Mona rådgav regeringen – nu håber hun, at ny lov vil sætte ”mennesket før systemet”

I årevis har Mona Jepsen arbejdet på specialafsnit for mennesker med demenssygdom. Hun elsker sit fag og den forskel, hun gør. Men hun mærker også på egen krop, hvordan arbejdet i ældreplejen slider én, hvis tiden til nærvær og omsorg er for knap.

Hun vil det bedste for borgerne. Derfor stod hun som ’stemmen fra virkeligheden’ for fire år siden på scenen foran ældreministeren og en lang række politikere til et stort anlagt ældretopmøde.

Her fortalte hun, hvordan følelsen af at være reduceret til en ’omsorgsmaskine’, når der var for få til at dække de mange behov, gjorde hende vred. Og at hun var bekymret for, om hun kunne blive ved at holde til det psykiske slid.

De samme tanker kan stadig opstå i dag.

“Mit ’jeg’ er det vigtigste redskab i min værktøjskasse. Det er jeg meget bevidst om,” forklarer hun.

Rådgav regeringen

Dengang takkede daværende ældreminister Astrid Krag for Mona Jepsens ’direkte tale’.

Og året efter - i 2022 - blev social- og sundhedsassistenten bedt om at rådgive regeringen i det indledende arbejde til den ældrelov, der træder i kraft 1. juli.

Social- og sundhedsassistenten tog sine erfaringer med fra praksis og satte ord på, hvad der virkelig betyder noget: at der er tid til omsorg, tillid til medarbejderne og plads til deres faglighed.

“Det var det, jeg forsøgte at få på bordet. At nærvær og tid til omsorg er grundessensen i plejen. At man først og fremmest skal møde mennesket. Mærke, høre og se, hvor de er lige den dag, når man træder ind ad døren. Det er dér, man skal starte, inden man kan give den hjælp, der er behov for,” siger hun.

Mona Jepsen er glad for, at værdier som mere tillid, mindre kontrol og større selvbestemmelse er centrale elementer i loven. Det giver hende håb og en tro på, at loven sætter en ny retning for ældreplejen.

“Det viser, at man vil sætte mennesket før systemet. Det, synes jeg, er noget af det vigtigste i vores fag. At vi får mulighed for at møde borgeren dér, hvor de er. At vi ikke bare skal løse en opgave. Det giver håb om en ældrepleje, hvor omsorg og faglighed får mere plads,” siger Mona Jepsen.

“Vi medarbejdere er jo super dygtige. Men i mange år har vi været stramt styret af dokumentationskrav og kørelister. Det er jo ikke dér, fagligheden trives. Det er i mødet med borgeren,” tilføjer hun.

Mærker en forandring

Selv fortæller hun, at hun er en del af et stærkt team med høj faglighed, hvor komplekse problemstillinger håndteres dygtigt og professionelt.

Men hun lægger ikke skjul på, at der også er svære dage:

“Vi arbejder med borgere med meget komplekse behov. Når der er sygdom blandt kollegerne, eller når presset er stort, så slider det. Det gør det.”

Siden hun stod på scenen til ældretopmødet i 2021, har social- og sundhedsassistenten oplevet, at tonen i samfundet og i den politiske debat har rykket sig.

“Jeg mærker en større forståelse for, at ældrepleje er et stort og komplekst arbejde. Det er ikke bare støttestrømper og medicin. Det er et fag, der kræver høj faglighed og dømmekraft,” siger hun.

Rammerne og vilkårene er imidlertid i høj grad de samme, mener hun. Selvom den nye ældrelov peger i den rigtige retning, bliver det ”et langt sejt træk” at gøre visionerne til virkelighed.

“Vi kan ikke tro, at det er løst på en dag. Forandringer tager tid. Især når det handler om noget så grundlæggende som måden, vi organiserer ældreplejen på,” siger Mona Jepsen.

Skal være et attraktivt fag

Om ældreloven skaber den forandring, som statsminister Mette Frederiksen bebudede i sin nytårstale for mere end tre år siden, kræver ifølge Mona Jepsen én helt afgørende ting: at det lykkes at tiltrække medarbejdere til faget.

“Hvis vi ikke kan rekruttere nok, så kan vi ikke leve op til de værdier, loven bygger på. Det er den store nød, der skal knækkes,” konstaterer hun.

Her er Mona Jepsen skeptisk over for idéen om, at teknologi eller udenlandsk arbejdskraft kan løse problemet.

“Alle er velkomne, men politikerne skal forstå, at man ikke bare komme ind fra gaden. Det her fag kræver faglighed og lyst til at arbejde med mennesker,” siger hun.

Hendes egen fremtid i faget er svær at spå om.

”Jeg skal arbejde i mange år. Så det afhænger blandt andet af, om jeg fortsat føler, at jeg mentalt kan holde til arbejdet,” siger social- og sundhedsassistenten, der dog ikke har svært ved at svare på, hvorfor hun fortsat er i faget:

”Mit arbejde er spændende, meningsfuldt og vigtigt. Der er aldrig to dage der er ens.”

Om fem år håber hun, at langt flere kan se værdien i at arbejde i ældreplejen. Blandt andet takket være den nye ældrelov.

”Forhåbentlig kan alle til den tid høre, mærke og se, at der er høj trivsel, indflydelse, faglig udvikling og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv,” siger hun.