Psykiatrien skal forberede sig på epidemi af psykisk syge

Rundt omkring på landets psykiatriske afdelinger står usædvanligt mange senge tomme, og der henvises langt færre patienter til psykiatrien end normalt. 

 

For selvom psykiatrien stadig er åben, har alle landets fem regioner siden 

Og antallet af henvisninger til psykiatrisk hjælp er faldet med 60 procent, skriver Politiken.  

 

Da coronavirus ifølge Knud Kristensen, formand for Landsforeningen SIND, ikke kurerer psykiske lidelser, betyder det, at mange sindslidende ikke får den hjælp, de har behov for. Han mener derfor, at der efter coronakrisen vil opstå en “psykiatri-epidemi.”

 

“Der vil komme rigtig mange patienter væltende ind på samme tid, som ellers ville være spredt ud. Og de vil formentlig være meget mere syge, end hvis de var behandlet tidligere, for jo længere tid en person går ubehandlet med en psykisk lidelse, jo sværere er det at hjælpe vedkommende,” siger Knud Kristensen.

 

Læs også: Sosu i psykiatrien: Jeg frygter at det vælter ind med meget syge patienter

Også formand for Psykiatrifonden, Torsten Bjørn Jacobsen, mener, at psykiatrien kan komme til at stå med et massivt efterslæb. 

 

“Krisesituationer som denne kan både forværre tilstanden hos personer, som allerede har en psykisk lidelse, og udløse nye tilfælde. Så der kommer pludseligt mange patienter med indlæggelsesbehov, og det bliver en meget hård prioritering om, hvem der skal indlægges, og hvem der ikke skal,” siger han. 

 

Psykiatrien må ikke drukne

Derfor bør man ifølge Torsten Bjørn Jacobsen og Knud Kristensen allerede nu forsøge at sikre, at psykiatrien ikke drukner. 

 

“Man skal egentlig gøre det samme, som man gjorde på blandt andet intensivafdelingerne op til coronakrisen. Man bliver nødt til at have et beredskab klar og sørge for ret hurtigt at finde ud af, hvem der skal indlægges, og hvem der kan nøjes med ambulant behandling,” siger Knud Kristensen. 

 

Derudover bør psykiatrien begynde at være mere opsøgende over for de patienter, man ved, er særligt psykisk sårbare for at komme på forkant med situationen.

 

“Selvfølgelig er der patienter, vi endnu ikke kender til, men jeg tror også, vi kender mange af dem, som er i risiko for at få det markant værre. Og dem kan man kontakte for at sikre, at deres hverdag ikke går helt op i corona-angst,” siger Torsten Bjørn Jacobsen.

 

FOA: Opsøg og vær klar

Formand for FOAs Social- og Sundhedssektor, Torben Hollmann, kalder det faldende antal indlæggelser og henvisninger til psykiatrisk behandling for bekymrende.

 

Han mener derfor også, det er altafgørende, at man i genåbningen har fokus på de psykisk syge, som er hårdest ramt.

 

“Man hører hele tiden, at de skal kontakte deres læge, men sidder man helt alene og har en sindslidelse, er overskuddet måske ikke til det. Og så er der ingen, som opdager, at de har det dårligt. Derfor bliver vi nødt til at opsøge de personer, som er kendte i systemet, hvis vi skal sikre, at de får den nødvendige hjælp,” siger Torben Hollmann.

 

Læs også: Sundhedspersonale skal ikke bevise at coronasmitte er sket på arbejdet

Ifølge sektorformanden er det desuden vigtigt, at man på de psykiatriske afdelinger sørger for at have et personaleberedskab klar og har en dialog med personalet om, at presset kan blive stort.

 

“Hvis det brænder på, er jeg ret sikker på, at langt de fleste er klar til at gøre en ekstra indsats, men det er selvfølgelig noget, man allerede nu skal begynde at tale om og forberede sig på,” siger Torben Hollmann.

 

Region ruster personalet

I Region Sjælland var belægningsgraden for voksenpsykiatrien 56 procent i midten af april. Det er et fald fra et gennemsnitligt niveau på 85-90 procent.

 

Her i regionen er vicedirektør for Psykiatrien, Søren Rask Bredkjær, ret sikker på, at der i kølvandet på coronakrisen vil komme et øget pres på psykiatrien.

 

Læs også: Smittefrygt på jobbet: Sådan håndterer du din angst

Noget af det, han mener, man kan gøre for at minimere belastningen, er at bryde den sociale isolation og være mere opsøgende, sådan som flere andre også peger på. Lige nu bruger regionen digitale metoder til at samtale med patienter.  

 

“Men det kan være en god ide at øge kontakten til de grupper, som er allermest sårbare via video, telefon eller direkte kontakt. For der er nogle patienter, som har brug for mere kontakt, og vi skal selvfølgelig være meget opmærksomme på at vedligeholde kontakten til de patienter,” siger Søren Rask Bredkjær.

 

Derudover vil man i Region Sjælland forberede personalet bedst muligt på de krisereaktioner, man forventer at se.

 

“Typisk udløser katastrofer som denne stress, angst, PTSD eller andre belastningstilstande. Så vi skal sammen med kommunerne og de praktiserende læger sikre, at vores ansatte er godt rustet til at kunne håndtere denne type patienter,” siger Søren Rask Bredkjær.