Flere og flere danskere får demens: Hvad betyder det for dig?

Den nye forudsigelse stiller store krav til sundhedsvæsenet.

Når flere bliver ramt af demens, stiller det store krav til de medarbejdere, som skal tage sig af dem. En gruppe, der allerede er mangel på. “Det gør mig rigtig urolig,” siger professor.

27. februar

Markant flere danskere vil få demens i de kommende år. 

Sådan lyder prognosen fra Nationalt Videnscenter for Demens.

I dag lever lige under 100.000 danskere over 65 år med tilstanden. Men hvis fremskrivningen holder, vil det tal stige til 145.000 i 2040. 

Politikerne er simpelthen nødt til at sikre sig, at den her sektor ikke er underfinansieret. Ellers risikerer vi at få flere sager som Else

Tanja Nielsen, sektorformand i FOA

Det er der særligt én grund til, forklarer Gunhild Waldemar, der er professor og leder af videnscenteret. 

“Der kommer simpelthen flere ældre. Både fordi vi generelt lever længere, og fordi der lige nu er nogle store årgange - efterkrigsårgangene - som er ved at være oppe i årene,” siger hun.

Og den nye forudsigelse stiller store krav til sundhedsvæsenet.

“Det gør mig rigtig urolig”

Når flere får demens, følger der et større behov for pleje og flere medarbejdere, og det bekymrer Gunhild Waldemar. For allerede nu er der mangel på social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. 

“Det gør mig rigtig urolig. Der er jo tale om en ganske voldsom stigning i antallet af mennesker med demens,” siger professoren. 

Derfor håber hun også, at der kommer et større fokus på forebyggelse, og at der snart lander noget medicin på markedet, som kan bremse eller ligefrem helbrede demens.

I mellemtiden er der brug for uddannelse og særlige kompetencer hos sundhedspersonalet. En vigtig opgave for medarbejderne er blandt andet at lære at gennemskue, hvad mennesket med demens har brug for, lyder det fra professoren: 

“Mange med demens får rigtig svært ved at udtrykke sig korrekt - ofte fordi de simpelthen mister indsigten i, at de selv er syge.”

Det kan betyde, at de ældre ikke ved, hvad de har brug for hjælp til, eller om de er tørstige eller sultne. 

Fakta om demens

- Demens er tegn på sygdom i hjernen og viser sig ved svækkede kognitive funktioner.

- Nedsat hukommelse er det vigtigste symptom, men også evnen til at ræsonnere og dømmekraften er ofte nedsat, ligesom der også kan ses ændringer i personens personlighed, humør og adfærd.

- I Danmark får et stigende antal mennesker demens, fordi antallet af ældre stiger. 

- De fleste får diagnosen, efter de er fyldt 65 år. Men demens forekommer også blandt yngre mennesker. 

- Demens er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark.

Yderligere stiller det store krav til personalets menneskelige evner, fordi de skal forstå mennesket bag sygdommen for at kunne give den bedste pleje.

“Det er vigtigt at kende deres livshistorie. Hvad kan de lide? Hvad ønsker de? Og hvad bryder de sig ikke om?,” siger Gunhild Waldemar og fortsætter: 

I fremtiden bliver der altså en endnu større efterspørgsel på social- og sundhedshjælpere med viden om demens. Og der findes allerede mange muligheder for efteruddannelse inden for feltet.

Dem kan du læse mere om her. Der findes også forskellige læringsforløb på Nationalt Videnscenter for Demens’ hjemmeside.

Frygter for flere Else-sager

Udfordringen med manglende personale vækker stor genkendelse hos Tanja Nielsen, der er sektorformand for social-og sundhedsområdet hos FOA. 

“Det er jo ikke nogen hemmelighed. Vi har råbt op om det længe, og det bliver kun endnu vigtigere, når man ser sådan en prognose,” siger formanden. 

Spørger man hende, er der meget at kæmpe for fra FOAs side. Lettere adgang til efteruddannelse, et ordentligt arbejdsmiljø, bedre viden om velfærdsteknologi og fokus på at få flere ind på social- og sundhedsuddannelserne er bare noget af det. 

Men forandringen kan kun ske, hvis nogle af dem med “flere stjerner på skuldrene” retter øjnene mod udfordringerne, lyder det: 

“Politikerne er simpelthen nødt til at sikre sig, at den her sektor ikke er underfinansieret. Ellers risikerer vi at få flere sager som Else (fra 'Plejehjemmene bag Facaden,' red.), fordi medarbejderne har alt for travlt. De arbejder sindssygt hårdt allerede.” 

Læs mere på foa.dk


Fagbladet anbefaler