Danske beredskaber kæmper for mangfoldighed og slås mod fordomme: ’Fedt, at en araber kan blive brandmand’

For nylig blev Østjyllands Brandvæsen kaldt ud til en mindre brand i en lejlighed i Aarhus-forstaden Åbyhøj.

Det var en rutineopgave, der blev løst hurtigt og sikkert. Ikke desto mindre er det en indsats, der stadig fremhæves for en særlig detalje:

Lejlighedens beboere havde rødder i Mellemøsten, og kvinden havde svært ved at forstå dansk. Men det problem blev også klaret.

To af brandmændene – Mohammad Ali Elhalibi og Wasim Farraj Hassan Naser – taler nemlig arabisk og kunne derfor berolige kvinden:

”Vi kunne forklare familien, hvad der skulle ske. Det gav tryghed, og de faldt til ro,” fortæller Wasim Farraj Hassan Naser.

Han har været fuldtidsansat brandmand siden efteråret 2021 og er et godt eksempel på Danske Beredskabers aktuelle indsats på at rekruttere medarbejdere fra flere hylder end tidligere. Det gælder ikke mindst kvinder og folk med en anden baggrund end etnisk dansk.

Dem er der ifølge Danske Beredskaber alt for få af i dag. Den fordeling vil man gerne ændre, og den linje er Mohammad Ali Elhalibis og Wasim Farraj Hassan Nasers arbejdsplads et godt eksempel på.

Her er ’mangfoldighed’ faktisk aldeles afgørende, lyder det fra Kasper Sønderdahl, der er beredskabsdirektør i Østjyllands Brandvæsen.

”Det skaber en mere harmonisk arbejdsplads med bedre trivsel, når de ansatte afspejler samfundet – både når det gælder køn, etnicitet, uddannelsesmæssig baggrund og alder,” siger Kasper Sønderdahl og understreger, at ingen ansættes alene ud fra et af de kriterier:

”Vi skal selvfølgelig primært være sikre på, at de kan blive gode beredskabsassistenter. Men vi tester også nye ansøgere på deres værdier, når vi har dem til samtale. De skal være åbne over for forskellighed.”

Wasim Farraj Hassan Naser bor i Låsby med hustru og to børn. Skæbnen vil, at han som brandmand er tilknyttet stationen i Højbjerg, der blandt andet dækker det sociale boligområde Gellerupparken i det vestlige Aarhus, hvor han selv er født og vokset op i en palæstinensisk familie.

”Gennem årene har der været en del bøvl i Gellerup og andre af de nærliggende boligområder,” siger han med henvisning til den aggression, som nogle beboere – ikke mindst yngre mænd – af og til har mødt eksempelvis brandvæsenet med.

”Det har jeg også selv oplevet. Men det er som om, der sker en form for deeskalering, når de genkender mig i uniformen. Nogle bliver overraskede og siger ’nå, er du blevet brandmand,’ og giver udtryk for, at det er fedt, at det kan ske for en araber.”

Wasim Farraj Hassan Naser ved også, at hans historie har skabt inspiration blandt ’lillebrødrene’ i Gellerupparken. Der er i hvert fald eksempler på, at nogle har spurgt, hvad de skal gøre for at blive brandmand.

”Så bliver man jo glad,” siger han.

Fortvivlende få kvinder

Mohammad Ali Elhalibi og Wasim Farraj Hassan Naser er stadig de eneste fuldtidsansatte brandfolk i Østjyllands Brandvæsen, der både taler dansk og arabisk.

Til gengæld ligger arbejdspladsen lidt lunere i svinget, når det gælder antallet af fuldtidsansatte kvinder.

Syv af de 84 beredskabsassistenter – eller helt præcist 8,3 procent – er kvinder. Heraf har en af dem status som holdleder, og derudover har Østjyllands beredskab også en kvindelig indsatsleder og operationschef.

De kendsgerninger er beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl selvfølgelig tilfreds med. Men han jubler ikke.

”Otte procent er stadigt fortvivlende få. Vi slås blandt andet med, at standardbilledet på en brandmand stadig handler om, at der stilles bastante fysiske krav til jobbet. Men den fordom holder ikke,” siger Kasper Sønderdahl og fortsætter:

”Nogle gange er det faktisk en fordel ikke at være kæmpestor. For eksempel kan en lille og smidig røgdykker komme ind flere steder, men der er ingen fribilletter. Uanset køn skal du altid kunne redde din kollega ud, hvis noget går galt under røgdykning. Det er ufravigeligt.”

Elsker at komme på arbejde

Den østjyske kvindekvote fik et voldsomt løft ved årsskiftet, da fire kvinder tiltrådte ved Østjyllands Brandvæsen. Heriblandt Maja Die Nielsen, der ligesom Wasim Farraj Hassan Naser havde ladet sig inspirere til jobbet via værnepligt i Beredskabsstyrelsen og arbejde som deltidsansat brandmand.

I virkeligheden tyvstartede hun med et vikariat sidste efterår. Og allerede den gang var hun, efter blot en uge, overbevist om, hun skulle være fuldtidsansat.

”Jeg fik den mest fantastisk velkomst og modtagelse. Første dag sad jeg over for seks mandlige kolleger, men jeg var med det samme inde i varmen. Det har ikke ændret sig. Jeg elsker at komme på vagt,” fortæller Maja Due Nielsen.

Hun er 22 år og har oplevet, at omgangskredsen reagerer med respekt og nysgerrighed over hendes valg og kalder hende ’sej’. Enkelte tilføjer, de ikke kunne klare det, men det er der – ifølge Maja Due Nielsen – en forklaring på:

”De fleste ved ikke så meget om jobbet. De tror, vi bare slukker brande, men vi er jo også med ved for eksempel forureninger og færdselsuheld,” siger hun og noterer, at jobbet selvfølgelig kræver en god fysik.

”Men man behøver altså ikke være stor og stærk. Det fantastiske er, at vi supplerer hinanden med det, vi hver især er gode til.”