Det handler om vores sundhed: Har du styr på myter og fakta om resistens?
Tusindvis af europæere dør hvert år, fordi medicinen ikke kan slå bakterier ihjel. Men viden og god hygiejne kan være med til at gøre en forskel.
i dag kl. 10.50
Antibiotikaresistens. Prøv at sige det tre gange hurtigt efter hinanden.
Det er svært. Men antibiotikaresistens (AMR) er faktisk ret vigtigt at kende til. For hvis de forkerte bakterier bliver modstandsdygtige over for antibiotika, kan det gøre os meget syge – og i værste fald slå os ihjel.
Bakterier og resistens er ligeglade med landegrænser.
Patrick Munk, Forsker på DTU
Pia Heidi Nielsen, der er fagpolitisk ordfører for Service-, Kost-, Teknik- og Beredskabssektoren, understreger vigtigheden:
”Vi ved, at god håndhygiejne og god rengøring forhindrer smitte. Og da vi har rigtig mange multiresistente bakterier iblandt os, så kan vi både risikere at smitte de allermindste i vuggestuer, daginstitutioner og dagpleje, og også smitte de allermest sårbare på plejecentre og på sygehuse”.
”Derfor skal vores medlemmer have den rette faglige viden om, hvordan man forebygger smitte med multiresistente bakterier,” siger hun.
FOA er af samme grund også en del af alliancen stopAMR, der netop har lanceret en kampagne, som skal gøre fagfolk og andre klogere på antibiotikaresistens.
Ifølge Medicoindustrien er antibiotikaresistens skyld i over 30.000 dødsfald om året, alene i EU, og selv om Danmark ikke er blandt de hårdest ramte lande, er de ringen grund til at hvile på laurbærrene.
”Bakterier og resistens er ligeglade med landegrænser. Resistens spredes på tværs af grænser, blandt andet på os, dyr og handlede varer,” siger Patrick Munk, der er forsker på DTU og tovholder på StopAMR-kampagnen, som også FOA er en del af.
Her er nogle myter om multiresistens fra materialet – test om du har styr på, hvad der er op og ned:
