Plejecentre fortryder robotstøvsugere: Kvinde med demens kravlede op i seng og skreg

”Vi har tidligere haft robotstøvsugere på min arbejdsplads. Det blev aldrig nogen succes. De kunne kun køre om natten, og der var stor frygt for, at beboerne skulle falde over dem, så de blev hurtigt kasseret igen.” 

”Vi har haft robotstøvsugere i fællesarealer, men borgere med demens er bange for dem, og de støjer.” 

”Robotstøvsugere fungerer ikke på plejehjem med mange borgere, der har demens. De falder over dem.” 

Historierne fra FOAs medlemmer på plejecentre, som har deltaget i en ny medlemsundersøgelse om velfærdsteknologi, taler deres tydelige sprog: Robotstøvsugere og borgere med demens kan ofte være en dårlig kombination.

Fagbladet FOA har desuden været i kontakt med flere af FOAs lokale fagforeninger, som fortæller, at robotstøvsugere har været indført på plejecentre i deres område, men at de er blevet afskaffet igen.  

For eksempel fortæller sosu-sektorformand hos FOA Sønderborg, Annette Paulsen Hansen, at man flere steder i Sønderborg Kommune har afskaffet robotstøvsugere, fordi der var risiko for faldulykker – og fordi borgere med demens var bange for dem. 

”Der er jo også borgere, der er vågne om natten, og der kan man jo aldrig være sikker på, at de ikke går rundt. Ellers skal det i hvert fald foregå i et rum, der er lukket helt af,” siger hun. 

Troede robotstøvsuger var en hund 

I forbindelse med sit arbejde på et dagcenter har hun selv oplevet på nærmeste hold, hvordan borgere med demens kan blive bange for det lille rullende stykke velfærdsteknologi:

”Vi havde en robotstøvsuger til afprøvning. Borgerne sagde ikke umiddelbart noget til den, men i et af husene var der pludselig en kvinde, der gav temmelig meget lyd fra sig. Så var det fordi, støvsugeren havde forvildet sig ind til hende, og hun var kravlet op i sin seng, hvor hun sad og skreg. Hun kunne ikke se, hvad det var. Hun troede, det var en hund.” 

Formanden for FOAs social- og sundhedssektor, Tanja Nielsen, har oplevet det samme, dengang hun selv arbejdede på et plejecenter. 

”Vi kunne ikke have dem kørende om dagen, fordi borgere med demens ikke kunne finde ud af, hvad det var. Og om natten larmede de for meget. Så de blev indkøbt for derefter at blive fjernet igen,” siger hun.

”Det var mange penge, som blev brugt på noget, der ikke fungerer, fordi man ikke fagligt er gået ind og har vurderet, om det gav mening.” 

Du kan læse mere om den problemstilling i denne artikel om robotsælen Paro.