”Riv plasteret af” virker ikke: Sådan støtter du bedst, når barnet skal afleveres efter ferien

God tid til aflevering, korte dage og pædagogisk personale, som børnene kender, er opskriften på, hvordan børnene lander bedst efter ferien, lyder rådene.
i dag kl. 09.38
“Godmorgen, hvor har vi savnet jer!’ er det første, børnene i Børnehuset Maglemosen i Rudersdal mødes med, når de vender tilbage fra ferien. Og det er velkendte ansigter, der byder dem velkommen.
”Efter sommerferien er det vigtigst, at det er de faste voksne, som børnene kender og er trygge ved, som tager imod dem. Ellers bliver det for ugenkendeligt, og børnene får sværere ved at slippe det, hvis de bliver kede af det, når deres forældre går,” siger pædagogmedhjælper Rose Kirstine Bach.
Tilbage til relationerne
Børnepsykolog Gitte Haag, som har mere end 25 års erfaring, peger på, at netop det relationelle spiller en afgørende rolle i overgangen mellem ferie og hverdag.
"Når vi voksne starter efter ferien, glæder vi os sjældent til at skulle tidligt op om morgenen. Det, vi glæder vi os til, er at se vores kollegaer, som er nogle stabile relationer,” siger hun:
”Det samme er børn ikke garanteret. Det kan være, at der er kommet nye børn på stuen, at andre er flyttet, eller at de bliver lidt generte, når de genser deres venner. Børn har brug for mere hjælp, og derfor er det godt, at de er sammen med nogle voksne, de kender.”
Plasteret skal ikke hives af
Rose Kirstine Bach kan som regel aflæse på et barn, om det bliver en let eller svær aflevering. Og hun ved af erfaring, at der typisk er flere svære af slagsen efter en ferie.
For større børn kan det være pinligt ikke at have haft de samme ferieoplevelser som de andre. Det kan også være, at nogle børn har oplevet noget svært i ferien.
Gitte Haag, børnepsykolog
Derfor har hun inden ferien forberedt forældrene på, at de skal aflevere 10-15 minutter, før de skal gå, så der er tid til, at de kan blive, hvis barnet bliver ked af det.
”Skulle det ske, beder jeg forældrene om at blive og hjælpe barnet i gang. På den måde kan barnet mærke, at forældrene også synes, det er et hyggeligt og trygt sted, de ikke skynder sig væk fra,” siger hun.
En tilgang som Gitte Haag er enig i:
”Det er en myte, at den bedste aflevering er den hurtige. Omvendt skal man ikke fanges i et mønster, hvor afleveringen bliver alenlang, men løsningen er ikke altid at rive plasteret af.”
Gitte Haag anbefaler, at man har nogle aktiviteter klar, som hjælper børnene med at komme i gang med at lege, i stedet for at de selv skal tage initiativet.
Ingen konkurrence
I Børnehuset Maglemosen sørger Rose Kirstine Bach og hendes kollegaer for, at institutionen indbyder til leg, så snart børnene træder indenfor.
Der er bygget et magnettårn ved siden af magneterne, der ligger puslespil på bordene og tegninger med fly, strand og is, som kan inspirere til aktiviteter og samtaler.
”Mit første spørgsmål er altid ‘Har du spist is i ferien?’ Det får dem altid til at lyse op. Det er de små ting fra ferien, som børnene husker. For nogle er det, at de har været på stranden, for andre, at de har smidt bleen eller fået en cykel,” siger hun:
”Man kan gøre noget spændende ud af alt, og vi hjælper dem med, at det ikke bliver en konkurrence, hvor noget er sejere end andet.”
Børnepsykolog Gitte Haag mener, at det er vigtigt at have for øje, at børns ferieoplevelser kan være meget forskellige – nogle har kedet sig, andre har været sammen med forældre, der ikke har haft så meget overskud, og nogle har været et eksotisk sted.
”For større børn kan det være pinligt ikke at have haft de samme ferieoplevelser som de andre. Det kan også være, at nogle børn har oplevet noget svært i ferien. Det er jo ikke ualmindeligt, at folk bliver skilt efter en sommerferie,” siger Gitte Haag, som står bag bøgerne ’Når 2 bliver 3’ og ’Forstå din teenager – og dig selv’.
Afhængig af relationen mellem de voksne
Fornemmer man, at der har været noget svært i familien, og har man ikke en tæt relation med forældrene, kan man i stedet for at spørge om, hvad der er sket, spørge, hvad de tror, barnet har brug for. Måske har barnet brug for at have en bamse med de første dage.
”Børns trivsel er dybt afhængig af relationen mellem de voksne i institutionen og forældrene. At starte efter ferien er en ny måde at fortsætte eller genetablere samarbejdet på,” siger Gitte Haag:
”Man skal tænke på, at de børn, man har i institutionen, er børn, man har sammen, for de er lige så meget sammen med de voksne i institutionen som med forældrene.”
Korte dage
Når man taler med Rose Kirstine Bach, lægger hun ikke skjul på, at hun har savnet ’sine unger’ og har set frem til at se dem igen.
Men selvom hun glædet sig til at uddele store kram, anbefaler hun forældrene, at børnene starter ud med nogle korte dage, hvis det er muligt.
”Vi oplever, at der er færre konflikter, og at børnene har større overskud efter ferien, fordi de har savnet hinanden. Konflikterne kommer typisk, når de kommer hjem, for der har de ikke mere at give af, og der tør de give den et ekstra nøk med raserianfald,” siger hun.
"Derfor anbefaler vi forældrene at hente børnene lidt tidligere, så de også kan få en god start på hverdagen derhjemme.”