Et særligt greb sikrer den gode vuggestuestart: ”Det giver altså en stor tryghed”
Vuggestuen Villa Rose arbejder målrettet med hjemmebesøg, inden nye børn begynder. En ny, stor vuggestueundersøgelse bekræfter, at metoden virker.
i dag kl. 12.08
Opstarten i vuggestuen bliver bedre for alle, når pædagogen besøger det nye barn hjemme hos forældrene, inden barnet begynder i institutionen.
Det er et af resultaterne i et nyt projekt – ’Tidlige indsatser for børn i udsatte positioner’ (se boks).
”Hjemmebesøgene gav pædagogerne en væsentlig indsigt i barnets styrker og eventuelle udfordringer, når de havde haft mulighed for at opleve barnet i vante omgivelser,” siger projektets tovholder, lektor Grethe Kragh-Müller fra DPU – Danmarks Pædagogiske Universitet.
Når pædagogernes første møde med barnet derimod sker i forbindelse med et besøg i vuggestuen, går meget af tiden med at fortælle om praktiske ting.
Bekymringer kan være vidt forskellige, uanset hvilken baggrund familien har.
Tina Hensen, leder af institutionen Villa Rose
Dermed bliver det knap så personligt, og den type oplysninger behøver ikke at fylde så meget i en første samtale, lyder konklusionen.
”Pædagogerne i projektet beskrev hjemmebesøg som en stor fordel. Det gav et bedre udgangspunkt for tillid og tæt samarbejde – og gjorde det lettere at tale om emner som søskendejalousi, familiemæssige belastninger, udviklingsmæssige udfordringer og lignende,” siger Grethe Kragh-Müller.
Nemmere i ro og mag
Et sted, hvor de længe har arbejdet målrettet med hjemmebesøg inden vuggestuestart, er Villa Rose i Københavns Kommune.
”Når noget er svært i familien, bliver det nemmere at sætte ord på i ro og mag i forbindelse med et hjemmebesøg – uden at der er andre voksne til stede eller følelsen af at være til besvær,” fortæller Villa Roses leder Tina Hensen.
Hjemmebesøget foregår typisk 1-2 uger før selve opstarten, og det er en ”rutineret pædagogisk ansat”, der besøger forældrene og barnet. Sundhedsplejersken kan også deltage, hvis der er nogle særlige forhold omkring barnets helbred.
Den pædagogisk ansatte har et skema, som danner rammen for besøget, som varer en time. Skemaet sørger for, at samtalen kommer omkring barnets vaner, særlige forhold omkring barnet og de bekymringer, forældrene måtte have i forbindelse med vuggestuestarten.
”Når der er tale om familier i udsatte positioner, kan det være svært at gennemskue, hvad der er problemstillingerne og bekymringerne. Men her giver det altså en stor tryghed for forældrene, at der er en person, som lytter i en times tid,” siger Tina Hensen.
”Men det er vigtigt at sige, at bekymringer kan være vidt forskellige, uanset hvilken baggrund familien har. Og samtalen gør en kæmpe forskel for alle i forhold til den store overgang, det er for en familie, når deres barn starter i vuggestue.”
Smitter lynhurtigt af
Tina Hensen fortæller, at det er forældrenes perspektiv, snarere end børnenes, det handler om i den første fase.
”Hvis forældrene ikke er trygge, når de afleverer, smitter det af på barnet med det samme. Børnene kan fornemme og aflæse alt,” siger hun.
”Når forældrene derimod er trygge, giver det børnene en langt nemmere opstart, og deres dialog med personalet bliver også langt nemmere. Det er faktisk sjældent, at forældrene går direkte til mig som leder, for de har en god og professionel kontakt til personalet, der passer deres børn.”
Hjemmesamtalen inden vuggestuestarten har været så stor en succes, at Villa Rose også er begyndt at tilbyde et ’hjemmebesøg nummer to’, når barnet fylder to år.
”Besøget er udviklet på samme baggrund – forældrene oplever en meget mere ligeværdig samtale, når det foregår i hjemmet, hvor de omvendt oplever det mere som envejskommunikation, når de er på besøg hos os i vuggestuen,” siger Tina Hensen, der tilføjer, at næsten alle forældre takker ja til det andet hjemmebesøg.
Mere om projektet
Forskningsprojektet ’Tidlige indsatser for børn i udsatte positioner’ strakte sig over tre år – fra efteråret 2021 til efteråret 2024.
2 kommuner, 5 vuggestuer, 16 familier og deres sundhedsplejersker medvirkede.
Desuden bidrog pædagogiske medhjælpere, pædagogiske assistenter, pædagoger og deres ledere samt ansatte i de to kommunale forvaltninger.
Formålet med projektet var at understøtte børns betingelser for trivsel, læring og udvikling i de første 1000 dage på tværs af familie og vuggestue.
Her er nogle andre pointer fra studiet:
- Gruppestørrelse og normering betyder noget for børns trivsel og udvikling i dagtilbud. Det bekræfter projektet, men peger samtidig på, at andre faktorer spiller en rolle, særligt den faglige refleksion.
- Pædagogfaglig ledelse spiller en central rolle for, om og hvordan kvalitet udvikles og fastholdes i praksis. Refleksion og medejerskab blandt det pædagogiske personale er også af stor betydning for forankringen af indsatsen.
- Ved barnets overgang fra familie til vuggestue har det tværfaglige samarbejde mellem sundhedsplejerske og pædagoger stor betydning for børn fra udsatte positioner.
- I løbet af de tre år deltog forældrene i en række temamøder om børns trivsel og udvikling. Forældrene modtog også en rygsæk med rasleting, bolde og forskellige andre legeting, samt en folder om at lege. Det skulle være med til at styrke børnenes selvregulering og deres viden om at være i verden. Efterfølgende fortalte de, at det havde givet dem en bedre forståelse af deres børns adfærd.
De små medspillere
Nogle andre medspillere i den gode opstart i vuggestuen, som man risikerer at glemme, er de andre børn.
’Flere gange blev det observeret, at det nye barn lyste op, blev mere interesseret og glemte savnet for en stund, når det så de andre børn,’ bliver der konkluderet i projektet ’Tidlige indsatser for børn i udsatte positioner’.
’Det anbefales derfor, at der på barnets første dage er børn til stede på stuen – og at de øvrige børn betragtes som en aktiv del af overgangsprocessen.’
Det samme gode råd lyder fra Villa Rose-vuggestuen:
”Relationen mellem børnene baner vejen for, at det glider lidt nemmere. De behøver ikke være sammen med deres forældre i hele opstarten. Det vigtigste er, at det kommer til at fungere, og det gør vi os rigtig meget umage for at sikre,” siger leder Tina Hensen.
’Spis dit rugbrød!’
Er det vigtigste, at vuggestuebørnene spiser netop rugbrød til frokost?
Eller er det vigtigste, at børnene bare får et eller andet at spise til frokost?
De fleste ville nok svare det sidste. Men sådan var det ikke i en af de vuggestuer, der medvirkede i forskningsprojektet om den gode vuggestuestart.
”Jeg begyndte at lægge mærke til en ret dårlig stemning, når vi spiste. Vi sagde hele tiden til børnene: 'Spis dit rugbrød, spis dit rugbrød', og vi havde konflikter med dem om det,” fortæller en pædagogisk assistent i vuggestuen.
”Vi tog det op på et møde, og vi blev enige om, at det vigtigste ved måltidet var, at vi kunne spise i en god og tryg stemning. Nu siger vi aldrig 'spis dit rugbrød' – og det er så rart, når vi spiser.”
Eksemplet viser, hvordan arbejdet med faglig refleksion kan gøre en forskel.
Det mener forskeren bag vuggestueprojektet, Grethe Kragh-Müller, fra DPU – Danmarks Pædagogiske Universitet.
”Det havde en positiv effekt, når personalegruppen i vuggestuerne fik en vane med hele tiden at spørge sig selv og hinanden, hvorfor man gjorde, som man gjorde – i stedet for bare at gøre, som plejede,” siger hun.
Vedvarende fokus på den faglige refleksion førte også nogle bedre relationer mellem det pædagogiske personale og børnene med sig, lyder det i materialet om projektet.
"Høj pædagogisk kvalitet i en vuggestue kommer alle børn til gode, men i særdeleshed de udsatte," siger Grethe Kragh-Müller, lektor ved DPU
Her står der også, at når det målrettede faglige arbejde med den pædagogiske kvalitet er blevet en del af kulturen, er det lettere at fastholde. Også i pressede perioder.
