Når livet som pårørende vendes på hovedet, træder Lene til:Her er hendes fire råd til plejepersonale
Som pårørenderådgiver hjælper Lene Bundgaard Ciccolini med alt fra sorg og praktiske spørgsmål til konflikter og bristede drømme. Her kommer hun med fire råd til plejepersonale i deres møde med pårørende.
10. juni
”De viger hele deres liv til, at nu skal de passe deres nærtstående. Og alligevel føler de, at de ikke gør nok. Det er her, jeg kommer ind i billedet.”
Sådan siger Lene Bundgaard Ciccolini. Hun er pårørenderådgiver i Albertslund Kommune. Det har hun været i fem år.
Hendes arbejdsopgaver består i gratis rådgivning, vejledning af pårørende samt sorgsamtaler. Alt sammen med det overordnede formål at undgå, at de pårørende selv bliver syge.
Hun samarbejder tæt med mange af kommunens tilbud: Visitationen, hjælpemidler, plejehjemmene, hjemmeplejen, rehabilitering, genoptræning, diætisten og demenstemaet. De henviser pårørende til hende, som de møder i deres daglige arbejde.
Lene Bundgaard Ciccolini er pædagogisk uddannet, uddannet i kontor og administration ved politiet, sorgvejleder og coach.
Hjælper med alt
Der findes kommunale pårørenderådgivere i cirka hver fjerde kommune i Danmark. Deres uddannelsesmæssige baggrund varierer meget. Det er også forskelligt, hvilke områder de kommunale pårørenderådgivere dækker. Hvor Lene Bundgaard Ciccolini primært dækker ældreområdet, dækker andre psykiatriområdet eller kommunen generelt.
Udover rådgivning og vejledning, faciliterer Lene Bundgaard Ciccolini også konfliktnedtrappende møder mellem pårørende og plejen.
Til spørgsmålet om, hvad Lene Bundgaard Ciccolini er sat i verden for at hjælpe pårørende med, kommer svaret hurtigt og kort: Næsten alt.
”Der er ikke noget, der er for stort eller for småt. Min mors adfærd har ændret sig, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Hvordan ansøger man om en blebevilling? Hvordan fungerer flextrafik? Hvordan ansøger man om ældrebolig,” siger Lene Bundgaard Ciccolini.
Indsatsen gør, at det kan være lettere for de pårørende at kontakte kommunen.
Hvad er en pårørende?
En pårørende kan være:
- Ægtefælle
- Samlever
- Børn
- Familiemedlem
- Ven/veninde
- Nabo
- "Brugsuddeleren"
Pårørende er nogle der ”rør på sig” eller ”bliver rørt” af det, der sker ned en nærtstående.
Sundhedsstyrelsen har udgivet ’Håndbog om det gode samarbejde med pårørende’, som du kan finde lige her.
Alt forandrer sig
Mange af de problemer og spørgsmål pårørende henvender sig til Lene Bundgaard Ciccolini med, er dog af praktisk karakter.
Det kan for eksempel være i forbindelse med, en plejeseng og en toiletstol rykker ind midt i stuen efter en hospitalsindlæggelse.
Det er for mange pårørende en kæmpe omvæltning, og de kan derfor godt stejle, fordi de føler sig glemt. Lene Bundgaard Ciccolini arbejder derfor med de pårørende omkring, hvordan den nye situation bliver bearbejdet.
”Helt grundlæggende handler spørgsmålene og bekymringerne om, om deres nærtstående får den hjælp, de skal have,” siger Lene Bundgaard Ciccolini.
Et eksempel kan være i forbindelse med medicindisponering.
Ove og Åse har boet sammen i 70 år. Åse har altid hjulpet Ove med hans medicin, men når plejen kommer ind, så er det oftest, at de tager over. Her kan Åse godt stå tilbage og ikke synes, at Ove får den medicin, han skal have
”Og det er fordi, den pårørende meget ofte ikke er oplyst om, at den medicin hjemmeplejen eller sygeplejerskerne giver, kun er det, der er lægeordineret. Så står Åse tilbage og siger: ’Jamen hvad med kalktabletterne og øjendråberne, som lægen har anbefalet?’, og dermed at Ove ikke får den rigtige medicin” siger Lene Bundgaard Ciccolini, der dermed får opgaven om at oversætte.
Mange sidder også med en sorg og en magtesløshed over drømme, der er bristet. Deres liv er totalt forandret.
Lene Bundgaard Ciccolini, Pårørenderådgiver, Albertslund Kommune
Braste drømme
Udover de praktiske omvæltninger Lene Bundgaard Ciccolini ofte skal hjælpe pårørende med, er der også spørgsmål af mere eksistentiel karakter:
”Mange sidder også med en sorg og en magtesløshed over drømme, der er bristet. Deres liv er totalt forandret.”
Overordnet oplever Lene Bundgaard Ciccolini, at de pårørende føler sig set af det plejepersonale, de er i kontakt med. Nogle gange kan det nemlig også handle om at få ændret de pårørendes holdning til nogle ting.
”Jeg har rigtig mange pårørende, der synes, at de skal være der, når hjemmeplejen er der. Men det er lige præcis der, de har mulighed for at gå, for så er der nogen til at passe på deres nærtstående,” siger Lene Bundgaard Ciccolini.
Det gode eksempel er, når de føler sig mødt, og anerkendt og hørt.
Lene Bundgaard Ciccolini, Pårørenderådgiver, Albertslund Kommune
Inddragelse gør forskellen
I sit daglige arbejde, oplever Lene Bundgaard Ciccolini også rigtig mange tilfælde, hvor samarbejdet mellem pårørende og plejepersonale går godt.
”Det gode eksempel er, når de føler sig mødt, og anerkendt og hørt. Det er, når dialogen og kommunikationen også er med de pårørende. Det er, når de føler sig vejledt og støttet i, hvad de skal gøre” siger Lene Bundgaard Ciccolini.
Hun oplever også, at det har en rigtig god effekt, når plejepersonalet inddrager den pårørende i de ting, der sker.
”Når plejepersonalet siger: ’Jeg kan godt forstå, at det ikke er særlig rart at hele hjemmet skal være sådan. Men hvordan tænker du, at plejesengen kunne stå?’ Så bliver samarbejdet helt anderledes.”
Selvfølgelig altid med respekt for, at plejepersonalets arbejdspladsvilkår bliver overholdt, tilføjer Lene Bundgaard Ciccolini.
Lene Bundgaard Ciccolini er godt klar over, at samarbejdet med de pårørende er endnu en ting, plejepersonalet skal have for øje, udover alt det andet gode, de i forvejen gør.
Læs pårørenderådgiver Lene Bundgaard Ciccolinis råd til ansatte i plejen for bedre samarbejde med pårørende:
-
1
Du må ikke sætte den pårørende til vægs
Meget af Lene Bundgaard Ciccolinis arbejde består af er at ”oversætte” de beskeder, pårørende får fra personale de møder i forskellige dele af plejen.
Derfor oplever Lene Bundgaard Ciccolini også ofte, at når borgeren får koblet en masse ydelser på sig, som tøjvask, hjælpemidler, madordning, så bliver den pårørende ”sat til vægs”.
”Det handler 100 procent om, hvad borgeren skal have med hjem, og der bliver ikke taget nogen hensyn til de pårørende,” siger Lene Bundgaard Ciccolini og tilføjer:
”Jo mere presset de pårørende bliver, jo mere de ikke føler sig set og anerkendt, jo mere konflikt opstår der i de små hjem. Både med familien – men især med plejen.”
-
2
Du er forpligtet til at have en relation til pårørende
”Vi er fagligt forpligtede til at indgå i relationer. Hvis ikke vi gør det, så er det, de pårørende slet ikke føler sig set,” siger Lene Bundgaard Ciccolini.
Udover at plejepersonalet laver lige præcis det arbejde, de skal, er der også brug for at de kigger til siden og over på den pårørende, mener pårørenderådgiveren.
”Det kan være et smil, en hånd på skulderen eller et ’wow, du er blevet klippet siden sidst’,” forklarer Lene Bundgaard Ciccolini.
Det er nødvendigt at opbygge en eller anden form for relation, for at samarbejdet ikke går i hårdknude, og for at den pårørende ikke tror, han/hun har gjort noget forkert.
-
3
Når du træder ind i borgerens hjem, træder du også ind i pårørendes hjem
Lene Bundgaard Ciccolini underviser alle nyansatte og studerende indenfor ældreområdet i Albertslund Kommune. Hun har blandt andet stort fokus på, hvordan man som plejepersonale også har øje for, at man fysisk træder ind i nogle private rammer, og hvad det betyder for den pårørende at blive spurgt.
Vi er tilbage ved Åse og Ove.
”Åse har i fem år smurt Oves krop ind i creme. Men fra den ene time til den anden, bliver den funktion frataget hende, fordi plejen tager over. Der er ikke nogen, der har spurgt hende, der er ikke nogen, der har tænkt på at spørge. Og så er det, at det går galt. Hun står ved siden af og ser til, mens forskellige nu kommer og smører hendes mand fra top til tå.”
Den pårørende får dermed fjernet den del af sin identitet med, at de har gjort nogle ting for hinanden.
-
4
Brug pårørendegiveren som en ressource
”Jeg har kæmpe respekt for plejepersonale,” siger Lene Bundgaard Ciccolini og tilføjer:
”De er vant til at klare det hele, så de skal lære at se mig som en ressource for dem.”
Så når de pårørende begynder at fylde for meget, eller plejepersonalet mærker en miskommunikation, så skal de tage fat i pårørenderådgiveren.
Det er heller ikke plejepersonalets opgave at vurdere, om de pårørende har brug for rådgivningen. De skal formidle kontakten, og så tager pårørenderådgiveren den derfra.
