Halvdelen af børnehaverne har droppet børnebøger

Børn i børnehavealderen må mange steder kigge langt efter en børnebog. Også selvom det fremgår af den pædagogiske læreplan, at børnene skal have adgang til bøger, og at det pædagogiske personale skal læse højt for dem. Colourbox

Højtlæsning for børnene er en ukendt størrelse i mange danske børnehaver. Pædagogisk forsker ser det som et kæmpeproblem, for bøgerne bidrager bredt til børnenes udvikling, og især udsatte børns skoleparathed kan trues.

19. februar 2020

Danske børn kan nå skolealderen uden at støde ind i en børnebog. Det viser den store undersøgelse af kvalitet i danske børnehaver, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet.

Flertallet af børnehaverne (52 procent) har ’utilstrækkelig kvalitet’, når det gælder det målekriterium i undersøgelsen, der handler om personalets brug af bøger med børnene. Den utilstrækkelige kvalitet skyldes især, at næsten halvdelen af børnehaverne (48 procent) hverken højtlæser for børnene eller inddrager bøger i aktiviteter med børnene.

 

Læs også: Dagligdagen i mange børnehaver tilbyder ungerne for lidt

”Det er et kæmpeproblem, for det styrker børnenes udvikling både sprogligt, kulturelt og socialt, at man læser med dem. Det er en meget central opgave for daginstitutioner, og det er en forsømmelse, hvis man ikke gør det,” siger Charlotte Ringsmose, der er professor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

 

Læreplanen kræver brug af bøger

I Børne- og Socialministeriets publikation ”Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold” fra 2018, hedder det om brugen af bøger, at:

”Læringsmiljøet i dagtilbud må give børn adgang til bøger, skriveredskaber, papir og andre skriftlige produkter, så børn bliver introduceret til bøgernes univers og nysgerrige på skriftsproget, herunder får mulighed for at kigge i bøger, stille spørgsmål om bogstaver, få læst højt og snakke med det pædagogiske personale om det, bøgerne rummer.”

Udsatte børn har særligt brug for bøger

Når børn har oplevelser, hvor voksne læser for dem, betyder det, at en bog ikke er en ukendt ting, når de skal i skole, påpeger Charlotte Ringsmose. Derfor rammer det især børn fra hjem, hvor bøger er et sjældent syn, hvis de heller ikke får kendskab til bøger i børnehaven.

 

Læs også: Dagplejer: Læreplanen skal ligge i vores DNA

”Det skiller børn, at nogle kender H.C. Andersen og Astrid Lindgren, mens andre ikke gør det. Og vi ved, hvem af dem, der bliver bedst rustet til skolen. Når børnene ikke kommer fra litterære hjem, kræver det en meget større indsats at føre dem ind i bøgernes univers. Men det er en vanvittig vigtig opgave for børnehaverne, og derfor er det frygteligt, at det ikke sker så mange steder,” siger hun.

 

Men bøger har betydning for alle børn, ikke kun de mest udsatte af dem, fastslår Charlotte Ringsmose.

”Bøger er utroligt vigtige for børn, for det litterære univers kan fascinere og gribe dem. Det er meget styrkende for deres udvikling i bred forstand, mens for eksempel gadgets og digitale medier kun udvikler børnene mere snævert.”

Fordybelse mangler i presset hverdag 

Formand for Pædagogisk Sektor i FOA, Kim Henriksen, ser fraværet af bøger i mange børnehaver som en konsekvens af den pressede hverdag i institutionerne.

”Når der mangler ro og overskud til fordybelse, så taber aktiviteter med bøger til andre krav i den pædagogiske læreplan,” siger han.

 

Læs også: Trivselskommission kommer ikke frem til alle løsninger i et mødelokale: Derfor har de brug for dine ’særlige indsigter’

Men Kim Henriksen ser nedprioriteringen af bøgerne som et stort problem.

 

”Min egen erfaring (formanden er uddannet pædagogisk assistent, red.) er, at bøgerne i højere grad end digitale medier kan skubbe til børnenes fantasi, for rammerne er ikke sat på forhånd med en bestemt lineær udvikling.”

Han er ligesom Charlotte Ringsmose særligt bekymret for, at manglen på bøger kan true de udsatte børn.

”Det kan ramme deres skole-parathed, for bøgerne understøtter deres evne til at lære, og hvis de ikke får oplevelser med bøger i deres legeliv, mangler de noget, når de skal i skole.”

Ordfører vil have kvalitetsdebat om bøger

Fagbladet FOA har forgæves forsøgt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Hun har tidligere udtalt sig kritisk om ringe brug af bøger i folkeskolen.

Men regeringspartiets børnepolitiske ordfører Kasper Sand Kjær er overrasket over, at så mange børnehaver dropper brugen af bøger. Han vil tage emnet op i tilknytning til den debat om kvalitet, som skal ledsage indførelsen af minimumsnormeringer.

 

Læs også: Coronaregler i dagtilbud: Sådan giver du børnene tryghed

”Børnebøgerne har deres berettigelse som et af de første skridt til læring. Fra forskningen ved vi, at børn lettere lærer at læse, hvis de tidligt får kendskab til bøger,” siger Kasper Sand Kjær.

 

Han mener, at børnehaverne har en helt central opgave med at nedbryde skellene mellem børn, og at bøgerne spiller en vigtig rolle her.

”For de børn, der ikke har bøger eller får læst højt derhjemme, er det afgørende, at fællesskabets institutioner kan tilbyde dem den slags oplevelser,” siger han.

Læs undersøgelsen om kvalitet i danske børnehaver her.