”Fantastisk at opleve”: Ny metode giver mindre magtanvendelse og selvskade

Igennem to et halvt år har otte botilbud arbejdet med en ny tilgang til plejen af deres udviklingshæmmede beboere. På Fynbohus ved Viborg gik det så godt, at man har taget metoden til sig.
14. april
”Det er fantastisk at opleve. Simpelthen skønt.”
Pædagogisk ansat Charlotte Nygaard Stisen er ikke i tvivl: Den kvindelige borger, som hun er med til at hjælpe og guide på botilbuddet Fynbohus, har fået det markant bedre det seneste års tid.
Før havde kvinden et helt team omkring sig for at forhindre den værste selvskadende adfærd, der kunne forekomme hver eneste uge.
Siden august 2024 har der kun været to tilfælde af selvskade.
”Den kvindelige borger siger ligefrem, at hun har fået sit liv tilbage og nu har noget at leve for. Vi kan mærke, at hun ser os som sine nærmeste,” siger Charlotte Nygaard Stisen.
Kvinden er blandt andet begyndt at bevæge sig ud i landsbyen Vammen, hvor Fynbohus ligger, uden personale. Og opblomstringen ser ud til at fortsætte.
”Hun går selv til købmanden nu. Det havde været helt utænkeligt for bare et år siden. Hun vil gerne blive endnu mere selvhjulpen – selv vaske sit tøj og på sigt i aktiveringstilbud. Det er kun muligt, fordi hun har det så godt nu, at hun kan have de drømme og håb for fremtiden.”
Mere indflydelse på eget liv
Den store forskel i den kvindelige borgers liv er kommet sammen med indførslen af LA2u (se boks nederst).
”Vi har arbejdet med den rolige tilgang til beboerne igennem mange år. Men nu er der meget mere fokus på, hvad de selv har lyst til. De er blevet en markant større spiller i deres eget liv,” siger Tina Fogt Nørskov, som er omsorgsmedhjælper på Fynbohus.
Beboerne er voksne med udviklingshandicap. De fungerer som børn mellem to og 12 år. Men de er selv med til at udfylde en stor del af trivselsskemaerne omkring, hvordan de har det.
Dem, der ikke har et talesprog, kan i stedet forholde sig til tegninger af forskellige typer humør. På den måde kan de give deres følelser et sprog.
”Med LA2u-metoden er deres egne oplevelser blevet meget mere synlige. De fortæller med ord eller tegninger, hvad der gør dem glade, bange eller kede af det, og vi omsorgsmedarbejdere supplerer med vores egne observationer, som alle kollegerne også har adgang til,” siger Tina Fogt Nørskov.

Når en beboer udviser udadreagerende adfærd eller selvskade, bliver der i hvert eneste tilfælde lavet en læringsplan. Det sker så vidt muligt i samarbejde med beboeren, når alt er faldet til ro igen.
Samtidig laves der en læringsplan omkring det, der skete. Den skal være med til vise både beboeren og de ansatte, hvad der kan gøres anderledes en anden gang.
Kaldenavne er godt
Fynbohus var et af otte botilbud, der i perioden 2022-2024 arbejdede med LA2u som led i et forsøgsprojekt. Resultaterne var så gode, at botilbuddet valgte at holde fast i metoden.
Over en bred kam har LA2u givet et markant fald i antallet af magtanvendelser. I tilfældet Fynbohus har det især betydet forbedringer omkring selvskade – som eksemplet med kvinden i indledningen – men også et forbedret arbejdsmiljø og øget trivsel blandt beboerne.
Et andet eksempel er en mandlig beboer. Hans væremåder er, som en del af LA2u-metoden, kortlagt i detaljer på hans trivselsplan – fra trivsel til mistrivsel.
Hvis han for eksempel finder på kaldenavne til personalet, er det er godt tegn. Og længere henne i skemaet kan man læse, at hvis manden viser udprægede tegn på mistrivsel, skal man lade ham rase ud uden at forsøge at stoppe ham.
”Skemaet er også rigtig fint for nye medarbejdere. De kan se, hvad der er de typiske tegn på, at han er glad. Og hvad der får ham til at trække sig og gå ind i sig selv,” siger Tina Fogt Nørskov.
”For eksempel kan man umiddelbart vurdere det positivt, hvis en borger taler meget, men for nogle kan det måske være tegn på, at vedkommende er ved at bevæge sig i mistrivsel.”
Stjernestunder og bøvlinger
Der er plads til 24 beboere på Fynbohus. De er delt i tre afdelinger på syv-otte personer, og hver afdeling har sit eget team.
Hvert team har sit eget kontor, hvor hver af afdelingens beboere har sit eget chartek med de forskellige skemaer omkring trivslen, og hvor deres oplevelser, ønsker og drømme fremgår.
Der er også plads til at notere ’Stjernestunder’, som for eksempel uventede smil, når tingene lykkes, og de får en succes ud af et LA2u-tiltag, eller ’bøvlinger’, hvis man har brug for kollegaernes input til, hvordan et punkt i et skema udfyldes bedst.
De fortæller med ord eller tegninger, hvad der gør dem glade, bange eller kede af det.
Tina Fogt Nørskov, , omsorgsmedarbejder
”De tiltag, vi gør, gør vi ud fra erfaringer, og der er mulighed for at ændre og opdatere hele tiden. Men det må aldrig blive en facitliste, for det er jo mennesker, vi har med at gøre. Det er en guide til personalet, så det kan aflæse beboeren bedst muligt,” siger Charlotte Nygaard Stisen, der er i samme team som Tina Fogt Nørskov.
Udover de faste beboere på Fynbohus har den røde murstensbygning med den tilhørende have plads til et antal aflastningsbeboere. Og LA2u er også kommet for at blive. To af socialpædagogerne på stedet har valgt at blive eksperter i metoden, så de også kan tage rundt og undervise i den.
LA2u
Metoden LA2u har fokus på at forstå borgerne og deres behov bedre. Det skal ske ud fra, at sikring af en god trivsel er den bedste strategi til forebyggelse af blandt andet udadreagerende adfærd.
LA står for ’low arousal’ – som grundlæggende betyder ’pædagogik, der giver ro’. LA2 er specialudviklet til psykiatriske lidelser, og u’et står for en version, der er tilpasset personer med udviklingshandicap.
LA2u rummer en række samtale- og refleksionsredskaber, som retter sig imod at forstå borgerens indefra-perspektiv.
Har borgeren et begrænset eller intet verbalt sprog – eller en begrænset sprogforståelse – sigtes der mod at få et tilstræbt indefra-perspektiv ved, at personalet systematisk søger at sætte sig i borgerens sted.
Otte botilbud i fem kommuner afprøvede LA2u fra starten af 2022 til juni 2024. De vigtigste konklusioner er:
- Antallet af magtanvendelser på botilbuddene faldt fra 172 årlige tilfælde i årene 2020-21 til 49 årlige tilfælde i 2022-23.
- Andelen af udadreagerende borgere faldt fra 77 til 66 %.
- Det kunne også konstateres, at borgernes trivsel blev klart forbedret, og der var klare forbedringer af arbejdsmiljøet blandt medarbejderne.
- Evalueringen viste også, at effekten var størst på de botilbud, der havde de største udfordringer på forhånd, og at det var vigtigt, at metoden blev tilpasset efter det lokale sted, når den blev implementeret.
Kilder: VIVE; Fynbohus og Social- og Boligstyrelsen