”Jeg leder stadig efter mine onkler”:Flygtede fra Syrien – Nu tør social- og sundhedsassistenten Nagham drømme

I 2013 forsvandt den ene af Nagham Tahas onkler sporløst i Syrien.
”Han gik ud for at købe brød og kom aldrig tilbage,” siger 20-årige Nagham Taha.

Året efter forsvandt en anden onkel.

”Politiet hentede ham. De sagde, at de bare skulle stille ham et par spørgsmål. Siden har vi aldrig set ham.”

Nagham Tahas familie besluttede at flygte, men forældrene var for syge til den lange rejse.

”Min mor har en diskusprolaps i ryggen, og min far har fået noget med hjertet,” forklarer Nagham Taha.

Derfor brød hun som 11-årig op fra familiens hjem i Syrien sammen med tre storebrødre og en storesøster. Målet var Danmark, hvor en fjerde storebror havde slået sig ned.

”Vi rejste til fods det meste af vejen, op igennem Europa. Nogle dage gik vi 10 til12 timer ad gangen. Det tog et halvt år.”

Billederne af hundredvis af syriske flygtninge, der kom gående på motorvejen E45 chokerede danskerne.

I dag bor der lidt over 45.000 af syrisk oprindelse i Danmark. Otte af dem er Nagham Tahas familie.

”Min mor og far kom hertil to år senere, vi blev familiesammenført i 2017,” fortæller hun.

Er i chok

Familien Taha byggede et hjem op i Nykøbing Falster. Ved siden af boede en anden syrisk familie, og da nabokonen blev gravid, spurgte hun Nagham Taha, om hun ville oversætte, hvad jordemoderen sagde.

”Jeg havde egentlig drømt om at blive frisør, men da jeg var med til fødslen, fandt jeg ud af, at jeg ville arbejde med mennesker og sundhed,” siger Nagham Taha.

Som 16-årig begyndte hun på social- og sundhedsuddannelsen.

”Jeg blev færdig med både HF og uddannelsen til social- og sundhedsassistent i sommers. Ved siden af har jeg også taget kørekort, for det var nødvendigt, når jeg var i praktik”.

Nagham Taha arbejder nu som vikar rundt omkring. I sin fritid leder hun efter sine forsvundne onkler. Familien frygter, at de befandt sig i det fængsel, som vestlige journalister betegner som en kz-lejr. I folkemunde kalder syrere Sednaya-fængslet for ’slagtehuset’.

Portene til fængslet blev åbnet tidligere på ugen af oprørere, som havde væltet diktatoren Bashar al-Assad fra magten.

”Jeg er i chok lige nu. Mange er blevet tortureret, og nogle er blevet sindssyge og kan ikke sige andet end ’undskyld’. De er så tynde og har ikke noget hår…,” fortæller Nagham Taha og fortsætter:  

”Nogle gange begynder jeg at græde, men jeg kigger alligevel på videoerne fra Syrien, for at se om jeg kan hjælpe med at finde mine onkler”.

En svær situation

Nagham Taha har permanent opholdstilladelse i Danmark, men hendes forældre har kun midlertidig opholdstilladelse.

”Min mor er bange for, at hun og min far bliver sendt tilbage til Syrien, fordi de ikke kan arbejde. Men jeg siger til hende, at hun ikke skal være urolig”.

På den ene side vil Nagham Taha gerne tage tilbage og være med til genopbygningen, på den anden side har hun mange dårlige minder fra sit hjemland og er dybt rystet over den seneste tids begivenheder. Foreløbig fokuserer hun på næste mål, som er jordemoderuddannelsen i Slagelse.

”Uddannelsen til social- og sundhedsassistent gav mig en masse selvtillid. Da jeg begyndte på skolen, var jeg en forsigtig, stille pige, men vi elever fik hurtigt en masse ansvar, især i praktikforløbene. Og nu tør jeg drømme om at blive jordemoder,” siger Nagham Taha, som senest har hjulpet sin søster, da hun skulle føde.

”Mine søskende har alle arbejde eller er i gang med studier og har stiftet familie her i Danmark. Det er en meget svær situation i Syrien lige nu. Alle de bombede byer skal genopbygges, og de forskellige religioner skal finde ud af at leve sammen. Der skal være fred, før vi kan tænke på at tage tilbage.”