De fleste spiser først mad med øjnene - men den her gruppe gør det i en særlig høj grad
Tapasanretninger og avokado i stedet for fløde. Det er nogle af de fif, som kan gøre maden appetitlig for mennesker med dysfagi, siger seniorforsker.
31. oktober 2023
Præsentationen af maden er altafgørende for borgere med dysfagi, forklarer seniorforsker på Aalborg Universitetshospital Dorte Melgaard, der også er formand for Dansk Selskab for Dysfagi.
Mennesker med dysfagi fejlsynker, så maden kommer i luftrøret og lungerne i stedet for i spiserøret og mavesækken. Nogle er så svækkede, at de ikke kan hoste maden op igen og risikerer lungebetændelse eller i værste fald at blive kvalt.
”Dysfagi kan være forbundet med både smerte og madlede, og derfor er det så vigtigt, hvordan maden ser ud, når den serveres. Hvis der ligger tre klatter på tallerkenen, og man ikke kan se, hvad det er, så er det lige meget, hvor ernæringsrigtig måltidet er. Maden kommer ikke ind i munden,” siger Dorte Melgaard.
”Når ærtemosen har været i en silikoneform, ligner det ærter på tallerkenen og kan ikke forveksles med for eksempel wasabi eller broccoli. Det samme gælder kyllingefileten og andre retter. Udseendet og en vis grad af genkendelighed er vigtig for, at borgere med dysfagi har lyst til at spise maden.”
Mennesker med dysfagi fejlsynker, så maden kommer i luftrøret og lungerne i stedet for i spiserøret og mavesækken. Nogle er så svækkede, at de ikke kan hoste maden op igen og risikerer lungebetændelse eller i værste fald at blive kvalt.
”Dysfagi kan være forbundet med både smerte og madlede, og derfor er det så vigtigt, hvordan maden ser ud, når den serveres. Hvis der ligger tre klatter på tallerkenen, og man ikke kan se, hvad det er, så er det lige meget, hvor ernæringsrigtig måltidet er. Maden kommer ikke ind i munden,” siger Dorte Melgaard.
Tænk i tapas
Dysfagi findes i forskellige grader. De mest svækkede får sondemad, men flertallet kan spise blød kost eller gratinkost, som det kaldes, hvor konsistensen er helt ensartet. Dorte Melgaard anbefaler at bruge silikoneforme som hjælp til at skabe et genkendeligt udseende.”Når ærtemosen har været i en silikoneform, ligner det ærter på tallerkenen og kan ikke forveksles med for eksempel wasabi eller broccoli. Det samme gælder kyllingefileten og andre retter. Udseendet og en vis grad af genkendelighed er vigtig for, at borgere med dysfagi har lyst til at spise maden.”
Bag om ordet
Dysfagi er ikke en sygdom, men et symptom og ses typisk hos borgere med apopleksi, Parkinsons sygdom, demens, cerebral parese, sklerose og hoved-hals-kræft.
Mennesker med dysfagi fejlsynker, hvilket kan føre til lungebetændelse eller i værste fald kvælning. Udenlandske studier viser, at 60-87 procent af plejehjemsbeboere har dysfagi.
Mennesker med dysfagi fejlsynker, hvilket kan føre til lungebetændelse eller i værste fald kvælning. Udenlandske studier viser, at 60-87 procent af plejehjemsbeboere har dysfagi.
Et andet råd er at anrette maden i små portioner:
”Tænk i tapas-anretninger, eller hvis det er i det søde køkken, så servér hellere tre små petit four-kager end ét stort stykke kage,” anbefaler Dorte Melgaard.
”Anbefalingen er 50 procent fedt og 18 procent protein i maden, men mange med dysfagi er udfordret i forhold til den fede mad,” forklarer Dorte Melgaard.
”De har ikke været vant til at spise fed mad og har måske slet ikke lyst til det. Så man skal ikke bare hælde for eksempel en masse fløde i maden, men forsøge at øge energitætheden på andre måder for eksempel ved at bruge madvarer, der er naturligt fede som avocado,” siger Dorte Melgaard.
Hun peger også på, at mange ikke er så vilde med søde sager. Køkkenmedarbejderne skal altså både tænke i tilbud om energitæt mad fra det søde og det salte køkken.
”Det svarer til, at nogle foretrækker ost fremfor en sød dessert efter maden.”
Desuden har de fleste dysfagi-patienter brug for lidt mere smag i maden:
”Man kan for eksempel tilsætte en fond med en intens smag eller på anden måde anvende proteiner og fedtstoffer til at ændre sammensætningen af molekyler og dermed også smagsoplevelsen og konsistensen. Det er supervigtigt at være opmærksom på, at ændringer af konsistensen påvirker smagen. Et måltid skal i bedste fald give glæde og livskvalitet,” siger forskeren.
”Tænk i tapas-anretninger, eller hvis det er i det søde køkken, så servér hellere tre små petit four-kager end ét stort stykke kage,” anbefaler Dorte Melgaard.
Hellere avokado end fløde
Mennesker med dysfagi spiser ofte ikke så meget, så der skal mere fedt og flere proteiner i maden, for at de ikke bliver underernærede.”Anbefalingen er 50 procent fedt og 18 procent protein i maden, men mange med dysfagi er udfordret i forhold til den fede mad,” forklarer Dorte Melgaard.
”De har ikke været vant til at spise fed mad og har måske slet ikke lyst til det. Så man skal ikke bare hælde for eksempel en masse fløde i maden, men forsøge at øge energitætheden på andre måder for eksempel ved at bruge madvarer, der er naturligt fede som avocado,” siger Dorte Melgaard.
Hun peger også på, at mange ikke er så vilde med søde sager. Køkkenmedarbejderne skal altså både tænke i tilbud om energitæt mad fra det søde og det salte køkken.
”Det svarer til, at nogle foretrækker ost fremfor en sød dessert efter maden.”
Desuden har de fleste dysfagi-patienter brug for lidt mere smag i maden:
”Man kan for eksempel tilsætte en fond med en intens smag eller på anden måde anvende proteiner og fedtstoffer til at ændre sammensætningen af molekyler og dermed også smagsoplevelsen og konsistensen. Det er supervigtigt at være opmærksom på, at ændringer af konsistensen påvirker smagen. Et måltid skal i bedste fald give glæde og livskvalitet,” siger forskeren.
