Er følelser en styrke eller en risiko? Kom med til live foredrag om følelser i omsorgsarbejde
Kom med og bliv udfordret til et online arrangement, der sætter fokus på balancen mellem det professionelle og det følelsesmæssige i omsorgsarbejdet.
20. januar
Det kan være svært at lægge fra dig, når du arbejder med mennesker.
Men skal du egentlig det? Skal du holde professionel afstand? Eller er engagement og følelser en del af omsorgsarbejde?
Til et online arrangement den 19. februar sætter pædagog og forfatter Rikke Smedegaard Hansen fokus på det følelsesmæssige arbejde, som mange medlemmer af FOA står i hver eneste dag.
Et arbejde, hvor relationer, omsorg og ansvar fylder - og hvor grænsen mellem faglighed og personligt engagement ofte er til forhandling.
Følelser som faglig styrke
Rikke Smedegaard Hansen vil gerne gøre op med myten om, at professionalisme kræver distance.
Hun stiller skarpt på, hvordan følelser faktisk kan være en faglig styrke – og hvordan manglende plads til følelser kan føre til skam, udmattelse og forråelse.
Du får nye perspektiver og inspiration, som kan bruges direkte i dit arbejdsliv.
Foredraget bliver sendt live, og du kan se med hjemmefra eller sammen med dine kollegaer.
Det eneste, det kræver, er, at du er medlem af FOA og tilmelder dig.
Har du et spørgsmål, du gerne vil stille Rikke Smedegaard Hansen, kan du sende det til juli@foa.dk.