Her er dagplejerne ikke i nedgang – tværtimod:”Min arbejdsglæde er virkelig kommet retur”

”Jeg har jo bare været det samme sted i 19 år,” griner dagplejer i Søvind, Rikke Börison Hansson Larsen, 50 år.

Men selvom Rikke har været det samme sted, er der andre omkring hende, der er stoppet.

For det går desværre kun én vej for antallet af dagplejere rundt omkring i landet: Siden 2010 er antallet blevet mere end halveret. Men ikke i Søvind uden for Horsens – her er antallet faktisk fordoblet.

For indtil november 2024 var Rikke den eneste dagplejer i tre år– men så kom Maria Lundbye Petersen, 49 år, til – eller faktisk tilbage.

Maria begyndte nemlig som dagplejer for 18 år siden. Hun var dagplejer i otte år, indtil hun gerne ville prøve noget andet. Hun arbejdede derfor i en årrække i både en vuggestue og en skovbørnehave.

”Jeg kunne bare mærke i de år, at tingene er blevet mere og mere pressede. Jeg følte ikke, at jeg kunne være den voksen, jeg gerne ville være. Til sidst tænkte jeg, enten er jeg færdig med at arbejde med børn, eller også skal det være på en anden måde,” siger Maria.

Så nu har otte børn i Søvind fået muligheden for at være i dagpleje hos enten Rikke eller Maria.

Det er hip som hap

Samarbejdet mellem Rikke og Maria er meget tæt.

”Det er hip som hap, om det er hos den ene eller den anden af os – forældrene får det samme,” siger Maria.

De planlægger alt sammen: Hvordan bliver fødselsdage afholdt, som de i øvrigt tager til hos hinanden, ture ud af hjemmet tager de sammen, og så har de et fælles årshjul.

Hver onsdag besøger de også vuggestuen, hvor børnene også kommer, hvis Maria eller Rikke ikke har mulighed for at passe dem på grund af ferie eller sygdom – sidstnævnte har der nu ikke rigtig været noget af.

”Jeg var oftere syg, da jeg arbejdede i institution. Jeg tror, at det er fordi, at når du er mere presset i dit arbejde, så er du også mere modtagelig,” siger Maria.

Rikke kan også tydeligt mærke, at hun nu har fået en én-til-én kollega i hverdagen.

”Ikke at jeg ikke var glad for mit arbejde før, men min arbejdsglæde er virkelig kommet på retur. Selvom jeg har kollegaer i vuggestuen og børnehaven, er det noget andet, at jeg nu kan spare med Maria. Det er de samme situationer, vi kan stå i, som ikke nødvendigvis opstår i vuggestuen,” siger Rikke, men påpeger også, at de samarbejder rigtig meget med vuggestuen og børnehaven, holder møder sammen, og at de generelt ”ser sig selv som én arbejdsplads”.

Opmærksom leder

Selvom det er Rikke og Maria, der er den bærende kraft i dagplejens opblomstring, spiller dagtilbudslederen i Søvind også en rolle. Og hun bemærker også, det stærke samarbejde med de andre afdelinger i Søvind.

”Rikke og Maria har en masse god tid sammen, og de vil også gerne andre i dagtilbuddet,” siger Ulla Josefine Majbrit Olesen, dagtilbudsleder i Søvind, Horsens Kommune.

Dagtilbudslederens engagement kan også mærkes i hverdagen.

”Hun kender os nu, og hun kender vores børn. Børnene elsker, når hun kommer uanmeldt og siger hej,” siger Rikke, og Maria tilføjer:

”Hvis der går lang tid, mellem vi ser hende, så kan hun godt finde på at skrive en sms for at høre, hvordan vi har det. Vi er aldrig glemt.”

Derudover har Rikke, Maria og Ulla faste møder.

Selvom det selvfølgelig også handler om, at der skal være tilbud der passer til alle, så er dagplejen også vigtig for dagtilbudslederen af en anden årsag:

”Jeg tror, diversitet er enorm vigtigt herude i sådan et lille bysamfund. Da jeg begyndte for to år siden, blev jeg meget inspireret af dagplejen, for de arbejder med hverdagsrutiner. Børnene lærer af, at man hjælper hinanden, og at man er en del af et fællesskab,” siger Ulla Josefine Majbrit Olesen og tilføjer:

”Jeg er særlig heldig, fordi jeg har Rikke og Maria. De er to unikke dagplejere: De brænder for deres arbejde, de er altid glade og har overskud, og så har de en kæmpe forældreopbakning. Det gør jo også bare, at ting lykkes for dem.”

Inspirationen fra dagplejerne har også resulteret i, at der nu arbejdes med hverdagens rutiner, tid til ro og fordybelse i hverdagen, og mere plads til leg i daginstitutionerne i Søvind.

Arbejdsglæden vokser og vokser

Rikke og Maria har nok egentlig aldrig rigtig været i tvivl om, at det at være dagplejer, var det rigtige for dem. Begge har også taget uddannelsen til pædagogisk assistent.

”De første 1.000 dage, altså de første tre år i ens barns liv, er bare de vigtigste. Så jeg tænker, at hvis jeg har ressourcerne og lysten til at gøre noget for dem, så skal det bare udnyttes,” fortæller Rikke.

Det er især selvbestemmelsen og mulighed for at indrette hverdagen helt efter de fire børns humør og overskud på dagen, der betyder meget for Rikke i jobbet.

”Vi kan simpelthen mingelere med dagsformen og ikke presse børnene ude i noget, der ikke lige passer på dagen,” siger Rikke.

Maria tror også, det begynder i deres ”ekstra omsorgsgen”.

Men lige meget om det er omsorgsgenet, der gør forskellen, så er dagplejen i Søvind i hvert fald på vej frem – der er nemlig venteliste til dagplejepladserne.

”Lige nu hjemmepasser flere forældrepar deres barn i et par måneder, fordi de venter på, pladsen bliver ledig,” fortæller Rikke.

Forældrene timer også tit deres ferier efter, hvornår Rikke og Maria holder ferie.

Arbejdsglæden buldrer derudaf hos dem begge. Så meget, at de, udover hverdagens mange andre aktiviteter, også har arrangeret deres egen Royal Run, yoga, nære-kære-dage, hvor bedsteforældre kan komme på besøg. Til mange af aktiviteterne bliver vuggestuen og børnehaven også bliver inviteret.

”Vi har så mange ideer. Vi har også sagt til Ulla, at vi ikke har dage nok til alle tingene,” griner Rikke.