Tjekliste giver ro: Her kan døende komme hjem – og hjemmeplejen står ikke alene

Det er nemmere at beholde de døende patienter på hospitalet, fremfor at spørge, om de ville dø i eget hjem.

Sådan har tankegangen været i Region Nordjylland.

Men det har konceptet Akut Basalt Palliationskoncept – forkortet ABPC – nu gjort op med.

Konceptet, som henvender sig til patienter, man vurderer, vil dø inden for en uge, blev udviklet for tre år siden til akutafdelingerne i Region Nordjylland og er siden blevet udbredt til medicinske, kirurgiske og neurologiske afdeling.

"Vores fokus har været, at de døende skulle have mulighed for at komme hjem og dø, og at kvaliteten af lindringen skulle være lige så god som på hospitalet," fortæller Anne Lund Krarup, forskningsansvarlig overlæge ved Akut- og Traumecenteret på Aalborg Universitetshospital.

Det betyder blandt andet, at der er lavet en tjekliste med 25 lægeopgaver, som skal gennemgås inden udskrivelse.

"Vi kunne se, at der tidligere blev glemt noget hist og pist ved udskrivelsen, hvilket resulterede i et dårligt forløb – både for patienten og for hjemmeplejen, som så skulle løfte det for os," forklarer Anne Lund Krarup.

”Vores undersøgelser viste også, at det gav et bedre forløb, når man fra hospitalet ringede og koordinerede udskrivelsen med hjemmeplejen fremfor bare at sende en besked.”

Alt medicin fra start

En af punkterne på tjeklisten er, at der ved udskrivelsen skal ordineres medicin mod forstoppelse, kvalme, angst, delir og åndenød, så hjemmeplejen ikke skal bruge tid på at kontakte en læge og få medicinen afhentet.

Samtidig får hjemmeplejen et direkte telefonnummer til en læge på afdelingen, som kender patienten, hvis der skulle opstå spørgsmål til behandlingen.

"Man ved, at over 90 procent af de døende får delir i slutningen. Men fra symptomet opstår, til man får fat i en læge og medicinen når frem, går der kostbar tid. Det har vi løst ved at ordinere alt fra start," forklarer Anne Lund Krarup.

”Hvis vi ikke gør vores arbejde struktureret og grundigt på hospitalet, så sætter vi vores kolleger i hjemmeplejen i en rigtig svær situation. Men når vi giver dem de rette rammer og vilkår, så leverer de en virkelig høj kvalitet af lindring."

Ud af posen

En anden vigtig post på tjeklisten er informationen til den døende og de pårørende.

Tidligere havde man på hospitalet en tendens til at bruge fraser som "du overgår til kærlig pleje", når man afsluttede den aktive behandling og begyndte den lindrende indsats. Men nu taler man mere direkte.

"På grund af berøringsangst pakkede vi tingene meget ind. Men nu skal vi skrive under på, at vi har fortalt de pårørende, at deres familiemedlem er døende. Vi udleverer også noget skriftligt materiale, for det kan være svært at rumme alle informationer, når man er i sorg," forklarer Anne Lund Krarup.

Det skriftlige materiale hjælper også hjemmeplejen med at fokusere på deres kerneopgaver.

"Der er mange spørgsmål, som de pårørende ikke får stillet i starten, og så spørger de hjemmeplejen. Det betyder, at hjemmeplejen bruger tid på at give information, som det i virkeligheden er vores ansvar at give. Det har vi nu løst med informationsmaterialet," siger hun.

Patienterne vil selv bestemme

Ifølge Anne Lund Krarup er konceptet blevet mødt med stor begejstring fra social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, der har plejet patienterne, når de er kommet hjem for at dø.

"Tidligere var det hjemmeplejen, der fik skældud, hvis der eksempelvis ikke var styr på medicinen. Men nu kan hjemmeplejen bruge tjeklisten til at kontrollere, hvad lægen har sagt og gjort. Det giver mere ro og tid til deres kerneopgave, nemlig at drage omsorg og lindre," fortæller hun.

"De siger, at kommunikationen starter et helt andet sted. Før skulle de liste sig frem over for de pårørende og den døende. Nu kan man tydeligt se, hvad der er blevet kommunikeret og til hvem," fortæller hun.

På hospitalet har konceptet både medført et opgør med en tidligere tankegang – at det var nemmere at beholde de døende på hospitalet og med en gammel kultur.

"Vi er opdraget med, at døende mennesker ikke må komme ud på landevejen tænk, hvis de døde i ambulancen. Men det er en gammeldags, formynderisk kultur. Vi har måttet sande, at patienterne er hamrende ligeglade med vores kultur, de vil have lov til selv at bestemme," siger Anne Lund Krarup.