Det skal du vide om beredskabsaftalen: Ny uddannelse på vej

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i beredskabet skal styrkes med en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse. Derfor skal det forberedende arbejde til at oprette en sådan erhvervsuddannelse i gang.

Desuden skal de lange ventetider på uddannelse af indsatsledere og holdledere nedbringes, og så der skal være tværgående øvelser for at kunne håndtere et stadigt mere komplekst trussel- og risikobillede.

Det er nogle af punkterne i den beredskabsaftale, som regeringen og Folketingets øvrige partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet er blevet enige om.

Initiativer har været efterlyst længe

I FOA ses den nye uddannelse og flere fælles øvelser som udtryk for, at politikerne har lyttet til branchen. Det er nemlig initiativer, der har været ”efterlyst i årevis,” lyder det fra sektorformand Thomas Brücker i en pressemeddelelse.

”I dag er brandmandsuddannelsen på kun 6 uger. Det er slet ikke tilstrækkeligt med de udfordringer, som beredskaberne står overfor. Derfor er det positivt at forligspartierne nu tager initiativ til at oprette en egentlig erhvervsuddannelse på området,” siger sektorformanden.

Beredskabsaftalen har været længere undervejs end ventet, da beredskabsminister Torsten Schack Pedersen fra Venstre oprindeligt ønskede at lande en aftale inden jul.

Ifølge ministeren er aftalen et vigtigt skridt mod et ”stærkere samlet beredskab” med flere hænder og mere materiel.

”Med aftalen adresserer vi de mest akutte behov i Beredskabsstyrelsen, så det samlede redningsberedskab er klædt bedre på til at møde de udfordringer, vi står over for,” siger Torsten Schack Pedersen i en pressemeddelelse.

Mere assistance ved voldsomt vejr

Som Fagbladet FOA tidligere har beskrevet, er de kommunale beredskaber udfordret af klimaforandringerne. I 2023 rykkede ud et historisk højt antal gange på grund af storme, skybrud, oversvømmelser og forhøjet vandstand.

For blandt andet at håndtere det stigende antal voldsomme vejrhændelser kan det kommunale beredskab med aftalen se frem til mere assistance i form af medarbejdere fra Beredskabsstyrelsen og 50 ekstra værnepligtige.

Desuden skal der investeres i specialiseret klimamateriel, som skal hjælpe kommunale beredskaber med at håndtere komplekse og voldsomme vejrhændelser.

FOA vil styrke de kommunale beredskaber

I FOA opfordrer Thomas Brücker politikerne til nu at tage fat på at opdatere og udvikle det kommunale beredskab, som dækker over 90 procent af de danske beredskabsopgaver.

”Derfor er der også akut behov for at styrke det borgernære kommunale beredskab, så det kan løse de mange udfordringer vi står overfor,” siger Thomas Brücker og tilføjer:

”Skal vi lykkedes med at sikre et fremtidssikret og robust samlet dansk beredskab, så er det altafgørende, at der i økonomiaftalen imellem KL og regeringen afsættes penge øremærket til at styrke det borgernære kommunale beredskab.”

Med aftalen afsættes i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026, og dertil sættes der hvert år frem mod 2033 183 millioner kroner af. I alt er der med beredskabsaftalen afsat 1,9 milliarder kroner i perioden 2025 til 2033.