Siloulykken testede beredskabet til det yderste:”Der var flydende beton overalt”
1:29
Specialberedskabet var essentielt på Flemløse Biogasanlæg sidste år. Her fortæller to FOA-medlemmer for første gang om den indsats, de udførte i forbindelse med den tragiske ulykke, som kostede tre mennesker livet.
19. juni
Egentlig var beredskabsmester Lars Holm Jensen og hans mandskab på vej hjem fra en anden opgave i Odense.
Men inden de nåede tilbage til brandstationen i den østlige del af byen, blev de omdirigeret mod den lille by Flemløse, der ligger på Sydvestfyn.
En silo var brudt sammen.
”Først tænkte jeg, at det måske var en øvelse, men ret hurtigt kunne jeg godt høre, at det var rigtig alvorligt,” siger Lars Holm Jensen.
På vejen mod ulykkesstedet overvejede han mulighederne. Måske fik de brug for deres spunsvægge i metal, der kan dæmme op for indholdet i en silo, mens der udføres en redningsaktion, tænkte han.
Da Beredskab Fyn nåede frem til Flemløse Biogasanlæg, kunne Lars Holm Jensen dog hurtigt se, at der skulle mere til:
”Det lignede en krigszone. Taget på siloen var brudt helt sammen, og der var flydende beton og armeringsjern overalt.”
Næsten 30 meter ned
Ulykken på Flemløse Biogasanlæg den 26. november 2024 er en af de værste arbejdsulykker i nyere dansk historie.
Bygningsarbejderne var næsten færdige med dagens opgaver på toppen af en næsten 30 meter høj silo, der var under opførelse, da tagkonstruktionen brød sammen under dem.
Det var en forfærdelig ulykke, men også en fagligt spændende opgave
Kasper Wium, beredskabsassistent og højderedder
Tre personer omkom på tragisk vis, og seks andre arbejdere blev kvæstet. Tre slap uskadt.
”Når man kommer til sådan et sted, hvor nogen er hårdt tilskadekomne, er der underligt stille,” siger Lars Holm Jensen.
”Det er, som om de bruger alle deres kræfter på bare at holde sig i live.”
De særlige kompetencer
Lars Holm Jensen og hans kolleger fra stationen i Odense blev tilkaldt kl. 18.20 og ankom til stedet kl. 18.42.
På det tidspunkt var politi og de lokale Falck-stationer fra Aarup, Glamsbjerg og Assens allerede til stede.
”Det var guld værd, at de allerede havde skaffet sig et overblik, så vi vidste, hvor vi skulle sætte ind,” siger Lars Holm Jensen.
På det tidspunkt stod det klart for ham, at han og mandskabet ville få god brug for de særlige kompetencer, de har – særligt deres evner til at udføre højderedning.
I bunden af den kollapsede silo var der identificeret to omkomne og tre hårdt tilskadekomne – den tredje omkomne arbejder var blevet begravet i den flydende beton og blev først fundet to dage senere.
Den eneste adgang til at redde dem gik igennem en lille åbning på 50 gange 70 centimeter cirka midt på den kollapsede silokonstruktion.
Indenfor i silobygningen stod et stillads, som også var delvist kollapset. Opgaven bestod i at redde de kvæstede og derefter de to lig op via stilladset og ud gennem hullet.
”Det var en forfærdelig ulykke, men også en fagligt spændende opgave,” siger beredskabsassistent og højderedder Kasper Wium, der også var med i Flemløse.
”Nogle af de ting, der står på redningsvognen, og som vi har øvet med, kom i brug.”
Uddannelse essentiel
Både Kasper Wium og Lars Holm Jensen understreger, at indsatsen var vellykket på grund af det gode samarbejde med de andre lokale stationer på stedet.
Samtidig siger de, at deres særlige kompetencer som fuldtidsbrandmænd med uddannelse i specialberedskab også var essentielt.
Ulykken i Flemløse
Tre mennesker omkom, og seks blev kvæstet, da taget på en silo hos Flemløse Biogasanlæg på Fyn brød sammen under vægten af adskillige ton beton 26. november 2024.
Ulykken regnes for den værste dødsulykke i bygge- og anlægsbranchen i 30 år.
De tre omkomne var to rumænere – Antoniu-Constantin Rusaniuc, som blev 20 år, og Nicolae-Adrian Semeniuc, som blev 25 år – samt belgiske Jan Derycke på 53 år, der befandt sig inde i siloen, da taget kollapsede.
Fagbladet FOAs kolleger på Fagbladet 3F har skrevet indgående om ulykken – og har blandt andet været i Rumænien for at tale med de efterladte. Find deres artikler HER.
Det kom blandt andet i spil, da det delvist kollapsede stillads på indersiden af siloen skulle bruges som ankerpunkt, så de sårede og de omkomne kunne hejses op og ud på en båre, hvor de var surret fast.
”Højderedning dækker over en masse udstyr, som kan bruges på utrolig mange måder,” siger Kasper Wium.
”Det kræver en særlig uddannelse og et særligt fokus at vedligeholde et højderedningsberedskab. Derfor er det også vigtigt, at vi træner det så meget som muligt, så vi ikke bliver rustne.”
Blev samlet bagefter
Mens den første kvæstede blev lirket ud igennem hullet i siden af siloen, var en lokal kranfører blevet tilkaldt.
Hans indsats får også mange roser med på vejen fra Beredskab Fyn. Med hans kran lykkedes det nemlig at hejse yderligere to hårdt kvæstede op – og derefter også de to omkomne.
Under fire timer varede indsatsen i alt. Efterfølgende samledes alle, der havde været med til den indledende redningsaktion til defusing (se boks) i Glamsbjerg.
Derefter fulgte en omfattende rengøring af udstyret for beton og mudder hjemme på brandstationen. Og så endnu en defusing – denne gang udelukkende for dem, der havde været indsat fra Beredskab Fyn i Odense.
”Tilbage på stationen fik vi kaffe og senere morgenmad, og vi havde tilkaldt en kollegastøtte-medarbejder. Jeg tror, vi blev der til klokken 12 næste dag, selv om vagten sluttede klokken 8. Så får man lige genfortalt det hele for hinanden, og vi bliver tilbudt psykologstøtte,” siger Lars Holm Jensen, der har 33 års erfaring i beredskabet.
”Nogle gange er skaden sket, og så kan vi ikke ændre på det, men kun udføre vores arbejde så godt som overhovedet muligt. Det er det svære i sådan nogle tragiske situationer, og det skal man lære at acceptere.”
Defusing og debriefing
Defusing sættes i værk umiddelbart efter en dramatisk hændelse. Målet af at tage sig af alle, der har været involveret, og mindske den umiddelbare stress.
Debriefing er et andet begreb i forbindelse med voldsomme psykologiske hændelser. Det er typisk mere struktureret og foregår flere dage efter hændelsen, når de første følelser har lagt sig.
Kilde: Rigshospitalet
Er der for hinanden
Kasper Wium fremhæver det gode kammeratskab, der opstår mellem fuldtidsansatte kolleger, der kender hinanden ud og ind fra 24-timers vagter og forskellige indsatser.
”Det er vigtigt, at det er ok at snakke om sådan nogle oplevelser – og vigtigt at være åbne omkring, at det har været svært, og at man kan have brug for at vende det hele på alle mulige måder, også i dagene og ugerne der følger. Det skal der altid være tid til,” siger han.
”Det er fedt, at fællesskabet kommer i spil for at løse opgaven. Også når vi bruger så lang tid sammen. Vi er hele tiden klar til at hjælpe hinanden og spille hinanden gode. I Flemløse lykkedes vi heldigvis med det, vi gjorde, og det betyder rigtig meget.”
Udover højderedning råder Beredskab Fyn også over særlige kompetencer indenfor dykning og kemi.
