Sådan har plejeenheder nedbragt brugen af antipsykotisk medicin

”Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi ville have rykket os så langt, som vi gjorde.” 

”Vi havde succes – det virkede øjeblikkeligt, når vi gik ud og gjorde noget.” 

Sådan lyder tilbagemeldinger fra henholdsvis en leder og en medarbejder i ældreplejen i en evaluering af Demensrejseholdet indsats i 2023.

Evalueringen viser, at forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens er faldet under og efter, at en plejeenhed har haft et forløb med Demensrejseholdet. Ved forløbenes slutning er andelen af beboere, der får udskrevet antipsykotika, i gennemsnit faldet fra 26 procent til 21 procent på tværs af plejeenhederne. Og i perioden efter forløbene er forbruget faldet yderligere.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Kobler teori og praksis

Forløbene med demensrejseholdet har en varighed på seks til otte måneder for medarbejdere og ledere i ældreplejen. Forløbene er bygget op af forskellige læringsdage, som gennem bedre forståelse for borgerens sygdom og med fokus på omsorg har til formål at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til borgere med demens.

På forløbene undervises der blandt andet i teorier og redskaber såsom beboerkonference, trivselskar, isbjerget, blomsten, perspektivskifte, konflikttrappen, affektudbrudsmodellen, Marte Mæo med mere.

Deltagerne fortæller, at de efter forløbet i højere grad har blik for det hele menneske og forsøger at forstå, hvad der ligger bag beboernes ønsker og adfærd. De fortæller også, at der er en større opmærksomhed på at hjælpe demensramte uden medicinering, og at den faglige nysgerrighed og stolthed er styrket, og at der i højere grad tales et fælles sprog.

”Evalueringen peger på, at den praksisnære læringstilgang har været central for, at medarbejdere og ledere hurtigt har kunne anvende den nye viden og metoder i deres hverdag”, fortæller sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Sara Louise Friis Rose.