På maddagen er måltidet i højsædet: Tilmeldingen er åben

børn, kartoffel, Pia Heidi
Her ved sidste års maddag, hvor kartoflen var i højsædet. I baggrundren FOAs egen Pia Hedi Nielsen, fagpolitisk ordfører.

De sunde, nærende og lækre retter, der hver dag mætter både børn og ældre i landets ældrepleje og institutioner, skal hyldes med maner. Temaet for årets maddag er orange.

i dag kl. 20.31

Orange som gulerødder. Som de små, orange cherrytomater. Som græskar og som myseost.

Orange er årets tema for maddagen, der fejres 24. september 2025 i landets daginstitutioner, hos dagplejerne på plejecentrene.

Tilmeldingen er nemlig netop blevet åbnet.

Sidste år var plejecentrene med for første gang siden den første maddag i 2013, der dengang var reserveret til dagtilbud, der skulle gøre børn madmodige. For at få børn til at kaste sig over alskens mad, kræver det nemlig både pædagogiske evner og appetitlige og sanselige måltider.

Også på plejecentrene

Og det kan ældre borgere også have gavn af. Sidste år blev minderne eksempelvis vakt til live under årets tema – kartoflen – en rodfrugt, der for de fleste ældre nok har spillet en hovedrolle ved barndommens spiseborde.

Temaerne har de seneste år været rødbeden, sild, farven grøn, kartoflen – og er i år som sagt farven orange.

Det bliver spændende at se, hvad der trylles frem i år.  

For ministre og borgmestre

Maddag afholdes i regi af Rådet for sund mad og samarbejdspartnere for Maddag 2024 er FOA og Kost og Ernæringsforbundet.

Hvert år deltager relevante ministre med et besøg på en udvalgt institution og plejehjem. Erfaringen er, at borgmesteren i den pågældende kommune også deltager.

Tilmeld dig maddag 2025

Sted: Din daginstitution eller dit plejehjem

Dato: 24. september 2025

Pris: Gratis

Tilmeld din daginstitution

Tilmeld dit plejecenter

Læs meget mere ved at klikke ind på foa.dk

Læs mere på foa.dk


Fagbladet anbefaler