Sådan arbejder skovbørnehave med FN's verdensmål
Vi skal begynde, mens børnene er små. Sådan lyder det fra de kommuner, der arbejder målrettet med bæredygtighed på børneområdet.
15. januar 2020
Regnormen vrider sig. Drengen følger koncentreret dens bevægelser, tager den nænsomt med to fingre og putter den ned i glasset. Forsigtigt.
“Den må ikke komme til skade,” siger han og graver videre efter flere i hullet under bøgetræet i Gladsaxe Skovbørnehaves have.
“Det er et godt sted,” forklarer hans ven. Her finder de regnorme og snegle om vinteren og skarnbasser og tusindben om sommeren. Og lige nu samler de blade, der kan bruges til noget, og finder små trekantede bognødder, de kan spise.
Når medarbejderne ser, at verdensmålene kan bruges i det pædagogiske læringsrum, bliver de inspirerede, og så sker der forandring.
Henrik Gretoft, leder i Afdelingen for bæredygtig udvikling, Københavns Kommune.
Passer på skoven
“Bevidstheden om naturen, og at vi skal passe på den, sidder efterhånden dybt i børnene,” siger Maria Palmelund, der er pædagogisk assistent og har arbejdet i Gladsaxe Skovbørnehave på kanten af Hareskoven i 16 år.
Her har personalet altid arbejdet med og i naturen, men det seneste år har de målrettet brugt FN’s Verdensmål i deres pædagogik. Særligt de syv, der handler om sundhed, trivsel, jobs, økonomisk vækst, forbrug, klima og natur.
“Børnene er meget opmærksomme, når vi går derude. ‘Se, der ligger glasskår, som dyrene kan skære sig på’. De ved alle, at vi skal passe på skoven, så vi også har en skov at komme i i morgen,” siger Maria Palmelund.
Verdensmålene giver mening der, hvor de bliver en integreret del af pædagogikken.
Mette Hviid Laustsen, dagtilbudschef, Odense Kommune.
Synger med de ældre
Børnehavens leder, Karina Bech, tog i begyndelsen verdensmålene et for et og plottede dem ind: Hvad arbejdede de med i forvejen, og hvor kunne de blive bedre.
“Jeg var nysgerrig på, hvor vi stod. Og det gjorde, at vi fik en bevidsthed, der gjorde os endnu mere målrettede i vores arbejde med natur, klima og trivsel. Det betyder, at vi hele tiden gør mere og mere af det,” siger Karina Bech, der ser verdensmålene som et dannelsesgrundlag, der handler om at passe på naturen og hinanden.
“Det gennemsyrer alt hos os,” siger hun. Ikke fordi børnene ville kunne svare på, hvad FN er. Men målene ligger som en overordnet linje i hverdagen, når de for eksempel sparer på vand og sæbe og husker at slukke lyset. Når de genbruger gammelt legetøj, laver julepynt af grene fra skoven eller bygger børnehavens legetøj af gamle ting fra storskrald. Når de taler om, at søen går over sine bredder, når de kaster pinde i den og forstår, hvorfor skovfogeden har drænet skovbunden.
De har et samarbejde med amerikanske udvekslingsstuderende, og en gang om ugen tager de til plejehjemmet i nabolaget og synger sange med de ældre, som de ældre kan huske fra deres barndom.
Verdensmålene handler ikke kun om at energioptimere i institutionerne, men også om at brede det ud, følge børnene og gøre temaerne så konkrete som muligt.
Connie Buch, dagtilbudschef, Sønderborg Kommune.
Irettesætter forældre
Hver morgen klokken ni går de ud i skoven med deres oppakning, finder et godt sted at være og arbejder med projekter, de har planlagt ud fra de spor, børnene har vist personalet. Og når de finder biller, de ikke kender, bruger de iPad’en som opslagsværk eller mikroskop.
“De ved efterhånden mere om natur end deres forældre,” siger Maria Palmelund og griner af, at hun ofte hører børnene irettesætte deres forældre, fordi ‘tusindben altså ser helt anderledes ud’.
“De kan få alt ud af ingenting og er gode til at passe på deres ting. Måske fordi de selv har været med til at bygge dem,” siger Maria Palmelund.