Livsstilsekspert: Ældreplejen får problemer, når ’boomerne’ kommer

En invasion er på vej. Generationen, der over en bred kam har været vant til personlig og økonomisk medvind, har kurs mod plejehjemmene. Boomerne kommer.

”Boomerne stillede spørgsmålstegn ved alting. Det med at være kritisk og have en kritisk sans – det er i deres dna. Og den slags er jo skidebesværligt at få ind på et plejehjem.”

Sådan siger livsstilsekspert, foredragsholder og ’Kender du typen’-ekspert Anne Glad om dem, der er født mellem 1946 og 1964 – en generation, som hun har beskæftiget sig indgående med igennem de senere år.

Boomerne kommer, som snarlige plejehjemsbeboere, til at befinde sig i en position, hvor de ikke længere sidder i førersædet og kan styre livet hen i den retning, de ønsker. En totalt uvant situation for dem.

Generation med muligheder
Fra tiden inden og under Anden Verdenskrig til tiden i årtierne efter krigen ændrede verden sig, og der skete et markant skifte i det danske samfund. Vækst og velstand buldrede frem. Og navnlig den økonomiske fremgang nød boomerne godt af som børn og unge voksne, fortæller Anne Glad:

”Boomerne var den første generation fra den danske middelklasse, der oplevede stor pengerigelighed. De købte plader og gik i byen. De var de første, der selv kunne bestemme, hvad de ville bruge deres liv på.”

Hun fortæller, at samfundet på flere fronter blev fuld af muligheder med den nyrigdom, der kom. For boomerne blev det derfor en tilværelse, hvor man kunne gøre, hvad man ville. Groft sagt uden at bekymre sig.

”Hvis boomerne ikke gad de jobs, der var, kunne de sige op, sætte tommelen i vejret og smutte sydpå, og så var der et nyt job til dem, når de vendte hjem igen. Og der var mulighed for at komme ind på alle uddannelser.”

Valgfriheden er altså en essentiel ingrediens i deres verdensanskuelse.

Opgør med fortiden

Boomernes opvækst og liv står i diametral modsætning til tidligere generationer, ikke mindst deres forældres generation. Tilværelsen for boomernes forældre var præget af et hårdt arbejdsliv, hvor der blev knoklet for at få tingene til at hænge sammen i verdenskrigenes skygge. Det var desuden en generation, som troede på det, de blev fortalt. De lyttede til og fulgte autoriteterne i samfundet – lægen, læreren og statsministeren.

Efterkrigstidens børn rykkede derimod på de normer, de mødte, og forholdt sig kritisk til samfundets indretning og deres forældres livsstil. I stedet for at lytte og gøre, som der altid var blevet gjort, gjorde de op med autoriteterne. Der skete en markant ændring i tidsånden og i opfattelsen af individet i løbet af deres ungdom. De gik imod det liv, deres forældregeneration levede, forklarer Anne Glad:

”Det handlede om ligestilling mellem kønnene. Det handlede om ligestilling på arbejdsmarkedet. Mere rimelige arbejdsvilkår og kortere arbejdsuger.”

Og det er netop den kollektive fornemmelse af at have været med til at ændre verden – og de uanede muligheder – som bliver afgørende for, hvilke seniorer vi har med at gøre i de kommende årtier.

Mødet med plejehjemmet

Fra 2030’erne og frem er det boomerne, der kommer til at være den dominerende generation på plejehjemmene. Der skal de indfinde sig på et område, som på mange punkter har mangler. Noget Anne Glad ikke nødvendigvis tror, at denne generation – der har været vant til gode forhold og høje standarder – kommer til at tage let på.

”De kommer til at møde plejehjemmene med en forventning om, at det er naturligt, at de skal have det godt. De vil være kritisk indstillet overfor måden, vi har indrettet vores plejehjem på. Og for mange af dem vil det være det værst tænkelige overhovedet,” siger hun.

Den tilgang, de kommer til at have til plejehjemmene, stammer i høj grad fra deres tidligere erfaringer i livet.

”De er meget krævende og mindre taknemlige. For de har jo også selv været med til at bidrage til det her samfund, og derfor forventer de også meget af deres omgivelser.”

De krav, boomerne formentlig vil komme med, giver anledning til at kigge på plejesektoren med nye øjne. Anne Glad mener, at man med fordel kan gøre noget ved måden, plejehjemmene bliver indrettet på. Den ændring kan man med fordel tage hul på ved at tale med ældre og lære om deres liv. Den viden kan man bruge til at forme fremtidens plejehjem.

”Når man tænker gamle mennesker, skal man fremover tænke rock, festivaler og jazz, mere end man skal tænke ’Kære lille mormor’,” siger Anne Glad.

At møde de ældre omkring deres interesserer og deres livserfaringer vil kunne give et stort udbytte.

”Ideelt set var der temaer for alle plejehjem. Så havde vi jazz-plejehjem og rock-plejehjem. Hvis det fandtes, er jeg sikker på, at det ville blive valgt.”

Anne Glad tror på, at succesen vil ligge i at finde nye måder at bringe folk sammen på. Blandt andet ved at ændre strukturen for, hvordan vi bor.

”Der vil komme en efterspørgsel på en blanding af generationerne, som man for eksempel ser med Generationernes Hus i Aarhus, hvor der er plejehjem og børneinstitutioner i samme hus. Nutidens seniorer tænker mere som kollegianere end som plejehjemsbeboere,” siger Anne Glad.

Babyboomerne har forandret verden, kæmpet ligestillingskampe og vundet. Og deres kritiske sans, deres kampgejst og deres forventning til at leve et ordentligt og værdigt liv har potentialet til at ændre samfundet – og særligt hele ældreplejen – til noget bedre.