Sygepleje i eget hjem stiller krav til hygiejnen

Det er en misforståelse, hvis man tror, at patienter er i mindre risiko for at blive udsat for smitte og infektioner, når de bliver udskrevet til behandling i eget hjem. Det siger hygiejnesygeplejerske og ph.d. Jette Holt Niels Aage Skovbo

Patienter bliver udskrevet fra hospitalerne langt hurtigere, end de gjorde tidligere. Det stiller krav til den infektionshygiejniske standard i hjemmet, påpeger ekspert.

04. august 2022

Over de seneste 15 år er der sparet 6.000 sengepladser ved at lave kortere patientforløb. Det er alt fra nyopererede hoftepatienter til kræftpatienter, der får kemo, som i dag bliver behandlet og plejet i eget hjem. Det fortæller Jette Holt, der er hygiejnesygeplejerske og ph.d. ved Statens Serum Institut.

”Når vi nu har brugt tid på at kvalitetssikre og standardisere behandlings- og plejeforholdene på sygehusene de seneste 25 år, hvordan sikrer vi så den samme kvalitet i hjemmene? Patienterne er jo ikke raske bare, fordi vi udskriver dem tidligere. Deres rekonvalescens og genoptræning kommer til at foregå derhjemme,” siger hun.

Samme risiko for smitte i hjemmet 

Det er ifølge Jette Holt en misforståelse, hvis man tror, at patienterne er i mindre risiko for at blive udsat for smitte og infektioner, når de bliver udskrevet til behandling i eget hjem.

”Det er ikke sådan, at virus og bakterier giver færre infektioner, bare fordi man kommer hjem, og derfor skal man fortsat have opmærksomhed på hygiejnen, når man udskriver til pleje og behandling i eget hjem,” siger hun.

Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid

Når det handler om medarbejdernes sikkerhed og risiko for at blive smittet, så er det entydigt arbejdsgiverens ansvar at sikre, at forholdene er i orden, understreger Jette Holt.

Hun peger på, at i forhold til patienterne er det mere uklart, om det er sygehuset, der udskriver borgeren, eller om det er kommunens hjemmepleje, der har ansvaret for, at hjemmet er egnet til pleje og behandling.

”Som jeg ser det, er ansvaret ikke klart placeret. Derfor kan det infektionshygiejniske perspektiv med fordel inddrages ved udskrivelseskonferencen.”

Mangler overblik over infektioner

Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om hygiejne indeholder anbefalinger om rammerne for kommuners hygiejniske indsats, som flugter med sygehusenes. Men ikke alle kommuner har ifølge en undersøgelse fra Statens Serum Institut oprettet en hygiejneorganisation. Et andet problem er, at der ikke er samme overblik over omfanget af infektioner i borgenes eget hjem, som der er på sygehusene, siger Jette Holt.

”Man har en meget mangelfuld indrapportering af smitsomme sygdomme og dermed også infektioner relateret til pleje og behandling ude i primærsektoren,” siger Jette Holt og nævner, at Statens Serum Institut tilbyder kommunerne at få lavet en undersøgelse, der kan afdække omfanget af infektioner i den primære plejesektor.

Nødråb fra de lavest lønnede: ”Det er altid os, der er sidst i køen”

”Vi må have nogle tal, der kan vise behovet. Det, man skal tænke over ude i primærsektoren, er, at hvis man vil køre småsygehuse i eget hjem, hvilke krav skal man så stille til hjemmet, så vi kan sige, at der er lighed i sundhed, og så vi har et sammenhængende sundhedsvæsen – også hvad angår den kvalitet, som borgeren får, uanset hvilken lokation de befinder sig på.”

Kommunernes hygiejneindsats

Statens Serum Institut har kortlagt de kommunale hygiejneindsatser i Danmark. Af rapporten fremgår blandt andet, at 61 ud af de 98  kommuner har etableret en hygiejneorganisation. Den er ansvarlig for at formidle hygiejnepolitikken i kommunen, for samarbejdet med de lokale institutioner og for opfølgning på lokale indsatser og monitorering. Læs rapporten her.