Stort fald i skole-pedeller bekymrer forsker:De gør en vigtig forskel for eleverne

En elev, der ikke kan sidde stille i klassen, finder ro, når han hjælper pedellen med at male et skur. En pedel, der kender alle børns navne, opdager, når en elev mistrives og giver beskeden videre til lærerne.

Den slags små, men afgørende, indsatser forsvinder, når pedeller mister tilknytningen til skolerne.

Det fortæller Lucas Cone, der er adjunkt i pædagogik ved Københavns Universitet.

”Pedeller er ikke bare nogen, der fikser ting. De skaber tryghed og har ofte stor indsigt i, hvordan eleverne trives. Nogle gange større end lærere og ledere, fordi de bevæger sig på tværs af hele skolen og har kontakt med næsten alle,” siger han.

Har en særlig relation

Sammen med en britisk kollega har Lucas Cone gennemført et stort internationalt studie af støttepersonales – herunder pedellers – betydning på skoler.

Studiet viser, at pedeller ofte har en særlig relation til eleverne og fungerer som uformelle rollemodeller.

”Vi har mange eksempler på, at pedeller er den voksne, som eleverne stoler på og læner sig opad. De har en anden form for relation til eleverne, fordi de netop ikke er lærere,” siger Lucas Cone.

I Danmark er antallet af tekniske servicemedarbejdere – populært kaldet pedeller – ansat på folkeskolerne mere end halveret. I 2010 var der flere end 2.200. I dag er der færre end 1.000 tilbage.

Mange steder er opgaverne blevet samlet i fælles ejendomscentre. Det betyder, at pedeller ikke nødvendigvis har fast base på skolen, men tilkaldes efter behov.

Bekymrende udvikling

Lucas Cone kalder udviklingen for bekymrende.

”Når man ikke længere er en del af skolens hverdag og fællesskab, mister man overblikket og relationerne til både elever og kolleger. Pedellen går fra at være en fast deltager i skolens fælleskab til en funktion, der bare ‘kommer forbi’.”

”Det er ikke kun et tab for skolerne, men ofte også for pedellerne, der mister muligheden for kontinuitet og nærvær i arbejdet,” siger han.

Ifølge forskeren er det netop pedellens nære kendskab til både elever, lærere, lokalmiljø og skolens bygninger, der gør rollen svær at erstatte.

”Pedellerne ved typisk, hvilke faglokaler der er nedslidte, hvad der halter i skolegården, og hvilke investeringer, der vil gøre størst forskel for læringsmiljøet.”

”Vi hører mange historier om lærere, der pludselig skal bruge tid på at sætte et lokale op eller håndtere praktiske ting, som pedellen før tog sig af. Det er opgaver, der ikke er deres ansvar, men som de pludselig skal udføre, fordi det ofte er for bøvlet at vente på ekstern assistance,” siger Lucas Cone.

Efterlyser større anerkendelse

Han kalder pedellens betydning for trivsel og læring for “usynligt arbejde”, da det står ikke i jobbeskrivelsen eller registreres i nogle systemer.

Men netop derfor er pedeller i højere risiko for at forsvinde, når kommuner centraliserer eller effektiviserer, påpeger Lucas Cone.

”Når vi ikke kan sætte tal på deres betydning, bliver indsatsen overset i de systemer, der styrer skolen. Og så er det typisk støttepersonalet, der forsvinder først, når kommuner centraliserer eller effektiviserer,” forklarer han.

Det rammer især de børn med størst behov for ekstra hjælp og støtte:

”Det er ofte de børn, der har færrest ressourcer hjemmefra, som mister mest, når de uformelle relationer forsvinder. Det er dem, der ikke har en forælder, der ringer og brokker sig over en vippende stol eller en manglende knage til overtøj. Det er dem, der mister en tryg voksen i hverdagen,” siger Lucas Cone.

Han efterlyser mere forskning og større anerkendelse af den rolle, som pedeller og andet støttepersonale såsom rengøringspersonale udfører på landets skoler.

”Skolen skal være et godt sted at være, før den kan være et godt sted at lære. Pedellerne er med til at skabe den trygge ramme. Men når vi ikke forstår værdien af deres ’usynlige arbejde’, fordi det er svært at måle, ender vi med at spare det væk. Og så opdager vi først bagefter, hvad vi har mistet,” siger Lucas Cone.