Nye procedurer gav pote: Bosted gik fra 21 til 0 påbud

Mere tid sammen med Laila Christensen (tv.) har gjort det tydeligt for Pernille Eduard Landberg og hendes kolleger, at Laila har brug for mere hjælp til at huske, hvornår hun skal tage sin medicin. Victoria Mørck Madsen

Hårdt arbejde, dialog og fælles målsætning er baggrunden for, at bostedet Solskin har fået styr på procedurerne.

29. juni 2020

”Før du kom, Pernille, var jeg bange for at tage for mange piller. Nu hjælper I mig på en anden måde. Så nu er jeg tryg.”

Det er en onsdag formiddag i marts, og social- og sundhedsassistent Pernille Eduard Landberg fra bostedet Solskin hjælper Laila Christensen med at dosere sine piller rigtigt. Det er der i dag en nedskrevet procedure for, ligesom der er 35 andre udførlige instrukser om blandt andet medicin, dokumentation og samarbejdsprocedurer.

De procedurer er nye – og kom først på plads, efter Styrelsen for Patientsikkerhed i september 2019 havde givet bostedet 21 påbud.

”Det var selvfølgelig et kæmpe chok,” siger Pernille Eduard Landberg.

Læs også: Hvert fjerde bosted får påbud for den sundhedsfaglige behandling

 

Smelte fagligheder sammen

Styrelsen for Patientsikkerhed konkluderede efter sit tilsyn, at der var ’større problemer af betydning for patientsikkerheden’ på Solskin. Men nu kan personalet ånde lettet op. Da tilsynet vendte tilbage fem måneder senere, var der intet at komme efter. 21 påbud var blevet til nul.

Den væsentligste forklaring er et intensiveret samarbejde på tværs af det pædagogiske og sundhedsfaglige personale. For selvom Pernille Eduard Landberg var blevet ansat året før med det specifikke formål at forberede tilsynsbesøget, var hun samtidig den første ansatte med sundhedsfaglig baggrund. Nogensinde.

Det blev hurtigt tydeligt, at den pædagogiske og den sundhedsfaglige faglighed var forskellige. Men det var først, da de 21 påbud kom, at det for alvor gik op for alle, at eneste vej frem var at smelte de to fagligheder sammen.

Læs også: Trods utryghed og vold var det først efter drab, at tilsyn greb ind

 

Beboernes trivsel et fælles mål

I praksis betyder det for eksempel, at Pernille Eduard Landberg er lige så meget sammen med beboerne som sine pædagogiske kolleger. For som hun siger:

”Hvad nytter det at kende til retningslinjer, lovgivning og procedurer, hvis den enkelte procedure ikke er skrevet ud fra et dybt kendskab til den enkelte beboer?”

Omvendt er leder Dimitra Lundsgaard taknemmelig for Pernilles faglige input.

”Før Pernille kom, var der huller, og de huller kunne skabe problemer for beboerne. I dag har vi en langt større forståelse for hinandens fagligheder og et tydeligt fælles mål, nemlig beboernes trivsel,” pointerer Dimitra Lundsgaard.