Helene undrer sig: ”Det, vi lærer i skolen, bliver fuldstændig ignoreret i praksis”
05. januar
Dette er et debatindlæg
Indlægget giver udtryk for skribentens egen holdning.
Som social- og sundhedsassistentstuderende har jeg efterhånden været i fire praktikker forskellige steder på Sjælland. To var på almindelige plejehjem, en på en demensafdeling, og den fjerde var et bosted for udviklingshæmmede.
På disse fire forskellige arbejdspladser har de dog alle haft denne fælles praksis: At medicin som af lægen er ordineret til at indtages på tom mave, nærmest konsekvent bliver givet sammen med morgenmaden.
Det har undret mig rigtig meget. Dels at man vælger ikke at følge lægens anvisning, og dels at man ikke er bekymret for, hvorvidt medicinen virker optimalt eller ej.
Som nysgerrig og videbegærlig studerende har jeg alle fire steder spurgt ind til, hvorfor man vælger at give for eksempel eltroxin, et kunstigt stofskiftehormon, sammen med morgenmaden, når det eksplicit står i både borgerens medicinliste og på promedicin.dk, hvordan og hvornår medicinen skal indtages. Det samme sker også med anden medicin.
På samtlige praktiksteder har jeg talt med kollegaer og vejledere om problemet, og har fået svar som: ”Det gør vi ikke her”, ”det kan vi ikke klare her”, ”det passer ikke ind i vores arbejdsgang”, ”det bliver for besværligt” og ”det vil bare forvirre borgeren”.
Debat på Fagbladet FOA
På Fagbladet FOA vil vi gerne sikre os, at den gode debat får lov til at fylde.
Vi bringer indlæg, som redaktionen udvælger – og som vi mener passer ind i debatten og vores rammer for god debat.
Vi bringer ikke politiske indlæg.
På social- og sundhedsassistentstudiet får vi banket ind i hovedet, at vi som social- og sundhedsassistenter er ”lægens forlængede arm”, og at vi altid skal følge lægens anvisninger. Vi bliver også fortalt, at vi altid skal orientere os i promedicin.dk, og at vi altid skal kontakte borgerens læge, hvis vi er i tvivl om noget vedrørende borgerens medicin.
Men jeg oplever, at når vi så kommer ud i praksis, hvor vi endelig kan få afprøvet alt det, vi har lært, og samtidig suge til os af viden fra de erfarne social- og sundhedsassistenter – så er det imidlertid ambivalente erfaringer, vi gør os.
For det vi lærer i skolen, bliver fuldstændig ignoreret i praksis.
Derfor vil jeg gerne have en debat om, hvorfor der handles, som der gør i praksis, og hvordan dette kan løses. Målet må være at kunne følge lægens anvisninger uden at hverdagen vælter af for mange arbejdsopgaver.
For, skyldes denne praksis dårlig planlægning? Eller er det et symptom på mangel på hænder i ældreplejen, som dermed tvinger medarbejderne til at forenkle procedurerne, så de ikke går ned med stress og bliver sygemeldt?
Vil du være med i debatten? Så send dit indlæg til juli@foa.dk
