Hybridtrusler og klimakriser ændrer spillereglerne: Beredskabet må følge med

Redningsberedskabet skal være mere robust på alle planer. Derfor skal der nu arbejdes videre med 10 anbefalinger til, hvordan det kan ske. Colourbox

Et ekspertpanel vil styrke beredskabet med nye regionale centre og kompetenceløft. FOA bakker op, men advarer mod at glemme brandfolkene på gulvet.

i dag kl. 10.56

Det danske beredskab skal op i gear.

Sådan lyder det i en spritny rapport – ’Taktskifte for Danmarks redningsberedskab’ – som beredskabsministeren bestilte i sommer.

Rapporten er skrevet af et ekspertpanel, der skulle kigge på, hvordan det samlede danske redningsberedskab bliver bedre klædt på til tidens mange forskellige trusler – blandt andet hybridkrig og voldsomme klimahændelser.

Der skal både investeres, uddannes og øves mere, når det gælder beredskab – og måden, det organiseres på, skal kigges efter i sømmene, lyder det blandt andet.

Det er der kommet 10 anbefalinger ud af, og dem er der grundlæggende grund til at rose, mener formanden for Service-, Kost-, Teknik- og Beredskabssektoren i FOA, Thomas Brücker.

”Det er vigtigt, at man prioriterer beredskabet så højt og skruer op for bevidstheden om at robustgøre det,” siger han.

”Det er også vigtigt, at man tænker beredskab mere på tværs, end man gør i dag, og at man kan klare flere hændelser og bliver bedre til at koordinere.”

Færre, men større

Tre af anbefalingerne handler om, at der bør oprettes nogle nye regionale operationscentre, der kan koordinere redningsindsatser. Centrene skal dække over fire områder, der svarer til de fire regioner.

Samtidig bør Danmark have færre, men større lokale redningsberedskaber – i dag er der 32 i alt af meget varierende størrelse.

”Overordnet lyder det som et skridt i den rigtige retning. Man skal bare være opmærksom på, at der stadig er store geografiske forskelle,” siger Thomas Brücker.

”Det er også vigtigt, at beredskaberne får nogle flere opgaver, hvis de slås sammen til større geografiske enheder.”

Her er de 10 anbefalinger:

1

Fælles planlægningsgrundlag

Der bør etableres et fælles planlægningsgrundlag for det samlede redningsberedskab for at understøtte en tydeligere sammenhæng mellem risiko- og trusselsvurderinger og kravene til dimensionering i redningsberedskaberne. Planlægningsgrundlaget udarbejdes på nationalt niveau og skal sætte rammerne for dimensionering i både de lokale redningsberedskaber og det nationale redningsberedskab.

2

Klare krav til kapaciteter og kompetencer

Der anbefales en ny kapacitets- og kompetencemodel med tydeligere krav til dimensionering af kapaciteter og kompetencer på lokalt, regionalt og nationalt plan for at sikre robusthed alle steder. Kapaciteter dækker over organisation, ledelse, personel, køretøjer, materiel, udstyr og teknologi. Kompetencer er evnen til at anvende viden og færdigheder både praktisk og teoretisk.

3

Ambitiøst og uafhængigt tilsyn

Ekspertpanelet mener, der bør være et tilsyn, som proaktivt og uafhængigt skal sikre kvaliteten af det samlede redningsberedskab. Tilsynet bør være 'ambitiøst' og fungere som et fagligt fyrtårn, der også bidrager til øget kvalitet og udbredelse af ’best practice’ gennem dialogbaseret sparring.

4

Regional planlægning og koordination

Lokale og nationale redningsberedskabsenheder bør planlægge og koordinere ressourcer inden for fire regionale beredskabsområder til håndtering af større, komplekse og længerevarende beredskabshændelser. Det skal understøtte, at de samlede kapaciteter og kompetencer samtænkes og udnyttes effektivt på regionalt plan.

5

Regionale operationscentre

Ekspertpanelet anbefaler, at der etableres fire regionale operationscentre, der skal være et knudepunkt for den beredskabsfaglige visitation, disponering, indsættelse og ledelsesstøtte samt understøtte kommunikation mellem lokalt og nationalt niveau i redningsberedskabet. Alle lokale redningsberedskaber skal tilknyttes det regionale operationscenter i deres beredskabsområde.

6

Færre og større redningsberedskaber

I lighed med tidligere analyser anbefaler ekspertpanelet, at de lokale redningsberedskaber samles i færre og større enheder inden for de nye beredskabsområder. Lokale redningsberedskaber bør have en stærkere ledelses- og stabsstruktur og en størrelse, så der er tilstrækkelige ressourcer til planlægning og forebyggende opgaver. I dag er der 32 lokale redningsberedskaber.

7

Fælles beredskabsniveauer

Der bør indføres beredskabsniveauer, som gælder på tværs af redningsberedskabet. Det skal skabe nødvendig tydelighed om ansvar, styring og mandater til forudbestemte eskalationstrin. Modellen kunne have fire beredskabsniveauer: • Beredskabsniveau 1: Normalt beredskab • Beredskabsniveau 2: Let forhøjet beredskab • Beredskabsniveau 3: Forhøjet beredskab • Beredskabsniveau 4: Højeste beredskab

8

Nationalt situationsoverblik

Et 'nationalt situationsoverblik' over hændelser og ressourcer på tværs af det samlede redningsberedskab bør etableres. Det skal give en tidlig detektion af ændringer i normalbilledet samt understøtte styring og løbende skalering af redningsberedskabets indsættelser. Det skal ske i samspil med både de nye regionale operationscentre og den Nationale Operative Stab (NOST), som allerede findes.

9

Revision af beredskabsloven

Ekspertpanelet anbefaler en revision af beredskabsloven. Beredskabsloven bør moderniseres og justeres, så den afspejler det nødvendige taktskifte i redningsberedskabet. Justeringen er også nødvendig, fordi mange af ekspertpanelets anbefalinger forudsætter juridiske ændringer vedrørende organiseringen og styringen i det samlede redningsberedskab.

10

Kompetenceløft og karriereveje

Panelet ønsker også et kompetenceløft i beredskabet. Det kan ske ved, at der etableres et sammenhængende tilbud af uddannelser i redningsberedskabet, som giver mulighed for løbende kompetenceudvikling. For eksempel i form af et nyt beredskabsakademi. Ekspertpanelet anbefaler også, at der igangsættes et arbejde for at styrke rekruttering og tilknytning af medarbejdere i redningsberedskabet.

En selvstændig anbefaling i den nye rapport handler om kompetenceløft og karriereveje inden for beredskabet.

Det kunne blandt andet være i form af et ’beredskabsakademi’, hvor der skulle være uddannelser på akademi-, diplom- og masterniveau.

Her er det også tanken, at man kan uddanne specialister på alle niveauer inden for blandt andet brand, redning, klimahændelser og andre trusler mod samfundets sikkerhed.

Uddannelserne skal også gøre en forskel, når det gælder rekruttering og fastholdelse.

Også den anbefaling lyder umiddelbart god, mener Thomas Brücker – hvis der vel at mærke satses på uddannelse over en bred kam.

”Jeg synes, der har været en tendens til, at man har fokuseret på at uddanne til ledelseslaget. Det kan også være godt i nogle tilfælde, men det må ikke være på bekostning af uddannelsen af almindelige brandfolk,” siger han.

Viljen skal findes – FOA er klar

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen håber, at de 10 anbefalinger kan være med til at gøre det danske redningsberedskab endnu bedre og ”gearet til et trussels- og risikobillede, der er i stadig forværring”.

”Det er klart, at et stærkt robust og effektivt samlet redningsberedskab i Danmark, skal kunne noget mere, end det kunne for bare nogle få år siden,” siger han til Danske Beredskaber.

Ekspertpanelet

Det ekspertpanel, der har været nedsat af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, og som er kommet med de 10 anbefalinger til et ’Taktskifte for Danmarks redningsberedskab’, består af:

  • Christine Engel Christensen, vicedirektør, Styrelsen for Samfundssikkerhed
  • Gunnar Wedell van der Leeden, afdelingschef, DMI
  • Henrik Skals, politiinspektør, Nordjyllands Politi
  • Jakob Vedsted Andersen, beredskabsdirektør, Hovedstadens Beredskab
  • Kristian Cedervall Lauta, prorektor og professor, Københavns Universitet
  • Rasmus Dahlberg, vicecenterleder og lektor, SECURE, Roskilde Universitet
  • Rikke Sønderriis, beredskabsdirektør, Frederiksborg Brand & Redning
  • Sascha Volmer Sørensen, fhv. kommunaldirektør

Ekspertgruppen bag ’Taktskifte for Danmarks redningsberedskab’ anslår, at de 10 nye anbefalinger vil kunne blive til virkelighed inden for 2–5  år, ’hvis den politiske og organisatoriske vilje findes’.

Viljen til at indgå i arbejdet er afgjort til stede hos FOA.

”Vi repræsenterer jo en stor majoritet af landets fuldtidsbrandfolk, så vi har gode erfaringer med at drive og agere på baggrund af forskellige kompetencer i et beredskab,” siger sektorformand Thomas Brücker.

”Vi har enormt meget viden at spille ind med, også når det gælder de ting, man skal huske på som arbejdsgiver, og de rettigheder, man skal have, når man indgår i beredskabet.”

Uafhængigt af de nye anbefalinger trådte der ved årsskiftet en ’national assistanceaftale’ i kraft. Den skal være med til at sikre, at alle kommunale redningsberedskaber arbejder sammen omkring viden, materiel og mandskab, når der opstår en krisesituation.

Tip Fagbladet FOA

Har du en ide eller et tip til en historie Fagbladet FOA skal se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv og dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os, vi bruger ikke noget, uden du ved det. Du kan kontakte os på redaktionen@foa.dk


Fagbladet anbefaler