Møder markante udfordringer: Lolland henter sosu-ansatte i udlandet for at løse mangel

Som i mange af landets kommuner mangler de i Lolland Kommune også faglærte medarbejdere på social- og sundhedsområdet. Derfor begyndte kommunen tilbage i 2022 et projekt, hvor de rekrutterer medarbejdere fra blandt andet Spanien, Italien, Polen og Tyskland. Af de første 49, der er kommet til Danmark, er 25 blevet.

Og selv om de i Lolland Kommune har stor glæde af deres internationale kollegaer, har rekrutteringen fra udlandet været dyr og er kommet med flere udfordringer end først antaget. 

Forfra på skolebænken

En udfordring er, at mange af de uddannelser, som de nye kollegaer kommer med, ikke lever op til danske standarder.

”Danske social- og sundhedsuddannelser er rimelig omfattende, mens nogle af de uddannelser vi har set fra andre lande, kun tager uger eller få måneder at tage. De lever derfor ikke op til de krav, vi har i Danmark,” siger Maria Højer Christensen, der er social- og sundhedsassistent og fællestillidsrepræsentant.

Og netop uddannelsen af de internationalt rekrutterede har været dyrt.

De får nemlig løn fra første dag, de lander i Danmark, hvor de begynder på sprogskole. Herefter har flere af dem måtte begynde forfra med deres faguddannelse, hvor de får voksenelevløn imens. 

Den uddannelse, som de spanske kollegaer kommer med, vurderes for eksempel - af uddannelses- og forskningsministeriet - til at svare til en etårig erhvervsuddannelse.

”Det vil sige, at de ikke har en fuld dansk social- og sundhedshjælperuddannelse. Samtidigt er det ikke muligt at tage nogle supplerende kurser. De skal derfor starte forfra,” fortæller Inge Kromann Hansen, der er decentral leder af hjemmeplejen i Lolland Kommune.

Frustration over at starte forfra

Det har været frustrerende for dem, der har måtte starte forfra på skolebænken. Flere kommer nemlig fra lande, hvor man kan arbejde på hospitaler og som assistent med en uddannelse på blot et år.

”Det har givet nogle udfordringer, for de har jo svært ved at forstå, at de bliver begrænset i deres kompetencer,” uddyber Inge Kromann Hansen.

Ifølge hende vil det give mening, hvis man kunne lave en vurdering af de internationalt rekrutteredes kompetencer. På den måde kunne de supplere deres uddannelse med det, de manglede, så de ikke skulle begynde helt forfra.

Sproget spænder ben

Også sproget har givet udfordringer. Det kan nemlig være svært at arbejde sammen, hvis man ikke kan forstå kollegaer eller borgere. For selvom de internationalt rekrutterede har gennemgået et sprogkursus på tre måneder før deres ankomst til Danmark og begynder på sprogskole lige med det samme, tager det længere tid at mestre det danske sprog. Især er dialekten på Lolland lidt anderledes.

”De har svært ved at forstå lollisk, og det kan man jo godt forstå. De fortæller, at det dansk, de lærer på sprogskole og det talte dansk, er to forskellige ting,” fortæller Inge Kromann Hansen

Derfor har de på arbejdspladsen nu indført sprogmakkere. Makkeren hjælper med at oversætte fagudtryk, forklare lokale vendinger og gøre det lettere at falde ind i både sproget og fællesskabet.

”Ideen er, at sprogmakkeren skal støtte de internationalt rekrutterede, men også støtte gruppen som helhed. Jo hurtigere de lærer dansk, des lettere bliver det jo for alle,” siger Anja Rosendahl Hansen, der er social- og sundhedsassistent og fællestillidsrepræsentant.

Bedre til at holde på dem

Af de første fire hold, der er kommet til Lolland, er 25 ud af 49 rekrutterede blevet. Og på trods af de udfordringer Lolland Kommune har mødt, oplever de en større og større succes med at fastholde de udenlandske medarbejdere.

"Vi er blevet bedre til at rekruttere de rigtige og til at introducere dem til det danske system," fortæller Inge Kromann Hansen.

Nu har de lige fået femte hold af internationale medarbejdere til Lolland Kommune og det er endnu for tidligt at sige, hvor mange af dem, der kan falde til i Danmark.

Om de skal have flere hold af internationale medarbejdere til kommunen, ved Inge Kromann Hansen endnu ikke.