Sosu-assistent og sygeplejerske ser flere fordele ved at være tætte kolleger
Der eksperimenteres i hjemmeplejen i Smørum, hvor en sygeplejerske blandt andet er blevet fast del af et nyt hjemmeplejeteam. Det giver ”ro i maven” at have en sygeplejerske som tæt kollega, siger social- og sundhedsassistent.
06. marts 2023
Tættere relationer, tværfagligt samarbejde og mere fleksibilitet til gavn for borgerne.
Det er essensen af de foreløbige gevinster, som et forsøgsprojekt i Egedal Kommune har kastet af sig. Her har et nyt og mindre team på knap 20 medarbejdere i Smørum Hjemmepleje siden oktober sidste år gjort flere ting på nye måder.
”Helt grundlæggende har vi et andet og tættere samarbejde mellem forskellige faggrupper, som dækker over rehabilitering, sygeplejen og visitation. Vi har i højere grad borgerne i centrum i forhold til deres individuelle behov og ønsker,” siger Linda Højland, der er social- og sundhedsassistent i teamet.
Ligesom Egedal forsøger mindst halvdelen af landets kommuner at omorganisere hjemmeplejen i mindre, selvstyrende teams. Et centralt succeskriterie er mere tværfagligt samarbejde, hvor blandt andet sygeplejersker bliver en fast del af hjemmeplejegruppen med social- og sundhedshjælpere og -assistenter.
Flere kommuner har imidlertid udfordringer med at få sygeplejerskerne ombord, fortæller VIVE, der følger kommunernes arbejde tæt.
Tæt samarbejde
Det er ikke tilfældet i Smørum, hvor sygeplejerske Julie Grønhøj er en fuldt ud integreret del af gruppen. Og det giver flere fordele, fortæller sygeplejersken. Blandt andet bedre mulighed for at overdrage sygeplejefaglige opgaver til social- og sundhedsassistenterne.
”Hvis en borger ændrer markant tilstand, så kan jeg hurtigt sparre med dem, der kender borgeren bedst, og så kan vi i fællesskab lægge en plan for, hvad der er brug for.”
”Det giver jo god mening, hvis for eksempel Linda, der i forvejen kender borgerne, laver nogle ekstra målinger hos en borger i weekenden, hvor jeg ikke er på arbejde, i stedet for at bruge en sygeplejerske, der aldrig har været i hjemmet,” siger Julie Grønhøj.
Dog er det en udfordring, at Julie Grønhøj som eneste sygeplejerske ikke har andre sygeplejersker at sparre med tæt på:
”På den måde tror jeg ikke, at udfordringerne er anderledes her end andre steder. Men der er rigtig mange ting, der giver god mening, og så arbejdes der på, hvordan det andet kan tilpasses fremadrettet,” siger sygeplejersken.
Daglige møder
Som noget nyt har teamet daglige koordinationsmøder udover to ugentlige borgerkonferencer. Derudover er fokus på rehabilitering styrket, efter teamet også er blevet tilknyttet en fysioterapeut fra kommunens rehabiliteringsenhed.
”Alle er opdaterede på den enkelte borgere, og det gør, at vi hurtigere kan reagere på forandringer i borgerens tilstand,” siger Linda Højland.
Sygeplejerske Julie Grønhøj supplerer:
”Jeg har hørt fra enkelte borgere, at de kan mærke, at vi taler mere sammen, fordi de ikke skal forklare sig på ny dag ind og dag ud, fordi vi er bedre opdaterede på borgernes situation. Det giver også dem tryghed.”
En anden væsentlig forandring er, at borgernes visiterede ydelser ikke på forhånd er minutiøst planlagt. I stedet tildeles borgeren enten en ’lille’, ’mellem’ eller ’stor’ ugepakke efter behov. Det gør, at medarbejderne i højere grad selv kan skrue op og ned for tiden hos borgeren.
”Vi skal ikke først forbi visitationen, hvis en borger i en periode bliver dårlig og har brug for mere hjælp. I stedet kan vi selv i gruppen beslutte at flytte en borger fra en lille til mellem pakke. Og når vi så forhåbentlig får borgeren på fode igen, så skruer vi ned igen, for vi er jo underlagt budgetter og kan ikke bare give borgerne oceaner af tid,” siger Linda Højland.
En hektisk start
Social- og sundhedsassistenten er glad for den nye organisering, men lægger ikke skjul på, at de første måneder med nytænkning har været hektiske.
”Tidligere var vi vant til hele tiden at kigge på uret, men pludselig skal vi tænke anderledes, fordi borgerens ydelser er i pakker, men nu er vi ved at lande i det,” siger Linda Højland.
Foreløbig er der ikke noget, der indikerer, at den nye organisering er en økonomisk belastning, fortæller Henriette Holm, leder af hjemmeplejen, uden hun dog har det fulde overblik.
”Men jeg kan se, at det går okay. Nogle uger bruger vi flere timer, og andre uger ’tjener’ vi timer, så det i sidste ende går lige op,” siger hun.
Læs også: Mindre teams i hjemmeplejen har stort potentiale – men sygeplejerskerne er svære at få med
Projektets måske vigtigste succesparameter er, at borgerne oplever, at det oftere er et kendt ansigt, der træder ind ad døren. Det er fortsat en udfordring, medgiver hjemmeplejelederen, og derfor er det besluttet, at teamet tilknyttes en fast planlægger.
”Det, tror jeg, vil rykke noget. Og så kigger vi på at give alle borgere en kontaktperson, men det er et større puslespil, som skal gå op. Men kontinuitet er et kæmpe fokus, for det er størsteparten af vores borgere, som ønsker, at det er den samme, som kommer,” siger Henriette Holm.
Projektet kører som en forsøgsperiode frem til oktober og bliver løbende evalueret og tilpasset.
Nye rapporter viser resultater fra 28 kommuner
I to store rapporter har VIVE evalueret indsatsen med at etablere faste, tværfaglige og selvstyrende teams i hjemmeplejen i sammenlagt 28 kommuner.
Evalueringerne viser, at kommunerne har ’nogenlunde’ de samme forventninger til, at forsøgene på sigt vil styrke kvaliteten for borgeren, medarbejderens faglige stolthed og det tværfaglige samarbejde – men også at kommunerne arbejder med meget forskellige tilgange og virkemidler.
En af rapporterne viser blandt andet, at:
- størrelsen på de faste teams svinger fra 8 til 26 medarbejdere,
- i 13 ud af de 25 kommuner er en eller flere sygeplejersker fuldt integrerede i teamet, mens sygeplejen i de resterende kommuner er organiseret for sig selv.,
- 21 kommuner har – eller arbejder med at sikre – en fast tilknytning af terapeuter for at styrke samarbejdet og
- alle 25 samtlige kommuner arbejder med at øge medarbejdernes ansvar for selv at planlægge for eksempel ruter og vagter, men VIVE konstaterer samtidig, at det ansvar ”kræver tilvænning og kulturforandringer, hvor tryghed og erfaring opbygges over tid.”
Du finder midtvejsrapporten med resultater fra 25 kommuner her.
Her kan du læse evalueringen fra 6 kommuner, der løbende sparrer med hinanden.