Kommuner vurderer egne daginstitutioner bedre: ”Man kan ikke se bort fra, at der er en interessekonflikt”
Kommunerne ser lysere på kvaliteten i daginstitutionerne for de yngste børn, end en stor national undersøgelse fra foråret 2023 gjorde.
13. januar
Enten går det godt, eller også går det ikke godt.
Sådan plejer det groft sagt at være.
Men når det gælder landets daginstitutioner, kan det indimellem gå rigtig godt, når kommunerne selv skal sige det, mens nationale undersøgelser af institutioner i de samme kommuner kan vise noget helt andet. Det er til trods for, at evalueringsværktøjet KIDS er præcis det samme (se boks).
For eksempel kunne Politiken fortælle, hvordan en institution i Hedehusene i marts 2024 kom under skærpet tilsyn, fordi der blandt andet manglede 'inkluderende og stimulerene aktiviteter' for børnene. Tilsynsrapporten, som Høje-Taastrup Kommune selv stod for, gav alligevel institutionen en score, der svarer til 'tilstrækkelig' kvalitet.
Fire måneder efter forbedrede institutionen sin score, så den stod til at have 'god kvalitet' – men altså stadig under skærpet tilsyn.
Det er blot et enkelt af mange eksempler på, at kommunerne vurderer deres egne institutioner bedre, end niveauet er i en stor, uvildig national trivselsundersøgelse.
Hvordan kan det være?
Det har Fagbladet FOA spurgt børnepsykolog Grethe Kragh-Müller om – det er hende, der sammen med sin kollega Charlotte Ringsmose har udviklet evalueringsværktøjet KIDS.
Grethe Kragh-Müller mener, at der er tale om en række forhold, der tilsammen kan ligge bag forskellene i vurderingerne.
”Hvis man skal bruge KIDS, så man får et brugbart resultat, skal man være trænet i at bruge det. Man skal være certificeret for at score korrekt. Og det er ikke alle kommuner, der har certificeret deres pædagogiske konsulenter,” siger hun.
Hvad er det typisk for nogle fejl, der kan opstå?
”For at opnå et brugbart resultat skal man observere over hele dagen. Jeg har ofte set, at den kommunale konsulent for eksempel er ude om formiddagen, hvor der er flere medarbejdere på arbejde. Og det gør altså en forskel, når der er tre pædagoger på stuen om formiddagen, frem for hvis der kun er to medhjælpere tilbage om eftermiddagen.”
Hvad kunne det ellers være?
”Hvis man er vant til at komme meget i en institution, kan det være svært at skelne mellem de pædagogiske intentioner, der er for arbejdet, og om de kommer ud i praksis. Det kan være, man synes, det er lidt synd med for lave scores, fordi man ved, at det ikke er personalets hensigt at udføre deres arbejde mindre godt.”
”Det kan også være en fejlkilde, at man ikke tilstrækkelig grundigt har læst manualen om, hvad der skal til for at score hvad i KIDS – eller at man bruger dele af KIDS og blander det med andre ting, KIDS ikke sætter fokus på. Det kan for eksempel være nogle vurderinger omkring børnenes selvhjulpenhed. KIDS ser i stedet på børnenes muligheder for at udvikle selvstændighed – at de mærker sig selv, og hvad der er vigtigt for dem. Og om de er aktivt deltagende og lærer at give plads til andre. I den sammenhæng er det ikke så vigtigt, om man som toårig kan tage sin jakke af og hænge den op.”
Hvad tænker du om, at kommunerne evaluerer sig selv med KIDS-værktøjet?
”Man kan ikke se bort fra, at der er en interessekonflikt. I kommunerne vil man gerne have en score, der ikke er alt for lav. Det ville være godt, hvis man udover kommunernes egne vurderinger også havde et uvildigt organ, der kunne foretage en ekstern KIDS-vurdering. Så vil der være nogle ting, man får bedre øje på, for grundlæggende kan det være svært alene at vurdere sig selv. Nogle kommuner har konsekvent inviteret en person fra en naboinstitution med, så der kommer en vurdering udefra, og det er også et skridt på vejen mod en mere præcis vurdering.”
Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose er i disse måneder ved at lægge sidste hånd på en revideret udgave af KIDS, hvor der blandt andet vil være ekstra grundige forklaringer til, hvordan man scorer på de forskellige områder, som der evalueres på.
Kim Henriksen, som er formand for den pædagogiske sektor i FOA, mener, at et højt niveau for tilsynet er altafgørende for at sikre kvaliteten.
”Det pædagogiske tilsyn er garanten for kvaliteten i det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Hvis ikke der er kvalitet i tilsynet, kan kommunale politikere ikke være sikre på, om kvaliteten er god – eller vide, om medarbejderne har brug for et kompetenceløft,” siger han.
”De kommunale politikere har derfor et ansvar for, at der er afsat timer nok til, at der kan føres et udførligt tilsyn. FOA har længe presset på for, at det kun er pædagogiske konsulenter, der fører tilsyn, og ikke konsulentfirmaer, og for at de har tid nok til deres opgave.”