Klumme: Børnehaverne er ikke gode nok

De dagtilbud, der har brug for særlig støtte, skal have den. Og de skal lyttes til i processen, skriver sektorformand Kim Henriksen. Malte Kristiansen

En stærk evalueringskultur i alle dagtilbud er et af de nødvendige midler, hvis kvaliteten skal løftes.

02. marts 2020

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) af kvaliteten i børnehaver i 56 kommuner viser, at hele 6 procent af børnehaverne har en kvalitet, som ikke er god nok, og kun 19 procent har god kvalitet. Og vi ved, at kun dagtilbud med god kvalitet har den løfteevne, der skal til, for at gøre en forskel.

Psykologer taler om, at de nu også møder sekundært svagt tilknyttede børn i deres praksis. Det er børn, der trives og udvikler sig, som de skal derhjemme, men som viser tegn på mistrivsel i deres dagtilbud.

Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid

Resultaterne af EVAs undersøgelse peger på hvorfor. I kun 3 ud af 4 børnehaver er personalet støttende over for børn, som enten er urolige, vrede, bange eller sårede. 

Kun godt 6 ud af 10 børnehaver vurderes at have god eller fremragende kvalitet, når det gælder samspillet mellem børn og personale. Det er ikke godt nok, når personalet ikke har ressourcer og mulighed for at sikre et fælles fagligt grundlag.

Det er forskelligt, hvad det enkelte dagtilbud har brug for for at gøre det bedre. Men vi skal som noget af det første sørge for, at der er en stærk evalueringskultur i alle dagtilbud, sådan som den styrkede pædagogiske læreplan dikterer. Og så skal de dagtilbud, der har brug for særlig støtte, have den og lyttes til i processen.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.