Mindre sod skal forebygge kræft hos brandfolk
Jo mere sod en brandmand får på huden, desto større er risikoen for, at sod og tjærestoffer optages i kroppen. Og det kan forårsage kræft. Derfor undersøger forskere nu, hvordan mængden af sod på huden hos brandfolk kan reduceres.
30. maj 2023
Der er en klar sammenhæng mellem mængden af sod, en brandmand får på huden ved en brandslukning, og hvor mange sundhedsfarlige partikler, der bliver optaget i kroppen. Det fandt seniorforsker Anne Thoustrup Saber og kolleger fra NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, ud af i 2018 gennem projektet BIOBRAND. Sod indeholder mange forskellige tjærestoffer, hvoraf flere er kræftfremkaldende.
”Vi kunne konstatere, at der var et stort forebyggelsespotentiale,” siger Anne Thoustrup Saber.
Hun og en række kolleger har fået bevilliget penge til et opfølgende projekt – BIOBRAND II. Projektet skal undersøge, hvordan mængden af sod og tjærestoffer på huden hos brandmænd kan reduceres gennem forskellige tiltag.
På den måde kan forskerne analysere, hvor meget sod brandfolkene har været udsat for. På brandstationerne indsamles prøverne ad to omgange. Efter første runde fortæller forskerne mere om sod og sundhedseffekter, og så får deltagerne individuelle svar på, hvor meget sod de har været eksponeret for. Herefter skal deltagerne igen testes.
”På den måde kan vi se, om instrukser og viden om sods sundhedsskadelige effekter kan gøre brandfolkene mere opmærksomme og dermed nedsætte risikoen,” siger Anne Thoustrup Saber og tilføjer, at de også undersøger de forskellige brandstationers hygiejneprocedurer.
Hos Østjyllands Brandvæsen afprøver forsøgspersonerne eksempelvis en ny type branduniform og -hætte, som har en ekstra tæt membran, der kan holde partikler ude. På en anden station skal de teste, om en tur i sauna efter badet kan hjælpe med at få de sidste sodpartikler svedt ud.
Hvilke tiltag, der skal afprøves, har brandstationerne selv indgivet ønsker til, forklarer Anne Thoustrup Saber. Og generelt har hun mødt stor velvilje.
”Det er et vidunderligt område at arbejde med, fordi brandfolk er så lydhøre og tager tingene til sig,” siger hun.
”Vi kunne konstatere, at der var et stort forebyggelsespotentiale,” siger Anne Thoustrup Saber.
Hun og en række kolleger har fået bevilliget penge til et opfølgende projekt – BIOBRAND II. Projektet skal undersøge, hvordan mængden af sod og tjærestoffer på huden hos brandmænd kan reduceres gennem forskellige tiltag.
Urinprøver og silikonearmbånd
Forskerne undersøger både værnepligtige i Beredskabsstyrelsen og brandfolk fra en række brandstationer rundt om i landet. Brandfolkene skal efter en vagt med brandslukninger – eller et røgdykkerkursus for de værnepligtiges vedkommende – tørre sod af hænderne, nakken og håndfladerne med en særlig serviet, aflevere urinprøver og bære et silikonearmbånd, som kan absorbere stoffer fra omgivelserne.På den måde kan forskerne analysere, hvor meget sod brandfolkene har været udsat for. På brandstationerne indsamles prøverne ad to omgange. Efter første runde fortæller forskerne mere om sod og sundhedseffekter, og så får deltagerne individuelle svar på, hvor meget sod de har været eksponeret for. Herefter skal deltagerne igen testes.
”På den måde kan vi se, om instrukser og viden om sods sundhedsskadelige effekter kan gøre brandfolkene mere opmærksomme og dermed nedsætte risikoen,” siger Anne Thoustrup Saber og tilføjer, at de også undersøger de forskellige brandstationers hygiejneprocedurer.
En tur i sauna
Udover sodprøver, individuelle svar og information om sods sundhedseffekter skal forskellige brandstationer også teste andre metoder, som muligvis kan nedsætte mængden af sod på huden.Hos Østjyllands Brandvæsen afprøver forsøgspersonerne eksempelvis en ny type branduniform og -hætte, som har en ekstra tæt membran, der kan holde partikler ude. På en anden station skal de teste, om en tur i sauna efter badet kan hjælpe med at få de sidste sodpartikler svedt ud.
Hvilke tiltag, der skal afprøves, har brandstationerne selv indgivet ønsker til, forklarer Anne Thoustrup Saber. Og generelt har hun mødt stor velvilje.
”Det er et vidunderligt område at arbejde med, fordi brandfolk er så lydhøre og tager tingene til sig,” siger hun.
