Dagtilbudsforsker: Sociale normeringer kan afgøre børns fremtid
Den seneste statslige pulje til dagtilbud med mange børn i sårbare positioner var forbeholdt de 0-2-årige. Det betyder, at mange børnehavebørn stadig står uden støtte. ”Der er børn, der bliver tabt på gulvet her, og det må vi tage ansvar for,” mener forsker.
04. juni 2020
I København har 31 vuggestuer i 2020 kunnet ansætte ekstra medarbejdere. I Aarhus er det 51, og i Odense 19, der fik del af den statslige pulje til dagtilbud med mange 0-2-årige udsatte børn.
Læs også: Sociale normeringer gør en kæmpe forskel
I alt har 406 vuggestuer og dermed også integrerede institutioner fået støtte til at ansætte ekstra personale. Men idet puljen kun dækker de 0-2-årige står mange børnehaver med tre til seksårige børn i udsatte positioner stadig uden støtte. I en tidligere pulje, hvor børnehavebørn også var inkluderet, var det nemlig kun 100 ud af 509 dagtilbud, der fik støtte – selv om alle levede op til puljens kriterier.
Børn bliver tabt på gulvet
Det vil sige, at 409 dagtilbud, der havde et tilstrækkeligt antal børn i sårbare positioner for kunne modtage støtte, modtog et afslag.
”Den gode start er vigtig, men det nytter ikke noget, hvis kvaliteten falder sammen om ørerne på dem, når de skal videre i børnehave,” siger Lone Svinth, lektor ved Aarhus Universitet med speciale i børn i udsatte positioner.
Læs også: Så meget ekstra voksentid på stuerne giver den nye finanslov
Hun understreger, at sociale normeringer ifølge 'entydig forskning' kan ændre tilværelsen og fremtiden for børn i udsatte positioner.
”Børn i udsatte positioner er mere sårbare i forhold til, om der er tilstrækkelig pædagogisk kvalitet. Det må vi som samfund tage ansvar for,” siger Lone Svinth.
Negativ social arv
Også Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA, er kritisk.
”Vi er inde i hjertet af, hvad der gør en forskel i kampen mod negativ social arv. Og hvis ikke dette prioriteres, kan vi blive ved med at undre os over, hvorfor vi ikke løser opgaven og skaber flere mønsterbrydere,” siger Kim Henriksen og peger på løsningen.
”Det er, at børnenes statsminister bevilger støtten til alle kvalificerede ansøgere.”
Tidlig indsats afgørende
Læs også: Ny undersøgelse om sårbare børn på vej
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil forklarer i et skriftligt svar over for Fagbladet FOA, hvorfor man i den seneste pulje fokuserer på de nul- til toårige.
”Baggrunden for puljen til de 0-2årige er, at det præcis er indsatsen over for de allermindste børn, som har den største effekt på deres senere udvikling. Penge brugt til dygtigt personale er simpelthen godt givet ud, når man ser på barnets senere liv, skolegang, og om man får et job."