Pedellerne forsvinder fra landets folkeskoler

Flere og flere folkeskoler har ikke længere en fast pedel.

I 2010 var der flere end 2.200 ansat som teknisk servicepersonale – i folkemunde pedeller – på landets folkeskoler. I dag er der færre end 1.000 tilbage.

Udviklingen mærkes tydeligt ude på skolerne, fortæller Dorte Andreas, formand for Skolelederne.

“Pedellen er ikke kun en, der skifter lysstofrør. Det er en kollega, som også kender børnene og kulturen på skolen. Når pedellen ikke længere er en fast del af skolens fællesskab, mister vi en vigtig relation.”

”Der er for eksempel mange elever, som finder ro og motivation ved at følge pedellen og hjælpe med små opgaver. Den mulighed mister vi og eleverne,” siger hun.

Ejendomsservicetekniker Steen Warrer Jensen, der tidligere var fast pedel på en skole, genkender problematikken.

“Jeg har ikke længere så meget overskud til at ’få hjælp’ af de elever, der har svært ved at sidde stille. Altså dem, der har brug for at komme ud og ’afreagere’ for at kunne rumme den almindelige undervisning,” siger han.

Central organisering

Det markante fald i pedeller hænger sammen med, at mange kommuner i stigende grad samler det tekniske servicepersonale i fælles ejendomscentre.

Det er blandt andet sket i Køge Kommune, hvor Steen Warrer Jensen arbejder.

Tidligere var han og kollegerne ansat direkte på de enkelte skoler. Nu er de ansat i det centrale ejendomscenter og dækker typisk flere skoler og institutioner.

“Vi har mistet noget af tilknytningen til skolerne, og vi må prioritere i opgaverne. Vi er jo ikke flere ansatte, end at det kun lige kan hænge sammen,” siger Steen Warrer Jensen, der også er tillidsrepræsentant.

Tidligere kom eleverne til Steen Warrer Jensen, hvis cyklen var flad, eller de havde brug for praktisk hjælp.

“Det gav en gensidig respekt. I dag har vi ikke den samme tid til at være der for dem. Og hvis man ikke kender hinanden, bliver det også sværere at få eleverne til at overholde regler og passe på bygningerne,” siger han.

Den centrale organisering har dog også enkelte fordele, mener ejendomsserviceteknikeren.

”Vi har fået et bedre samarbejde på tværs, hvor det er lettere at trække på hinandens hjælp. Og så har vi fået et samlet budget til vedligehold i stedet for, at hver skole havde sit eget. Det har faktisk løftet standarden på bygningerne,” siger Steen Warrer Jensen.

Forsker: Pedellens rolle er undervurderet

Lucas Cone, adjunkt i pædagogik ved Københavns Universitet, kalder faldet i antal faste pedeller for bekymrende.

Han har lavet forskning, der viser, at pedellen har stor betydning for elevernes trivsel og skolens læringsmiljø.

Udfordringen er, at det arbejde bliver ’usynligt’, fordi det ikke registreres i systemer.

”Skolen skal være et godt sted at være, før den kan være et godt sted at lære. Pedellerne er med til at skabe den trygge ramme. Men når vi ikke forstår værdien af deres ’usynlige arbejde’, fordi det er svært at måle, ender vi med at spare det væk. Og så opdager vi først bagefter, hvad vi har mistet,” siger Lucas Cone.

I FOA fremhæver sektorformand Thomas Brücker på samme vis, at pedellen ofte udfylder en langt bredere rolle end den tekniske. Særligt for de elever, som har det svært i skolen.

“Det arbejde, som pedeller udfører, og som ikke handler om drift og vedligehold, har enorm værdi. Det kan være at tage sig tid til en elev med skolevægring eller skabe struktur for børn, der mangler retning. Det burde tænkes ind i jobbeskrivelsen, så man i langt højere grad arbejder strategisk med den rolle, fremfor at det sker tilfældigt rundt omkring,” siger Thomas Brücker.

Sektorformanden pointerer dog også, at der er fordele ved central organisering, men hun hvis den lokale tilknytning bevares.

“Hvis man blot møder ind centralt og bliver sendt ud, hvor der er behov, så mister man kontakten med skolen. Det er en rigtig dårlig idé. Og hvis det handler om, at der ikke er medarbejdere nok, er vi ude på et skråplan, som ingen tjener på,” siger Thomas Brücker.