, hvad jeg får ud af det økonomisk, men det har jeg slet ikke regnet på. For mig er det vigtigere at gøre noget godt for de ældre end at få en høj løn. At sætte et fodspor betyder meget for mig, så blomstrer jeg også selv op.”

Han har et enkelt råd til andre, som overvejer at gøre noget lignende.
”Lad være med at give op. Det har stor betydning at gennemføre noget i sit liv.”

Han sender en stor buket taknemmelighed til sin familie, sine vejledere, kolleger og chefer – alle dem, der troede på ham, selv når de kærligt drillede ’bessefar’, der besluttede sig for at blive social- og sundhedshjælper.

Også beboerne på Korsvang får en varm hilsen for deres tålmodighed, når høreapparatet sad forkert, eller barbermaskinen løb løbsk.