”Der er noget meget værdifuldt i at lære et lille menneske, at det godt må sige fra og være i verden på sin egen måde”

Jo tidligere børn mærker, at de har en stemme, jo bedre. Sådan er filosofien i Børnehuset Gnisten, der har fokus på hverdagsmedbestemmelse. Her er det Vilson, der bestemmer, hvilken bog han vil have læst højt. Rasmus Hargaard Breum

Børn skal have en stemme. Sådan er filosofien i Børnehuset Gnisten i Gladsaxe, der allerede fra vuggestuealderen har fokus på medbestemmelse i hverdagen.

07. april

”Hvad har du lyst til at lege med?”

Pædagogmedhjælper Tine Ørregaard står med Vilson på to et halvt år og kigger på en række laminerede billeder af legetøj, der hænger på væggen. Drengen peger på et billede af en bog.

”Den kan du godt lide? Godt. Så tager vi den ned til dig,” siger Tine Ørregaard og rækker ud efter bogen, der ligger på hylderne i skabet langt over drengens hoved.

”Skabet sidder for højt til, at børnene kan se alt det legetøj, der er indeni. Vi har derfor taget billeder af hvert stykke legetøj og sat dem i børnehøjde. Det sikrer børnenes medbestemmelse,” forklarer Tine Ørregaard.

Respekt for barnet

I august 2023 blev Gladsaxe certificeret som ’Børnevenlig By’ af Unicef, og det var dét, der gav Børnehuset Gnisten idéen til i endnu højere grad at lære børnene om demokrati og medbestemmelse. I dag er den grundlæggende filosofi, at alle børn skal opleve, at de har en stemme, og at den bliver taget alvorligt. Og den oplevelse må de gerne have allerede fra vuggestuealderen.

Tine Øregaard, pædagogmedhjælper (tv) og Line Dyrborg Jensen, pædagog (th) har et særligt fokus på at lære børnene om medbestemmelse.

Personalet har derfor indført det, man kan kalde hverdagsmedbestemmelse, der sikrer, at børnene bliver hørt. En ting er laminerede billeder af legetøj, der gør, at børnene ikke kun vælger dét, de kan få øje på i en meters højde. Noget andet er den mad, de får serveret: Her må man for eksempel gerne vælge at få remoulade på sin rugbrødsmad.

”Vi har en dreng, der kun vil have remoulade. Så det får han. For så mærker han, at der er respekt om hans valg,” forklarer pædagog Line Dyreborg Jensen.

De voksne sætter en retning

Både Line Dyreborg Jensen og Tine Ørregaard understreger, at hverdagsmedbestemmelse ikke skal forveksles med hverken fravær af grænser eller en laissez faire-pædagogik.

”Selvfølgelig er der forventninger til børnene, og selvfølgelig er det de voksne, der sætter en retning. Men det er vigtigt for os at sige, at der ligger mange overvejelser og diskussioner bag de her valg på tværs af hele personalegruppen,” understreger Line Dyreborg Jensen.

Tine Ørregaard fortæller, at der i sidste uge var en dreng, der ikke ville med ud at lege i sneen. I begyndelsen spurgte personalet ham flere gange, om han virkelig ikke ville med ud. Det endte med, at han blev indenfor på en anden stue.

”Indimellem er der ikke plads til meget individuelle behov. Men vi leder altid efter, om vi kan justere eller på anden vis finde en løsning, der udviser respekt for det enkelte barn,” siger Tine Ørregaard.

Du må godt være i verden

Line Dyreborg Jensen fortæller, at de stille og roligt er begyndt at se, at institutionens fokus på medbestemmelse begynder at virke. Hun har lagt mærke til, at børnene i stigende grad mærker egne grænser.

”De lidt større vuggestuebørn er tydeligere i deres ordvalg: ”Det vil jeg ikke” eller ”det har jeg ikke lyst til”.

De små har ikke samme ordforråd, men de kravler i stedet væk,” siger Line Dyreborg Jensen. Tine Ørregaard konkluderer:

”Der er noget meget værdifuldt i at lære et lille menneske, at det godt må sige til og fra og være i verden på sin egen måde.”

Fire eksempler på hverdagsmedbestemmelse

Afleveringssituationer

Barnet må gerne vælge, hvilken pædagog han eller hun vil afleveres til.

Madsituationer

De helt små på et år sanser meget med mad. Risengrød på kinderne er derfor helt ok. De lidt større vælger selv, hvilke rugbrødsmadder de vil spise.

Fredagssang

Børnene vælger sangene.

Af- og påklædning

Børnene må selv bestemme, i hvilken rækkefølge de tager tøj af eller på. ”Og hvis det er omvendt siger vi: ’Godt gået’.”

Kilde: Pædagogmedhjælper Tine Ørregaard og pædagog Line Dyreborg Jensen