Helle vil have anerkendelse for sit arbejde: “Vi gør en forskel for meget syge mennesker”

For at få adgang til ’de hellige lokaler’ på Sygehusapotek Fyn skal man igennem en luftsluse.

Inden da har man skiftet sit eget tøj og sine egne sko ud med noget, der er helt rent. Man har også iført sig en kittel og taget en plastichætte på hovedet. Og så har man selvfølgelig vasket og sprittet hænder flere gange.

Intet må forurene den medicin, der skal gives til nogle af de mest syge danskere.

For apoteksmedhjælper Helle Snejbjerg Iversen og hendes kolleger er det hverdag at arbejde koncentreret i det lukkede miljø med laboranter og farmakonomer som ligeværdige kolleger.

”Jeg er stolt af, at vi kan lave det her arbejde. Vi gør jo en forskel for de meget syge mennesker, der ligger ovre på den anden side,” siger hun og nikker i retning af sengeafdelingerne på OUH.

”Men vi oplever tit, at folk ikke rigtig aner, hvad vi egentlig laver, og hvor mange forskellige funktioner vi udfører.”

Anerkendelsen er vigtigst

Det håber Helle Snejbjerg Iversen, at der bliver lavet om på i forbindelse med forhandlingerne om de kommende overenskomster – OK26.

Her er det nemlig på bordet, at apoteksmedhjælpernes opgaver skal kortlægges med henblik på, at de kan få deres egen faggruppe – i stedet for som nu, hvor de er omfattet af overenskomsten for husassistenter.

”Det er meget væsentligt, at vi bliver anerkendt for det arbejde, vi laver. Vi er igennem fuldstændig den samme oplæring som de farmakonomer og laboranter, der arbejder her. Og vi løser opgaverne i fællesskab med dem,” siger hun.

På sigt håber hun også, at fremtidens apoteksmedhjælpere kan udnytte deres faglighed til at tage en merituddannelse.

Alene på Sygehusapotek Fyn, hvor ’kunderne’ er både det store Odense Universitetshospital (OUH) og sygehusene i Svendborg, Nyborg, Middelfart og på Ærø, er der omkring 60 medarbejdere, der har en apoteksmedhjælperfunktion, vurderes det. Og på sygehuse og hospitaler i resten af landet vil der også være mange i målgruppen.

Mange forskellige opgaver

At arbejdet som apoteksmedhjælper er både krævende, spændende og alsidigt, er man ikke i tvivl om, efter man har fået en rundvisning på Sygehusapotek Fyn, hvor der bliver håndteret medicin i alle afskygninger.

Det er et kolossalt maskineri, der konstant er i gang i denne del af det danske sundhedsvæsen, og Helle Snejbjerg Iversen og hendes kolleger er uundværlige komponenter i næsten alle afdelinger.

Der er for eksempel afdelingen for kemoterapi, hvor der hver dag produceres cirka 250 gule plastickurve med individuelle behandlinger til kræftpatienter.

”Det er ikke billigt, så man kan blive rigtig glad for det danske sundhedsvæsen, når man arbejder her – at man kan blive behandlet uden at skulle have pungen op af lommen,” siger Helle Snejbjerg Iversen.

Arbejdet med kemo-medicinen er noget af det, der foregår i ekstra sterilt miljø, og apoteksmedhjælperne og deres kolleger arbejder parvis ved bænke med udsugning, hvor de sætter den både faste og flydende medicin sammen efter lægernes ønsker og anvisningerne i et computerprogram.

Alt bliver dokumenteret elektronisk og på print – medicinen skal til enhver tid kunne spores. Ikke mindst den projektmedicin, der løbende afprøves på patienter for hele tiden at forbedre kræftbehandlingen.

Grundig oplæring

Helle Snejbjerg Iversen viser et fyldigt ringbind frem.

Her findes alle de instrukser og vejledninger omkring hygiejne og medicinhåndtering, som hun har været igennem i forbindelse med den oplæring, hun har fået, siden hun for syv år siden fik job på sygehusapoteket.

Jobbet fik hun efter en alsidig karriere, der både har omfattet tandteknik, høreapparater og en rolle som teamleder i en virksomhed, der leverede kommunikationsudstyr til de danske soldater i Afghanistan.

Oplæringen tager mindst tre måneder og har også fokus på, hvordan man bevæger sig korrekt igennem de forskellige luftsluser mellem afdelingerne, ligesom der er en indføring i basal mikrobiologi og meget, meget andet.

Som ny apoteksmedhjælper får man en rutineret kontaktperson tilknyttet, som hjælper, vejleder og følger op.

”Der er virkelig meget at lære, og derfor hænger det heller ikke sammen, at vi bagefter stadig har en status som ufaglærte,” siger Helle Snejbjerg Iversen.

Oplæringsforløbet rummer også løbende testspørgsmål og planer for træning og genopfriskning.

”Vi har alle sammen en mappe, der følger os i den tid, vi er ansat, så vi hele tiden har overblik over, hvad vi har lært.”

Og så er der også lige …

Sygehusapotek Fyn har en afdeling, der laver sondemad til for tidligt fødte børn og børn med tarmproblemer. Det er kun her og på Rigshospitalet, man gør det i Danmark.

Andre steder på sygehusapoteket bliver der fremstillet antibiotika, penicillin, smertestillende vitaminprodukter og indsprøjtninger til bedøvelse.

Apoteksmedhjælperne er også med i det arbejde – både i forhold til den løbende produktion og i forhold til de særlige bestillinger, der kommer i løbet af en dag. De bestiller også varer hjem, modtager dem og sætter dem på plads i køleskabe eller på hylder og lagre i store lokaler, der til forveksling ligner et supermarked eller varelageret i en mellemstor Ikea.

Også lægetaskerne fra ambulancerne skal fyldes op med tabletter og forskellige remedier.

Apoteksmedhjælperne står også ved sygehusapotekets store blå maskine, der som en gigantisk slikautomat kan rumme og blande 220 forskellige præparater i små plasticpakker, der spyttes ud i en nærmest uendelig lang strimmel.

Der bliver leveret til over 25 forskellige hospitalsafdelinger og til de patienter, der løbende udskrives og skal have pillerne med hjem. De mere sjældne og porøse piller bliver stadig pakket med håndkraft.

Det hele dokumenteres og udføres af apoteksmedhjælpere, der arbejder i turnus, så de ikke udfører de samme funktioner hver dag.

Helle Snejbjerg Iversen mener ikke, at pointen kan blive meget tydeligere: Apoteksmedhjælperne har deres helt egen faglighed, og de udfører en palette af opgaver, der er næsten lige så bred som udvalget af piller på sygehusapoteket.

”Jeg har kæmpe respekt for de af mine kolleger, der møder hver morgen klokken 5 og udfører deres særlige rengøringsarbejde, så vi andre kan gå i gang med arbejdet ved medicinbænkene klokken 7,” siger hun.

”Men det arbejde, vi laver der, har altså ikke noget med normale husassistent-funktioner at gøre.”