Forsker: At passe på de pårørende er at passe på sig selv

”Det første møde sætter spor. Og det kan være på både godt og ondt.”

Sådan lyder mantraet for udviklingssygeplejerske og traumekoordinator Mia Blaabjerg fra Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Hun er for nyligt udkommet med et prisvindende projekt om, hvordan man som fagprofessionel bedst håndterer en akut situation, hvor en pårørende er i krise.

Det kan være ægtefællen til en person, der er kommet til skade i et biluheld, hvor en ambulanceredder er den første på pletten. Eller en pårørende, som kommer med ambulancen ind på hospitalet til en sygeplejerske, som tager imod på akutafdelingen.

”Mit indtryk var, at vi ansatte havde styr på alt omkring patienten. Men vi var usikre på, hvad der var det bedste at gøre i de svære situationer med de pårørendes store følelser. Forskning viser, at nogle sygeplejersker til en vis grad undgår opgaverne omkring de pårørende, fordi opgaverne er for svære at håndtere,” siger Mia Blaabjerg.

”Og det er det værste, man kan gøre. At ignorere. Faktisk viser forskningen også, at hvis en pårørende ikke føler sig set, hørt og mødt i den akutte fase, kan det på længere sigt påvirke dem negativt i forhold til bearbejdning af et traume,” siger hun.

Gennem interviews med pårørende til patienter, der har været forbi traumecenteret på Aarhus Universitetshospital, har Mia Blaabjerg udarbejdet en række ’actionscards’, som beskriver, hvad der er bedst at gøre i hvilken rækkefølge.

Kort sagt, siger hun, handler det om at være til stede som menneske overfor et andet menneske.

”Før det første handler det om at være rolig, imødekommende, gerne lægge en hånd på skulderen og turde at være til stede i en andens sorg – uanset reaktionen, som kan have mange udtryk. Man skal se sig selv som en modpol til det kaos, der er i den pårørendes stressede nervesystem,” siger hun.

”Den næste ting er at give noget konkret, forståelig information om, hvad der sker omkring patienten. Man kan sige sit navn og lade den pårørende vide, at man passer godt på deres kære. Der er også mange pårørende, der har fortalt, at det har været rart, at ambulancepersonalet har forberedt dem på, hvad der kom til at ske inde på hospitalet,” siger Mia Blaabjerg.

En anden ting, Mia fandt ud af i sin forskning, var, at fagprofessionelle ved at tage sig af pårørende også tager sig af sig selv. For ofte er det netop de næres sorg, som sætter sig i maven hos de ansatte, når de går hjem.

Derfor, forklarer hun, er det meget vigtigt for en selv også at have fagligheden til at kommunikere med et menneske i akut krise og føle at man får hjulpet de pårørende godt videre. Og lige så vigtigt er det, at man får talt med sine kolleger om de svære situationer, man kan ende i med de pårørende.

”Det præhospitale personale ser jo virkelig nogle grimme ting, så jeg vil appellere til, at man får en arbejdskultur, hvor det er helt legalt at være sårbar og åbne sig op. Det værste er i hvert fald at putte med det selv,” siger Mia Blaabjerg, som vandt prisen ’Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvning’ i kategorien ’Årets patientfokus’ i 2022 for projektet.

Best Practice bygger på de pårørendes egne ord og kan fungere som en guideline til den fagprofessionelle, der skal tage sig af en pårørende i akut krise.