Store forskelle:Så hurtigt rykker brandvæsenet ud i din kommune

Niels Åge Skovbo

I kortet i bunden af artiklen kan du se afgangs- og responstid for det lokale redningsberedskab i din kommune.

i dag kl. 10.34

Det er fortsat vanskeligt for mange af landets brandstationer at overholde kravet om hurtig udrykning.

Sidste år blev det lovmæssige krav om afgangstid senest fem minutter efter alarm overskredet ved mindst 30 procent af udrykningerne i 28 kommuner. Værst så det ud i Læsø, Dragør, Lemvig og Skive.

Det viser Beredskabsstyrelsens rapport 'Redningsberedskabet i tal 2024'.

Rapporten viser også, at andelen er udrykninger med en afgangstid på under 1 minut er faldet fra 25 procent til 18 procent.

Kravet om hurtig afgang er dog på vej i graven, som du kan læse mere om her.

Stabilt niveau på landsplan

På landsplan var den gennemsnitlige afgangstid 2 minutter og 39 sekunder. Den har ligget stabilt siden 2018.

Også den gennemsnitlige responstid – tiden fra det kommunale redningsberedskab bliver alarmeret, til det er fremme på skadestedet – har ligget stabilt de seneste år. Sidste år var den på 8 minutter og 3 sekunder.

Til gengæld er der store geografiske forskelle, som ser ud til at vokse.

I 27 kommuner var responstiden sidste år mere end 10 minutter ved mindst halvdelen af udrykningerne. I 2022 var det tilfældet i 22 kommuner.

Se tallene for din kommune


Fagbladet anbefaler