FOA i ny bog om kvalitet i dagtilbud:"Dagplejere skal være en del af løsningen"

I foråret 2023 viste en national kvalitetsmåling af vuggestuer og dagplejere, at kvaliteten generelt ikke var tilfredsstillende.

Lige siden er der et spørgsmål, som har trængt sig ekstra meget på:

Kan der ikke gøres noget mere for at styrke kvaliteten i dagplejen og daginstitutionerne, så alle forældre trygt kan aflevere deres elskede børn og tage på arbejde?

Svaret er – naturligvis – ja.

Midlerne kan man blive klogere på i den nye debatbog ’Sådan gør vi det lidt bedre’, som indeholder 12 forskellige kapitler om, hvordan omsorgen og pædagogikken kan styrkes.

Et af kapitlerne handler netop om dagplejere, og det kommer fra Kim Henriksen, der er formand for den pædagogiske sektor i FOA.

”Dagplejere skal være en del af løsningen på at skaffe kvalitet i dagtilbuddene – og ikke blot en buffer og en midlertidig løsning, som de er i nogle kommuner,” siger han.

”Det hjælper også, når potentielle nye dagplejere skal gøre op med sig selv og deres familie, om de vil gå den vej.”

Han fremhæver som skrækeksempel Aalborg Kommune, hvor en dagplejer blev fyret bare tre måneder efter, hun var blevet ansat. Årsagen var faldende børnetal.

Man skal vide, hvad man gør

Andre kommuner lykkes til gengæld med at sætte fokus på ”det fantastiske i det her job” og signalere, at man satser på dagplejen som et fast tilbud, også når der kommer mindre børneårgange.

”Den særlige kvalitet ved dagplejen er kombinationen af det hjemlige miljø og det professionelle dagtilbud,” siger Kim Henriksen.

Sektorformanden mener, at kommunerne over en bred kam skal arbejde strategisk med at udvikle kompetencer, så dagplejerne samlet set bliver endnu dygtigere.

”Bare fordi man selv har børn, er det ikke det samme som, at man kan arbejde professionelt med børn. Man skal vide, præcis hvad der sker på forskellige tidspunkter af børns udviklingstrin, særligt når det handler om sproglig og kropslig udvikling,” siger han.

Kim Henriksen mener, at kommunerne bør benytte sig af den særlige opkvalificeringspulje fra staten. Den skal ’øge fagligheden på dagtilbudsområdet’, og her bør dagplejerne få en større del af kagen.

På samme måde bør kommunerne anspore flere dagplejere med mindst to års erfaring til at tage den ’korte’ udgave af den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) på 42 uger.

Utopi med mange flere pædagoger

Et andet kapitel i den nye bog er skrevet af Frank Lundgren, som er formand for den lokale FOA-fagforening PMF Fyn, som organiserer pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter.

Hans tekst handler også om gevinsten ved opkvalificering og videreuddannelse.

”I virkeligheden er det det, som betyder mest for vores medlemmer, når de taler kvalitet. At de får lejlighed til at blive opkvalificeret, og der foregår et godt professionelt samarbejde på institutionerne,” siger Frank Lundgren.

Han mener, det er utopi, at der på landets daginstitutioner skulle være 70-80 procent pædagoger blandt de ansatte, sådan som nogle stemmer i debatten ønsker sig. Der er simpelthen ikke nok, der søger ind på pædagoguddannelsen.

”Men hvis man vil hæve kvaliteten, står der altså 7.000 pædagogmedhjælpere klar til at blive opkvalificeret.”

Frank Lundgren henviser også til ordningen med at gå pædagogisk assistent-vejen, hvis man er over 25 år og har to års relevant erhvervserfaring.

”Det er ganske få af vores medlemmer, der lever op til de to kriterier, som ikke vil tage uddannelse, hvis lederne spørger dem. Men en del ledere hænger fast i, at det skal være pædagoger – så derfor er der pædagogmedhjælpere, der aldrig bliver spurgt,” siger han.

Frank Lundgren tilføjer dog, at der er sket fremskridt de senere år, fordi der er ved at være ganske mange ’gode PAU-ambassadører’ rundt omkring.

Dette forår kommer en ny måling af kvaliteten i de danske dagtilbud – denne gang på børnehaveområdet. Forhåbentlig har vi allerede svarene på nogle af de spørgsmål, den måling medfører.