Fælleskøkken er et forbillede på bæredygtighed, kvalitet og omsorg – Men fremtiden er usikker

Lokale råvarer, solceller på taget, glade medarbejdere – og selvfølgelig mad af tårnhøj kvalitet.

For når Fælleskøkkenet laver porretærte, så er porrerne nede fra den lokale producent Nicolai. Køkkenpersonalet snitter porrerne selv - noget der ikke er en selvfølge i offentlige køkkener – inden de ender i tærten, hvor alt er lavet fra bunden.

Fælleskøkkenet leverer omkring 2.000 daglige måltider til plejecentre, borgere i hjemmeplejen og hospitalspatienter i Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune og Region Sjælland, der ejer Fælleskøkkenet. Og på den måde er det et pragt eksempel på ældremad i Danmark.

Virkelig ærgerligt

Men for Fælleskøkkenets ejere er ejerkonstruktionen blevet for svær. Og derfor er der nu sat en proces i gang om en mulig konkurrenceudsættelse, der på sigt kan give Fælleskøkkenet med sine godt 80 medarbejdere nye ejere.

Den proces kalder, Thomas Brücker, sektorformand for Service, Kost, Teknisk og Beredskab, for virkelig ærgerlig. 

For Fælleskøkkenet er et flagskib. Her er fokus på gode lokale råvarer, mad lavet fra bunden og bæredygtighed med hensyn til både klima, lokalsamfund og medarbejdere. Og det er ikke nogen selvfølge med en ny, privat ejer, mener han.

Bør sætte sig sammen

”Det er virkelig, virkelig ærgerligt, at man ikke kunne blive enig i ejerkredsen om de aftaler, der skulle sikre driften af Fælleskøkkenet, og jeg håber, at man vil sætte sig ned sammen og finder en løsning,” siger Thomas Brücker, der selvfølgelig håber på, at en privat ejer vil kunne fortsætte som nu. Men det tror han er urealistisk.

”Hvis man tror, at en privat aktør vil byde ind på en opgave, fordi man ikke selv har kunnet løse den, så tror jeg ikke på det. En privat aktør skal tjene penge. Det er ikke nok, at det løber rundt.”

Innovativt køkken

I Sakskøbing håber man bare på, at det kan fortsætte med den samme, gode kvalitet med samme gode medarbejdere, lyder det fra tillidsrepræsentant Britta Holse.

”Vi håber på, at vi kan fortsætte med vores visioner og vores værdier. At vi fortsat kan være en aktiv del af lokalsamfundet, og fortsat lave gode måltider af gode råvarer til vores kunder,” siger Britta Holse, der er stolt af at være del af så innovativt et køkken. 

For eksempel med udviklingen af gratinkost til borgere, der har svært ved at synke og tygge mad og drikke. Her har de lavet deres egne opskrifter på dysfagiretter med hoved- og biretter, smørrebrød og kage.

Intet mindre en fantastisk

Også Fælleskøkkenets direktør Kirsten Skovsby understreger helhedstænkningen i køkkenet.

Et eksempel er, at de hver anden uge får leveret 15 grise fra en lokal producent, hvor de bestræber sig om at udnytte alle grisens dele. De koger eksempelvis fond af knoglerne og det affald, der bliver til overs ender som biogas, der driver sukkerfabrikkens maskiner.

”At vi har fokus på gode råvarer gør, at vi har en god kvalitet på den færdige ret. Man kan tydeligt smage forskel på, om man har arbejdet med rå råvarer eller en forarbejdet,” siger Kirsten Skovsby og understreger Fælleskøkkenets vision. At de, der får leveret mad fra Fælleskøkkenet får en oplevelse, der er intet mindre end fantastisk.

Står i et vadested

Men lige nu står de og venter.

”Politikerne står midt i en beslutningsproces, og det vadested er aldrig rart at være i. Jeg ønsker mig en klar beslutning, så jeg ved, hvad vi skal gøre.”

Kriterier

Samme melding kommer fra Klaus Svensson, der er næstformand for Ældre- omsorgs- og sundhedsudvalget i Lolland Kommune og formand for Fælleskøkkenet.

”Vi venter på, at der administrativt besluttes, hvad der skal ske. Hvordan sådan en konkurrenceudsættelse kan vedtages, og hvordan konstruktionen kan se ud og hvad kriterierne for en konkurrenceudsættelse kan være.”

Men et er sikkert. De vil gerne have køkkenets dygtige medarbejdere til at blive ved.

”Vi kan prøve at styre noget af det, hvis vi konkurrenceudsætter, så vi får den samme, gode kvalitet som nu ved at sætte kriterier på,” siger han og forklarer problemerne i den ejerkonstruktion, der er nu.

”Et af dilemmaerne er, at hospitalerne i Region Sjælland har et behov. Guldborgsund har andre behov. Og vi kører med en tredje model.”

Holder fast

Thomas du Plessis de Richelieu, direktør for blandt andet Ældre og Sundhed i Lolland Kommune, fastholder, at udgangspunktet for konkurrenceudsættelsen er, at kvaliteten bliver fastholdt.

Beslutningen om at ejerforholdene skal ændres, er taget, fordi man ikke har kunnet udnytte den kapacitet, køkkenet har nu, fortæller han. 

”Udgangspunktet er, at den kvalitet, Fælleskøkkenet leverer, skal opretholdes. Man har været god til at bruge lokale råvarer, man har haft en social profil, og det tænker jeg, vi holder fast i.”

Billigere men ikke bedre

 Men lige præcis det stiller sektorformanden i FOA sig tvivlende over for. 
”Alle fortjener, at de tre ejere sætter sig sammen og finder en løsning. Hvis man gerne vil have, at både børn og ældre får sund kost, så koster det penge. Det synes jeg ikke er ekstravagant, og Fælleskøkkenet har balanceret både med hensyn til pris, kvalitet, klima og bæredygtighed.”
Han frygter, at man går på kompromis med en ny ejer.

”Der er mange eksempler på, at man har konkurrenceudsat, fordi man ikke selv har kunnet finde ud af det. Og der er masser af eksempler, hvor det er blevet billigere. Men det er ikke blevet bedre.”