Fra symptombehandling til forståelse: Plejehjem har ændret tilgang til behandling af demens
Kildebakken Plejehjem i Haderslev har nedbragt brugen af antipsykotisk medicin markant. Det har de gjort ved at væbne sig med tålmodighed og fokusere på den enkelte beboer med demens.
04. juni
Demens er meget mere end hukommelsestab. Nogle bliver plaget af indre uro, utryghed, angst og måske trænger en generel mistrivsel sig på.
For at dæmpe disse symptomer får mennesker med demens antipsykotisk medicin, som beroliger og lægger låg på adfærden.
Men mennesker med demens skal som udgangspunkt ikke behandles med antipsykotisk medicin. Det slog Sundhedsstyrelsen igen fast i fire anbefalinger, der blev udgivet i april.
Budskabet var klart: Tryghed, omsorg og fokus på den enkelte med demens skal være førstevalg – ikke medicinen.
Det er Kildebakken Plejehjem i Haderslev lykkes med. Det er et kommunalt plejehjem, der huser beboere med demens.
”Vi er blevet meget dygtigere til at læse borgerne. I dag foregår det hele på deres præmisser,” siger Mette Heise Boisen, der er social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant hos Kildebakken Plejehjem.
Vil være to skridt foran
I seks år har plejehjemmet arbejdet systematisk med at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin.
Da de begyndte indsatsen, fik 48 procent af beboerne antipsykotisk medicin, men nu er det nedbragt til at være 11,4 procent.
”Vi er generelt blevet klogere på, hvilken effekt antipsykotisk medicin har på beboere med demens. Tidligere brugte vi medicinen til at dæmpe symptomer, men i dag er vi langt mere optaget af at finde årsagen bag beboerens adfærd,” siger Lene Skov Kristensen, der er centersygeplejerske hos Kildebakken Plejehjem.
Vi er blevet meget dygtigere til at læse beboerne. I dag foregår det hele på deres præmisser.
Mette Heise Boisen, social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant hos Kildebakken Plejehjem
En vigtig del af indsatsen er beboerkonferencer, som personalet holder om alle beboere for at blive klogere på den enkelte og for at finde ud af, hvad vedkommende har brug for.
”Vi vil gerne være to skridt foran. Vi forsøger at arbejde proaktivt og forebygge mistrivsel, inden den opstår,” siger Lene Skov Kristensen og tilføjer:
”Nogle gange kommer vi frem til, at det vi allerede gør, er det rigtige – så skal vi bare gøre mere af det, mens vi andre gange finder frem til nye løsninger.”
Frisk luft og natur som medicin
Antipsykotisk medicin har en sløvende effekt, men nu har Kildebakken Plejehjem erstattet medicinen med en naturlig kilde til træthed.
”Vi gør meget brug af plejehjemmets have, så beboerne kan komme ud, røre sig fysisk og få sansestimuli. På den måde bliver de naturligt trætte,” siger social- og sundhedsassistent Mette Heise Boisen.
Vi vil gerne være to skridt foran. Vi forsøger at arbejde proaktivt og forebygge mistrivsel, inden den opstår.
Lene Skov Kristensen, centersygeplejerske hos Kildebakken Plejehjem
Generelt er plejepersonalet optaget af at sikre en god balance mellem aktivitet og hvile for beboerne, ifølge centersygeplejerske Lene Skov Kristensen.
Derfor bruger personalet adfærdsskemaer for at skabe sig et overblik over den enkeltes døgnrytme, daglige aktiviteter og på den måde finde frem til, hvilke behov beboeren har.
Lykkes gennem tålmodighed og samarbejde
Kirsten Raun Østergaard er plejehjemsleder hos Kildebakken Plejehjem, og ifølge hende er det ikke de hurtige løsninger, der har fået plejehjemmet til at lykkes med at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin.
”Det er ikke noget, man gør hen over natten. Det kræver tålmodighed, og det kræver, at alle følger den fælles retning,” siger Kirsten Raun Østergaard og tilføjer:
”Det ville heller ikke kunne lade sig gøre uden det tværfaglige samarbejde. Blandt andet vores fast tilknyttede plejehjemslæge har bidraget til en stor del af indsatsen.”
Tålmodigheden gælder både arbejdet med at nedbringe medicinforbruget, men også i den daglige kontakt med beboerne med demens.
”Som personale skal vi turde at stå i det svære – også når en beboer er vred eller frustreret. I stedet for at handle i panik og give medicin, venter vi nogle timer og ser, om situationen ændrer sig,” forklarer social- og sundhedsassistent Mette Heise Boisen.
Hun tilføjer dog, at antipsykotisk medicin stadig kan være nødvendigt i enkelte tilfælde – men det sker sjældent. Hvis personalet gør brug af det, bliver der efterfølgende lagt en plan for, hvordan beboeren trappes ud igen.
Det er ikke noget, man gør hen over natten. Det kræver tålmodighed, og det kræver, at alle følger den fælles retning.
Kirsten Raun Østergaard, plejehjemsleder hos Kildebakken Plejehjem
Alt afgøres efter plejehjemmets ønske om at sikre en værdig og lindrende tilgang til hver enkelt beboer.
”Langt de fleste, der flytter ind på plejehjemmet, dør her. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder rent fagligt for at finde ud af, hvordan beboerne får en god afslutning på livet,” siger Kirsten Raun Østergaard, plejehjemsleder hos Kildebakken Plejehjem.
Vil du vide mere om Kildebakken Plejehjems indsats?
Ifølge plejehjemsleder Kirsten Raun Østergaard har plejehjemmet opnået de positive resultater gennem et tværfagligt samarbejde.
Personalet arbejder i faste teams, og de består af social- og sundhedshjælpere, -assistenter, sygeplejersker og ernæringsassistenter. Disse teams er tilknyttet en enkel afdeling, hvor der er otte-ni beboere på hver. På den måde sikrer personalet sig den bedst mulige relation til beboerne.
Også tilknytningen til beboernes pårørende spiller en vigtig rolle. Derved har personalet også bedre mulighed for at lære den enkeltes behov at kende.
