Gå i mesterlære hos de små i ferien: ”Det kræver både teori og fingerspidsfornemmelse”

”Det er vidunderligt, hvis man hygger sig – både dem med de korte ben og dem med de lange – mens man leger,” siger praksiskonsulent og foredragsholder Nanett Borre.

”Men ved at reducere timerne i for eksempel legestuen til ren hygge går både voksne og børn glip af så utrolig meget udvikling og vidunderligt samvær.”

Nanett Borre rådgiver kommunale dagplejere i hele landet, holder foredrag og har sammen med lektor i børnepædagogik Palle-Emil Stouby skrevet bogen ’Legestuen – et mulighedsrum’, som udkom i foråret.

Fagbladet FOA har spurgt hende om det forhold, hun har til leg, både personligt og fagligt.

– Hvad var din yndlingsleg som barn?

”Min yndlingsleg, da jeg var barn i 70’erne, var en leg, vi kaldte ’modprøver’. Den gik ud på, at man stillede de andre børn en opgave, som krævede mod. Men for at vise loyalitet og makkerskab, skulle man altid selv først løse opgaven.

Det kunne for eksempel være at hoppe over åen på det bredeste sted i mørket midt om vinteren, at kravle op i det store egetræ bag den forladte fabriksbygning og hænge fra den store gren i armene, inden man lod sig falde ned mellem rustent jern og gamle vinduesrammer. 

Der er ærligt talt flere ting, jeg har lavet i den forbindelse, som jeg har ventet med at fortælle mine egne børn, til jeg var sikker på, at de var for gamle til at finde på at gøre det samme.”

– Hvordan har dit syn på legens betydning ændret sig over tid?

”Mit eget professionelle syn på leg har ændret sig fra, at pædagogisk personale skulle lade børn lege i fred til, at voksne i højere og højere grad begyndte at inddrage en betydelig del af børns legetid til aktiviteter, som havde læring som mål.

I dag er jeg optaget af at formidle det, jeg kalder ’at blande sig kvalificeret udenom’. Det handler om, at pædagogisk personale skal give plads til børns egen leg på børnenes præmisser.

Det kræver både en omfattende teoretisk viden og fingerspidsfornemmelse for, hvordan man kan være med til at understøtte den leg – både via det fysiske læringsmiljø og den rolle, man selv spiller. Og så skal man også lige huske at være opmærksom på de børn, som af forskellige årsager ikke deltager i legen på lige fod med deres kammesjukker.”

– Hvad er det vigtigste at være opmærksom på, når det handler om leg?

”For de allermindste børn skal der være en voksen helt tæt på, som er klar til at støtte, puffe, smile medlevende og sommetider italesætte det, som barnet bakser med, for at de kan komme i gang med at lege og udforske. Det kræver, at man er 100 procent nærværende, og det er faktisk noget af det allersværeste overhovedet.

Generelt oplever jeg, at der stadig er en manglende viden omkring, hvor vigtigt det er for børn at kunne opsøge og lege risikolege i trygge rammer. Der er gennem årene blevet mindre og mindre plads til og accept af den slags lege. Lege, som både er med til at udvikle børns motorik og nervesystem til at kunne håndtere alle slags situationer i livet, hvor der er pres på.”

– Det er sommer, og mange skal holde ferie med deres egne børn eller børnebørn. Har du en yndlingsleg, du vil anbefale at prøve i år?

”Mit bedste råd er at gå i mesterlære hos de små mennesker, vi har under vingerne. Lad dem minde dig om, hvordan det var dengang, vi selv stadig var klar til at blive forundrede. 

Vær nærværende, sæt mobilen og computeren i skammekrogen, når I har fri sammen. Hvis vi indtager børneperspektivet og den umiddelbare begejstring for at undersøge, forundres, pille ved og eksperimentere med, er der eventyr at dykke ned i allevegne.

Benyt dig af, at der er masser af tid, og nyd den halve time, det tager at tage sandalerne på, fordi I får øje på alle de små sjove gummiriller, der er i sålen. Brug en halv formiddag på at bælge ærter sammen, fordi det kræver tålmodighed og øvelse. Gå ud i haven og begynd at tale om og røre ved alt det, I sammen kan få øje på, røre ved og lugte til.”